Synspunkt: Ja til fixerum

Som sygeplejersker med speciale i stofmisbrug og med bred erfaring fra funktionen som gadesygeplejersker har vi igennem årene haft tæt kontakt til en patientgruppe, der livet igennem har været udsat for massivt omsorgssvigt og udstødelse.

Gruppen lever og overlever i en kaotisk tilværelse på gaden. Deres elendighed afspejles i deres adfærd. De må skaffe deres stoffer på det illegale marked, og med fare for, at stoffet konfiskeres, er de henvist til at indtage stofferne her og nu.

Dette betyder, at injektionerne foregår i det offentlige rum; på trappeafsatser, fortove, legepladser, bænke og toiletter. De hygiejniske forhold er ganske uacceptable og forårsager ikke alene skader på den enkelte misbruger, men også på det omgivende samfund. Vi ser derfor forslaget til folketingsbeslutning (1) om etablering af såkaldte sundhedsrum som et nødvendigt tiltag for at forbedre vilkårene for denne gruppe mennesker.

Et sundhedsrum vil bl.a. kunne forhindre kroniske sygdomme, amputationer og dødsfald. Det skal ses som en forebyggende indsats, der vil kunne få stor betydning for, hvorvidt stofmisbrugeren på et tidspunkt magter at blive stoffri.

Det kan være svært at få øje på en fremtid, når man er smittet med hepatitis, hiv, mangler sine tænder og det ene ben.

Disse rum, bemandet med bl.a. sygeplejersker, er tænkt som et sted, hvor stofmisbrugere kan komme og indtage deres medbragte stoffer. Sygeplejerskens funktioner vil være at forebygge injektionsskader, herunder minimere smitteoverførsel og pådragelse af infektioner, overdoser, dødsfald m.m. Hun skal på alle måder bistå i et forsøg på at minimere de skader, der er forbundet med et intravenøst misbrug. Hun skal endvidere motivere den enkelte stofmisbruger til at søge behandling.

Men sygeplejersken vil stå i et etisk dilemma. Hvorledes skal hun forholde sig, når hun på den ene side etisk og moralsk er forpligtet til at yde omsorg og lindre lidelse, og på den anden side via sin sygeplejegerning inddrages i det politiske spil. Kan man tillade, at en gruppe mennesker skal have et særligt legalt rum til at indtage forbudte stoffer i? En ny arbejdsplads for sygeplejersker er på vej. Her er ganske enkelt tale om en nytænkning i forhold til den eksisterende måde at forholde sig til denne patientgruppe på. Det må være fagpersoner, der skal udvikle den.

Derfor er Dansk Sygeplejeråd og dets medlemmer nødt til at tage stilling og forholde sig til denne problematik. For at undgå ulødige og ufaglige argumenter i debatten må vi som sygeplejersker højne det faglige niveau. Dette er i vores egen, samfundets og i særdeleshed patientgruppens interesse. Vi er forpligtede til samlet at tale de svages sag. Som faggruppe kan vi ikke vende blikket bort fra de vilkår for sundhed, der bydes visse grupper i vores samfund. Vi bør tage stilling nu. Problemet forsvinder ikke af sig selv.

Litteratur

1. Forslag til folketingsbeslutning B 68, fremsat den 14. januar 2003.

Charlotte Fich er ansat på Ambulatoriet Stæren, behandlingssted for stofafhængige, og formand for FS4, sammenslutningen af sygeplejersker beskæftiget med brug og afhængighed af rusmidler.
Nina Brünés er gadesygeplejerske i ''Sygepleje på hjul'' og bestyrelsesmedlem i FS4.