Boganmeldelse

Suveræn beskrivelse af patientens eksistentielle behov

Christian Juul Busch, Tim Jensen, Marie Oved

Religion, eksistens og sygepleje, lærebog for sygeplejestuderende

København: Dansk Sygeplejeråd Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2003
288 sider, 399 kr.

I postmodernismen er de store kriseteoriers tid forbi. Nye tendenser viser, at reaktionsmønstrene hos patienter og pårørende i sorg og krise kan indeholde flere nuancer og forskelligheder, som gør det nødvendigt at individualisere det terapeutiske sprog.

Sorg og død er ikke problemer, der kan løses. De er eksistentielle byrder, som patient og pårørende kan hjælpes med at bære. Håb er et komplekst begreb, der både drejer sig om forventninger til fremtiden og om mening og transcendens. Mens patienten ofte vil pendulere mellem håbløshed og håb, må sygeplejersken i sit respons vægte håbet i dets forskellige facetter.

Hospitalspræst Christian Juul Busch har med fantastisk indsigt skrevet om samtalen i et eksistentielt/åndeligt perspektiv, hvor han suverænt behandler patientens eksistentielle behov med mange fine eksempler på, hvordan plejepersonalet kan gå i dialog med patient og pårørende. Busch mestrer til fulde balancen mellem en eksistentiel-religiøs problematik i bred forstand og sin egen teologiske baggrund. Skønt stoffet primært er koncentreret om samtalen i en humanistisk-kristen kontekst, er det så solidt funderet i almen psykologi og filosofi, at det let lader sig anvende på patienter fra andre forståelsesrammer.

Religionshistoriker Tim Jensen har forfattet det sidste afsnit ”De store religioner,” som omhandler jødedom, kristendom, islam, hinduisme, buddhisme og sikhisme. Stoffet rummer et væld af detaljerede oplysninger, herunder henvisninger til danske forhold og mange danske illustrationer, hvilket vidner om grundig research. Jensen formår dog ikke helt at formidle det stærkt komprimerede stof på en måde, der er relevant for sygeplejestuderende, som ikke nødvendigvis har et forhåndskendskab til emnet. Således bliver mange religionshistoriske fagtermer som initiation, overgangsritualer, Vedanta, gnosticisme og liberalteologi ikke forklaret. En del andre begreber forklares først efter at have været anvendt flere gange.

Under gennemgangen af kristendommen henvises til moderne dansk folketro, der er iblandet forestillinger om reinkarnation, hvilket gør det svært at gennemskue, på hvilket grundlag kristendommen de facto bliver beskrevet. Er udgangspunktet de autoritative skrifter, traditionel kristendom eller moderne pluralistisk praksis? Lignende metodiske spørgsmål rejser sig ved gennemgangen af de øvrige religioner.

Det indledende afsnit ”Sygeplejens religiøse og åndelige dimension” er forfattet af oversygeplejerske Marie Oved, som gør brug af forskellige teoretikere uden dog at få stoffet bearbejdet til et sammenhængende hele. Udgangspunktet er luthersk kristendom tilføjet et par eksempler fra andre religioner. Et af disse, som omhandler en mandlig muslimsk patient, røber Oveds karikerede kendskab til islam. Vi får at vide, at ”for en muslim har en kvinde ingen autoritet,” og at ”i muslimske lande er straffen for tyveri at få hånden hugget af” (s. 28). Muslimske kvinder tilregnes autoritet, omend ikke nødvendigvis parallelt med mænds, og det er kun i islamiske lande med sharia-lovgivning, at straffen for tyveri er håndsafhugning.

Folkekirkeligt stof med detaljerede ritualbeskrivelser optager uforholdsmæssigt meget plads og er irrelevante i en moderne lærebog for sygeplejestuderende. Der er derimod ingen overvejelser over, hvordan man f.eks. kan tilgodese en muslimsk patients eventuelle rituelle behov. Illustrationerne er alle hentet fra kristen praksis. Som læser forvirres og frustreres man, fordi bogens titel og forside har skabt forventninger om et indhold, der beskriver sygepleje i en multireligiøs kontekst.

Det havde været ønskeligt med en bedre koordinering af bogens tre hovedafsnit, som fremstår uden nogen form for indre sammenhæng. Bogen vil finde størst anvendelighed som et – brugbart og meget informativt – opslagsværk.

Af Helle Lykke Pedersen, sygeplejerske, BA i religionsvidenskab, stud.mag. i religionsvidenskab og Indiens historie.