Hjælpen i baghånden

Som afdelingssygeplejerske gennem snart 20 år kan Rosa Hansen fortælle om et øget ansvar, et stigende antal indviklede systemer og en mere blandet medarbejderstab.

Faktorer, der stiller større krav til hendes lederevner, og som øger hendes behov for at konsultere andre afdelingssygeplejersker, der kender til netop den slags problemer, hun møder i sit arbejde.

”Vi har overtaget mange af de ledelsesopgaver, som oversygeplejersken tog sig af tidligere. Vi forhandler løn, koordinerer og sørger for, at vi lever op til H:S’ kvalitetsstandarder, vi tager os af uddannelse for personalet og holder medarbejdersamtaler. Vi har fået et større ansvar, og vi skal være meget mere leder end før,” fortæller Rosa Hansen, ansat på ortopædkirurgisk afsnit M4 på Bispebjerg Hospital.

”Og der kommer hele tiden noget nyt, som vi skal sætte os ind i. Lønsystemer, barselsregler, sygeplejerskeuddannelsen og kvalitetssikring. Bare inden for de sidste to år er der sket virkelig meget.”

Det udvidede ansvar og de mange forandringer gør det nogle gange svært for Rosa Hansen at få arbejdsdagen til slå til. Og arbejdspresset hober sig også op mentalt. Hun kan godt give udtryk for frustrationerne til sit eget personale, men kun i mindre grad.

”Jeg kan sige til dem: ”Gud, hvordan skal jeg nu nå det hele?” Men jeg kan ikke betro dem alle mine problemer. F.eks. kan jeg ikke fortælle, hvis jeg er uenig med oversygeplejersken eller med andre ledergrupper om en eller anden beslutning. Der er jeg nødt til at være loyal og gå ud at sælge beslutningen til personalet. Jeg kan selvfølgelig heller ikke spørge dem til råds om en ubehagelig medarbejdersamtale,” siger Rosa Hansen. Hun kan altid gå til en af de andre afdelingssygeplejersker på afdelingen eller til sin oversygeplejerske og få ”fem minutters luft.”

”Men de kender mig så godt. Jeg tror, at nye øjne ville kunne se på mig og mine problemer på en anden måde. Udenforstående ville stille

spørgsmål, som ville få mig til at reflektere og finde frem til nogle andre og måske bedre løsninger end dem, der ligger lige for i min egen afdeling,” siger hun.

Og her kommer Bispebjerg Hospitals nye åbne konsultation for afdelingssygeplejersker ind i billedet. Hver måned mødes en gruppe af afdelingssygeplejersker i konsultationen og deler deres problemer med ligestillede.

Et sikkerhedsnet

Rosa Hansen har endnu ikke været i den åbne konsultation, men hun kan sagtens forestille sig, at den kan komme hende til hjælp.

”Nogle personalesamtaler er sværere end andre, og det er ubehageligt, når man skal sige noget negativt til en medarbejder. De samtaler bliver jeg aldrig vild med. Men i åben konsultation ville jeg kunne få gode råd til, hvordan jeg får sagt de negative ting på en god måde. Hvordan jeg kan påvirke en medarbejder, så vedkommende også gør noget ved problemet. Og bagefter ville vi i gruppen kunne evaluere, hvad jeg gjorde galt,” siger Rosa Hansen og beskriver konsultationen som et sikkerhedsnet:

”Den er den hjælp, jeg har i baghånden, hvis jeg går i stå med et problem. Her kan jeg komme frem med nogle ting, uden at de går videre til andre.”  

Månedsmagasinet Lederne har i det seneste nummer (nr. 6, juni 2003) fulgt Rosa Hansen og beskrevet hendes gøremål i løbet af en formiddag.