At komme sig efter psykisk sygdom

Ordet helbredelse forekommer ikke i psykiatrien. Men mennesker med svær psykisk sygdom kan komme sig og leve et tilfredsstillende liv med deres symptomer, og de professionelle kan understøtte processen ved at give den syge håb om recovery.

Et af midlerne er, at sygeplejersker fortæller hinanden om praksis, som den ser ud, frem for at lyve om det, de gør. Ordene er Alain Topors. Han er fransk psykolog, bosiddende i Sverige, og han har netop afleveret sin ph.d.-afhandling om begrebet recovery, der kan oversættes med ”at komme sig.” Faglig Sammenslutning for psykiatriske sygeplejersker (FS 11) havde bedt Alain Topor om at holde foredrag på landsmødet i maj, hvor emnet var på dagsordenen.

Det har længe været god latin, at sygeplejersker og andre professionelle havde kontakt med den sindslidende inden for et givent tidsrum et bestemt sted, at de skulle være neutrale og ikke involvere sig. Men sådan ser virkeligheden ikke ud, mener Alain Topor.

Derfor skal sygeplejersker beskrive den hemmelige praksis, der tegner et billede af den psykiatriske sygeplejerske som en person, der også møder den sindslidende åbent, engageret og giver noget af sig selv inden for nogle rammer, der ikke er strengt afgrænset af tid og rum. De to typer af professionalitet kan kombineres. Sygeplejersker skal være bevidste om, at når de er særligt opmærksomme over for en sindslidende – dvs. når de bevæger sig ind i en gråzone, hvor den formelle sygeplejerske træder i baggrunden og erstattes af en sygeplejerske, som føler sympati – så forbliver den særlige opmærksomhed i erindringen hos den, der får den.

Hans råd til sygeplejerskerne er, at de skal vælge den person ud, som skal have den særlige opmærksomhed frem for at undertrykke, at der er patienter, de kan lide og gerne vil engagere sig i. Han spurgte deltagerne på landsmødet, hvordan de valgte kontaktpersoner i deres kliniske praksis. ”Ud fra, hvem der har tid til at være det, eller ud fra, hvem der synes om den sindslidende?”  

Formidling af håb

Når man møder den syge, skal man stille to spørgsmål: ”Kan du tænke dig, at vi hjælper dig?” Og hvis svaret er bekræftende: ”Hvad kan hjælpe dig, hvad har hjulpet dig tidligere?” De fleste sindslidende har deres egne mestringsstrategier, og dem skal personalet støtte frem for at korrigere eller undertrykke dem, fordi strategierne forekommer mærkelige eller upassende. Som et eksempel nævnede Alain Topor misbrug, som godt kan være en form for selvmedicinering, en måde at håndtere sygdom på. Et andet eksempel er sindslidende, der konstant rydder op omkring sig. Frem for at kalde det obsessive compulsive disorder (tvangshandling) kan sygeplejerskerne vælge at anskue tilstanden som en måde at mestre sygdommen på.

Recovery bygger på et samspil mellem ordentlige materielle forudsætninger, f.eks. job og bolig, personen selv, netværk og mening, dvs. årsager til lidelsen og udveje. Det, der giver mening, vil være forskelligt fra person til person. Nogle finder en medicinsk forklaring meningsfuld, andre tror på en socialpsykiatrisk forklaring. Sygeplejerskens opgave er at give den sindslidende ny kundskab og nye fortolkningsmuligheder.

De egenskaber, der bidrager til helbredelsesprocessen, er:l Gensidighed mellem sygeplejerske og sindslidendel Fælles interesserl At sygeplejersken afslører egne svaghederl At hun er nærværendel At hun tager initiativ til kontakterl At hun nærer sympati for den sindslidende l At sygeplejersken både kan give og tage imod.Som et eksempel på det sidste nævnede Alain Topor en sygeplejerske, som var panisk angst for heste. Den patient, hun var kontaktperson for, havde derimod redet i mange år og var derfor ikke bange. Patienten tog sygeplejersken med til en hestestald og lærte hende at være tryg ved heste. På den måde gav patienten sygeplejersken noget, og hun endte med at tage ridetimer.

Der har været megen depressivitet i holdningen over for de skizofrene, mener Alain Topor. Formidlingen af håbløshed har været fremherskende, men det kan sygeplejersker ændre på. Opfordringen lyder: Bryd regler, ritualer og tag en risiko.

Det skal ikke være sådan, at patienten for at få opmærksomhed siger til sygeplejersken, at hun stadigvæk hører stemmer, selv om det er tre år siden, de har optrådt sidst.  

Supplerende litteratur

1. Topor A. At komme sig: et litteraturstudie om at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse. København: Videnscenter for socialpsykiatri; 2002.
2. Topor A. Vendepunkter: et nærstudie af vendepunkter for mennesker der er kommet sig efter alvorlig psykisk lidelse. København:

Videnscenter for socialpsykiatri; 2002.