Svær start for behandlersygeplejersker

Foto: Søren Svendsen

De tider er måske forbi, hvor man skal vente flere timer på skadestuen for at blive behandlet af en læge. Behandlersygeplejersker kan blive et alternativ afhængigt af skadens karakter. Er det en slem skade, bliver man tilset af en læge, men er der tale om en mindre skade, tager behandlersygeplejersken sig af den.

Behandlersygeplejersker overtager flere og flere behandlingsopgaver på mange af landets skadestuer. Men selvom mange mener, at denne form for opgaveglidning både er en nødvendig og naturlig udvikling, er de foreløbige erfaringer med behandlersygeplejersker ikke kun positive.

F.eks. lukker man ned for behandlersygeplejerskerne på Amager Hospital, selvom hospitalet melder om positive erfaringer. Det er nemlig for dyrt.

Behandlersygeplejersker er svære at få passet ind i skadestuens dagligdag, og skadeklinikker, som kun er bemandet med behandlersygeplejersker, har ikke store overlevelseschancer.

Fiasko

''Projekter, som har haft til formål at forsøge at indføre behandlersygeplejersker på skadestuerne, har indtil nu været en fiasko,'' siger overlæge Poul Einar Jensen. Han har tidligere været tilknyttet skadestuen på Amager Hospital, hvor man indtil efteråret 2002 forsøgte sig med behandlersygeplejersker.

''Antallet af behandlinger, som behandlersygeplejersker har udført, er alt for lavt. Sådan er det på Amager Hospital, men samme tendens kan man også se på andre hospitalers skadestuer, hvor man har indført behandlersygeplejersker,'' siger han. Poul Einar Jensen er i dag ansat på Gentofte Amtssygehus.

Evalueringsrapporten fra behandlersygeplejerskeprojektet på Amager Hospital konkluderer altså, at antallet af behandlinger udført af behandlersygeplejersker, er lavt. På 10 måneder nåede syv behandlersygeplejersker at behandle 377 patienter, svarende til 1,2 patienter pr. døgn.

Projektet på Amager Hospital havde ellers som mål, at mellem 13 og 20 pct. af de årligt 45.000 patienter var mulige kandidater til at blive behandlet af sygeplejerskerne. Det svarer til mellem 16 og 25 patienter pr. døgn.

''Efter min opfattelse er det en god idé, at sygeplejersker selvstændigt kan behandle visse typer skadestuepatienter. Ser man f.eks. på diagnoserne på skadestuerne, kunne sygeplejersker sagtens tage sig af ca. 33 pct. af patienterne på sigt. Det viser en undersøgelse i Fyns Amt,'' siger Poul Einar Jensen.

Langsommere end læger

Heri er oversygeplejerske Joan Mortensen fra skadestuen på Amager Hospital enig. Hvis sygeplejerskerne får den rigtige efteruddannelse og supervision, så ville de kunne tage sig af en meget bred vifte af skader.

''Behandlersygeplejerskerne har ikke kunnet behandle så mange patienter, som vi håbede på. Det skyldes, at de ikke har haft den nødvendige tid til at udføre

Side 9

behandlingerne. Selvom meningen er, at behandlersygeplejerskerne skal friholdes fra at skulle assistere lægerne, har vores behandlersygeplejersker været tvunget til det alligevel, fordi normeringen ikke er fulgt med,'' siger Joan Mortensen.

Skadestuen på Bispebjerg Hospital har siden 1997 haft behandlersygeplejersker, og overlæge Benn Duus advarer mod at tro, at der er den store rationaliseringsgevinst at hente.

''Vi har f.eks. ikke oplevet en nedgang i ventetiderne, og det er vores erfaring, at sygeplejerskerne langtfra er lige så hurtige som lægerne. Men jeg er ikke fokuseret på effektiviteten. Det er ikke dér, man skal forvente gevinsten ved behandlersygeplejersker,'' siger Benn Duus.

Der er ellers lagt op til, at behandlersygeplejersker skal bruges som redskab i at effektivisere skadestuerne. Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har i sundhedsplanerne fra 2000 og 2001 opstillet en målsætning om, at ventetiden for skadestuepatienter bør være på maksimalt en time.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets rapport ''Rekruttering, Fastholdelse og Faggrænser i sundhedssektoren'' fra januar 2001 henviser til behandlersygeplejerskerne på Amager Hospital. Rapporten anbefaler, at man kigger kritisk på de gængse faggrænser og forsøger at lave opgaveglidning i sundhedssektoren.

Regeringens rapport ''Barrierer for mere effektiv arbejdstilrettelæggelse på sygehusene'' fra februar 2002 foreslår også den form for opgaveglidning. Udvalget, der har skrevet rapporten, vurderer, at der er et betydeligt potentiale for, at sygeplejersker kan overtage opgaver, der i dag bliver varetaget af læger.

Ventetid forkert motiv

At få ventetiderne bragt ned på skadestuen var også en af grundene til, at man startede med at bruge behandlersygeplejersker i skadestuen på Amager Hospital.

Ca. halvdelen af alle henvendelser til skadestuen udgøres af såkaldte ''mindre indicerede henvendelser'' - dvs. patienter, der henvender sig med småskader, som i virkeligheden burde behandles af de praktiserende læger eller vagtlægen. Samtidig er det den patientkategori, som må vente længst i venteværelset, fordi deres skader ikke kræver omgående behandling.

Overlæge Poul Einar Jensen mener, at det er forkert at bruge ventetider på skadestuen som motivation for at bruge behandlersygeplejersker. Ventetiderne er ikke problemet. Det er derimod, at alt for mange mennesker henvender sig på skadestuerne, uden at det er nødvendigt.

''Der er en klar sammenhæng mellem antallet af henvendelser, og hvor bekvemt det er at henvende sig til en skadestue. Det ses f.eks., når man sammenligner, hvor langt fra skadestuen folk bor og befolkningsgruppens skadestueforbrug. Bor man tæt på skadestuen, er forbruget af skadestuens ydelser betydeligt højere, end hvis man bor længere væk. Folk, der bor langt væk, vælger oftere at vente til næste dag med at få behandlet deres skade hos deres egen læge. Det viste en skadestueanalyse i Fyns Amt i perioden før og efter lukningen af skadestuerne på de små sygehuse,'' siger Poul Einar Jensen.

Han frygter, at hvis man nedbringer ventetiderne for den lette patientkategori, åbner man for en eksplosion i antallet af skadestuepatienter, fordi det er lettere at møde op på skadestuen fremfor hos egen læge i konsultationstiden. ''Og så er man nået lige vidt,'' advarer Poul Einar Jensen.

Normeringsfælde

Erfaringerne fra Amager Hospital viser, at behandlersygeplejersker skal friholdes fra de normale sygeplejeopgaver på skadestuen for at få den fornødne tid til at behandle.

Men det er vanskeligt at finde resurserne. Københavns Amt har også forsøgt sig med behandlersygeplejersker, og forsøgene er nu stoppet. En af grundene er bl.a. resursemangel. Normeringen på skadestuerne er opbygget på en måde,

Side 10

så hverken læger eller sygeplejersker kan undværes. Det betyder, at for at indføre behandlersygeplejersker, må man udvide normeringen, medmindre behandlersygeplejerskerne både skal behandle og assistere lægerne.

På Bispebjerg Hospital har målsætningerne været mindre ambitiøse.

''Brugen af behandlersygeplejersker handler om optimal udnyttelse af de resurser, vi har til rådighed. Og blandt disse resurser er også erfarne sygeplejersker, som er i stand til at udføre behandlinger af småskader. Disse sygeplejersker får efter nødvendig oplæring forøget deres kompetence, så opgavefordelingen mellem sygeplejersker og læger bliver mere hensigtsmæssig,'' siger oversygeplejerske Tórdis Højgaard.

Selvom ordningen har været på lavt blus et stykke tid på Bispebjerg Hospital, fastslår Tórdis Højgaard, at den er en succes.

''I forbindelse med omlægningen af skadestuerne i H:S og en stor udskiftning af personalet har det været vanskeligt at køre videre. Vi har ligget underdrejet pga. stor personaleudskiftning, hvilket betød, at vi mistede mange af de sygeplejersker, vi havde oplært. Nu har vi fået oplært nogle flere, som er parat til at gå i gang. Det er vores opfattelse, at behandlingssygeplejersker ikke skal være en ekstra personalegruppe. De skal i stedet være med til at gøre skadestuens opgaveløsning mere fleksibel. Hvis en læge ikke har tid, fordi han er i gang med at tage sig af en alvorlig skade, er det naturligt, at en sygeplejerske, som har knap så travlt, tager sig af de lette skader,'' siger Tórdis Højgaard.

Derudover har Bispebjerg Hospital gode erfaringer med behandlersygeplejersker og en bestemt gruppe af patienter, der i højere grad behøver vejledning og skal beroliges end have lægelig behandling, oplyser Tórdis Højgaard. Overlæge Benn Duus er enig. ''Fordelen ved behandlersygeplejersker er, at de er bedre end lægerne til at tage sig af en bestemt gruppe patienter, som udgør mellem syv og 10 pct. af patienterne. Nogle patienter behøver vejledning og sundhedspædagogik, hvilket sygeplejerskerne er langt mere kvalificerede til,'' siger Benn Duus.

Aalborg Universitets Sygehus har overvejet at indføre behandlersygeplejersker, men har indtil videre været forbeholdne.

''Vi har foreløbig valgt ikke at have behandlersygeplejersker, fordi vi mener, at de mest kompetente sygeplejersker bør tage sig af de mere alvorligt skadede patienter. Derudover er vi bange for, at hvis vi indfører behandlersygeplejersker, så ødelægger vi personalegruppen,'' siger oversygeplejerske Marianne Lange.

Fastholdelse

Men selvom skadestuen på Amager Hospital ikke har oplevet effektiviseringer i form af kortere ventetid i skadestuens venteværelse, mener oversygeplejerske Joan Mortensen, at man på langt sigt ville komme til at se et fald i ventetiderne.

''Resultatet af vores projekt er bl.a., at sygeplejerskerne oplever en mere interessant og udfordrende dagligdag på skadestuen. Det hjælper til at fastholde dem i længere tid. Kompetenceudvikling er godt,'' siger Joan Mortensen.

Derudover konkluderer evalueringsrapporten, at patienterne føler sig godt behandlet af sygeplejerskerne. Man har ikke kunnet påvise en forskel i kvaliteten af behandlingen mellem læger og sygeplejersker.

Skadeklinikker

Men hvad med skadeklinikker, der kun er bemandet med sygeplejersker? I Vestsjællands Amt har man åbnet en skadeklinik i Nykøbing Sjælland for at kompensere for nedlagte skadestuer. I Grindsted vil man åbne en skadeklinik, og i Århus Amt har man planer om at åbne skadeklinikker i Odder og i Grenå i forbindelse med besparelser.

Frederiksborg Amt åbnede i år 2000 en skadeklinik i Hørsholm, men efter tre år og 14.000 patienter er skadeklinikken lukket. Årsagen er besparelser i amtet.

''Jeg tror, at grunden til, at skadeklinikken overhovedet blev åbnet, var som plaster på såret i forbindelse med nedlægning af skadestuen i Hørsholm. At man så lukker skadeklinikken nu, skyldes, at det er et sted, hvor politikerne vurderer, at det gør mindst ondt. Vi behandlede jo kun mindre skader,'' siger Bodil Grønholm, tidligere leder af den sygeplejerskebetjente skadestue. I dag er hun afdelingssygeplejerske på Organkirurgisk Afdeling på Helsingør Sygehus.

Klinikken i Hørsholm kostede 3,5 mio. kr. om året at drive og havde en normering på 9,5 sygeplejersker. Sidste år nåede klinikken op på at behandle knap 5.000 patienter.

''Måske var vi for tidligt ude. Vi mødte ikke så stor velvilje. Der er mere prestige i at nedbringe ventelister på sygehuse,'' siger Bodil Grønholm.

Bodil Grønholm tror på idéen om skadeklinikker og peger bl.a. på, at det er oplagt, at et samarbejde med f.eks. lægevagten kunne være givtigt for både patient, læge og sygeplejerske. Derimod er hun mere skeptisk over for behandlersygeplejersker på skadestuer.

''Jeg kan godt forstå, det er vanskeligt for behandlersygeplejerskerne i almindelige skadestuer. Problemet er, at man som sygeplejerske i skadestuen meget ofte vil prioritere det normale skadestuearbejde højere end rollen som behandlersygeplejerske. Det, der haster, vægter højere, og så glemmer man lidt ventetider for patienter med mindre skader. Man skal nok ikke forvente, at sygeplejerskerne i skadestuen kan klare opgaven som behandlersygeplejerske uden en opnormering. Det vil så til gengæld betyde en nedsættelse af ventetiden for den gruppe patienter, der ofte får lov til at vente længst,'' siger Bodil Grønholm.