Hul i systemet

Den norske sundhedsstyrelse, Statens Helsetilsyn, har fået et forklaringsproblem. En svensk sygeplejerske, som har mistet sin autorisation i hjemlandet, og som er straffet for både mishandling og bedrageri, har siden marts i år haft job på Rikshospitalet i Oslo. Nu er hun blevet afsløret og varetægtsfængslet, sigtet for i en narkorus at have forgiftet en patient med en sprøjte med et narkotisk stof.

Hvordan kunne det ske, spørger den undrende offentlighed.

Ifølge den norske avis Aftenposten skyldes det forsømmelse fra Statens Helsetilsyn. Her tjekker man ikke systematisk listerne over det udenlandske sundhedspersonale, som mister deres autorisation i hjemlandet, hedder det. Det betyder, at Rikshospitalet fik besked om, at den 27-årige sygeplejerskes autorisation var i orden, da sygehuset ansatte hende i et midlertidigt job i marts.

”Der har helt klart været et hul i systemet,” siger afdelingsdirektør i Statens Helsetilsyn Jørgen Holmboe til avisen.

Sygeplejerskens navn findes på en liste med 3-400 navne over svensk sundhedspersonale, som har mistet deres autorisation. De svenske sundhedsmyndigheder

Side 10 

opdaterer listen jævnligt. Det norske Helsetilsyn har først nu fundet sygeplejerskens navn på denne liste, som man har haft liggende i månedsvis.

Havde man i Norge haft et tilsvarende system til systematisk at gå listerne igennem ligesom i Sverige, ville sygeplejersken have mistet sin norske autorisation for længe siden, erkender Jørgen Holmboe og siger, at han vil blive forbavset, hvis der findes sager af tilsvarende kaliber i Norge. Men teoretisk set kan der være udenlandsk sundhedspersonale, som har mistet deres autorisation i hjemlandet, men som ikke desto mindre arbejder i Norge, vedgår han og tilføjer:

”Vi skal nu gå listerne fra de andre lande igennem for at se, om der kan være andre, som har mistet deres autorisation, og som arbejder i Norge.”

Ifølge avisen vil Statens Helsetilsyn kontakte de øvrige sundhedsmyndigheder i Norden for at diskutere, om man skal oprette et fælles register over det nordiske sundhedspersonale.

Dansk negativliste

Den danske sundhedsstyrelse opererer med en såkaldt negativliste, dvs. en liste med navne på de sygeplejersker, som har fået frataget deres autorisation. Det betyder, at hver gang der skal udstedes en autorisation til en udenlandsk sygeplejerske, tjekkes listen.

Sygeplejekonsulent i Sundhedsstyrelsen Randi Gjerding, som arbejder med udstedelse af autorisationer til sygeplejersker, understreger, at udenlandske sygeplejersker ikke kan arbejde i Danmark uden en dansk autorisation, og da man altid tjekker, om vedkommende har sin autorisation i orden fra hjemlandet, burde noget tilsvarende som i Norge ikke kunne ske her.

Tjekker arbejdsgiverne altid, om autorisationen er i orden, når f.eks. en sygeplejerske fra et andet nordisk land søger job her?

”Det skal de. Man kan ikke ansætte en sygeplejerske fra Norden eller noget andet land, uden at de er i besiddelse af en original autorisationsattest. Og den fratages de sygeplejersker, som mister deres autorisation,” siger hun.

Den danske sundhedsstyrelse oplyser rutinemæssigt de nordiske samarbejdspartnere om det sundhedspersonale, der herhjemme mister deres autorisation, det være sig læger, sygeplejersker, tandlæger og andre.

”Set med vore øjne har systemet virket perfekt. Vi er selv meget omhyggelige med at tjekke folks papirer, ligesom vi straks meddeler de øvrige lande i Norden, når nogen herhjemme mister deres autorisation,” siger Randi Gjerding og tilføjer:

”Hvis en dansk sygeplejerske mister sin autorisation herhjemme, så kan hun heller ikke autoriseres i et andet nordisk land. Men hvis hun f.eks. mister sin norske autorisation i Norge, så bliver hun ikke automatisk frataget sin danske autorisation. I et sådant tilfælde vil vi altid undersøge sagen nøje, før vi skrider til handling.

Den procedure gælder i øvrigt for alle de nordiske lande. Der gælder særlige regler for den nordiske arbejdskraft. Her anerkender man hinandens uddannelser, og står man ikke på negativlisten, kan man få sin ”lokale” autorisation og umiddelbart glide ind i et job i hinandens lande.

Kommer sundhedspersonalet fra lande uden for Norden, er der en anden administrativ praksis. Her opereres der ikke med en negativliste, fordi det ville være for omfattende. Her skal der derimod foreligge en aktuel bekræftelse fra myndighederne på, at vedkommende har lov til at praktisere sit fag. Bekræftelsen må ikke være mere end tre måneder gammel. Der skelnes mellem ansøgere fra EU og tredjeverdenslande. Når det drejer sig om sygeplejersker uden for EU, bedømmes deres papirer individuelt. Hvis der er tale om sygeplejersker inden for EU, som har en uddannelse, der opfylder EUs krav, så anerkendes den på samme vis som de nordiske uddannelser.