Konsultation for klemte afdelingssygeplejersker

Afdelingssygeplejersker står ofte alene med svære beslutninger og krævende arbejdsopgaver. De senere år er deres ansvar steget, de har fået flere nye opgaver, og kravene til dem er blevet mere mangfoldige og uforudsigelige. Det betyder øget pres, og det skaber grobund for frustrationer hos afdelingssygeplejerskerne. Men hvem kan de gå til for at få støtte og forståelse for frustrationerne? Der er grænser for, hvad de kan sige til sygeplejerskerne under sig, og den øvre ledelse kan heller ikke lægge ører til alt.

Svaret er selvfølgelig: andre afdelingssygeplejersker. Det kan dog være svært for de pressede mellemledere at få tid til at mødes.

Men nu har afdelingssygeplejerskerne på Bispebjerg Hospital fået et frirum, hvor de kan mødes med andre afdelingssygeplejersker en gang om måneden i to timer. Her kan de tale om de problemer, de end måtte stå i og få gode råd og dele erfaringer, som kan bringe dem videre og løse op for de tvivlsspørgsmål, de løber ind i, når de skal lede afdelingen.

Åben konsultation hedder frirummet. Konsultationen har fungeret som et forsøg i snart et år, men kun for afdelingssygeplejerskerne på Bispebjerg Hospitals

Side 6 

psykiatriske afdelinger. I marts i år blev den indført permanent som et tilbud til alle hospitalets 78 afdelingssygeplejersker.Bag den åbne konsultation står Hanne Jappe, sygeplejerske, MPH og organisationskonsulent, og Dorthe Plaugborg Jensen, erhvervspsykolog, begge ansat i udviklings- og uddannelsesafdelingen på Bispebjerg Hospital.

Flere komplekse opgaver

”Vi arbejder meget ude i felten, og for nogle år siden kunne vi se, at afdelingssygeplejerskerne kunne blive en forsømt ledergruppe, der på sigt kunne komme i klemme,” siger Hanne Jappe.Hun beskriver, hvordan

afdelingssygeplejerskerne tager sig af mange flere komplekse opgaver end for bare få år siden. De har fået et langt større ansvar, og de er presset af flere krav og forventninger både ovenfra og nedefra, og også på tværs af organisationen. Oveni er vilkårene på et sygehus blevet mere omskiftelige og sværere at forudsige, fortæller hun.

”De givne rammer og vilkår fra oven er ikke længere stabile. Der kan pludselig komme krav om besparelser, omstruktureringer, sammenlægninger eller blive tilført nye patientgrupper. Og ændringerne kommer i et stadigt højere tempo, som gør det vanskeligt at planlægge. Hertil kommer de generationsforskelle, der i stigende grad findes i medarbejdergruppen. De ældre, erfarne sygeplejersker har en anden uddannelse og arbejdstradition end de yngre professionsbachelorer, der til gengæld har en klar idé om, hvad arbejdspladsen skal tilbyde netop dem. At være brobygger mellem de to grupper er ikke altid nemt for afdelingssygeplejersken,” siger Hanne Jappe og fortsætter:

”For det tredje kan afdelingssygeplejersken ikke længere nøjes med at koncentrere sig om sygeplejen. Hun skal have en forståelse for hele patientforløbet og for de mange tværfaglige aktører, der indgår i det. Hun skal sørge for, at sygeplejerskerne er i stand til at overtage opgaver fra lægerne, samtidig med at de lærer at give andre opgaver fra sig til bl.a. sekretærer og social- og sundhedsassistenter. Og som en fjerde parameter skal hun udvikle den kliniske kvalitet, selv om der ikke altid er ressourcer og kompetencer til det i afdelingen,” siger Hanne Jappe, tager en dyb indånding og tilføjer, at det alt sammen skal ske inden for et økonomisk budget, som afdelingssygeplejersken også skal styre.

Hun lægger ikke skjul på, at afdelingssygeplejerskerne har en særlig plads i hendes professionelle hjerte.

”Jeg mener, at afdelingssygeplejersker har en fuldstændig central funktion, som de står meget alene i. De skal have support, og det har de ikke fået i tilstrækkeligt omfang,” siger hun.Men det skal åben konsultation nu råde bod på.

Mellemledernes dilemma

I øjeblikket har konsultationen to hold. Det oprindelige hold af psykiatriske afdelingssygeplejersker og et nyt hold af somatiske afdelingssygeplejersker. Til oktober begynder et tredje, og det er maksimum for, hvad Hanne Jappe og Dorthe Plaugborg Jensen kan nå ved siden af deres øvrige arbejdsopgaver.

"Tre hold svarer til, at knap halvdelen af hospitalets afdelingssygeplejersker løbende kan komme i åben konsultation, og det skulle dække behovet. Vores mål er ikke, at alle skal igennem, men at alle skal kende til tilbuddet,” siger Hanne Jappe.Det er muligt at pendle ind og ud af gruppen efter behov. Der er ikke mødepligt, men møderet. 10 er tilmeldt hver gruppe, og erfaringen viser, at 5-6 af dem kan deltage hver gang. De månedlige møder lægges på forskellige ugedage, så de samme afdelingssygeplejersker ikke risikerer at være forhindret hver gang pga. andre faste møder.

Et typisk emne på gruppemøderne er det dilemma, afdelingssygeplejersken ofte havner i, når hun skal opfylde personalets behov og samtidig leve op til den øverste ledelses forventninger om effektivitet, og der ikke er sammenhæng mellem de to. F.eks. når det gælder faglig udvikling og ressourcer.

”På den ene side er afdelingssygeplejerskerne forpligtet til at efterleve nogle kvalitetsstandarder og produktivitetskrav, på den anden side føler de et stort ansvar for at skabe en meningsfuld arbejdsplads, hvor medarbejderne er tilfredse og udvikler sig. Det er det dilemma, de i høj grad tager op i åben konsultation,” fortæller Hanne Jappe.

Konsultationen er helt bevidst kun åben for afdelingssygeplejersker.

”Når man er mast, belastet og frustreret, kan det hjælpe at dele sin følelse af afmagt og ensomhed med andre, der har de samme grundvilkår som en selv. Det giver nye kræfter og overskud,” siger Hanne Jappe.

Hvis en af deltagerne har et problem, der er ekstremt følsomt og personligt, tilbydes hun et individuelt forløb. Indtil nu har kun en afdelingssygeplejerske benyttet sig af det tilbud.

Stor interesse

Åben konsultation er, så vidt Hanne Jappe ved, det eneste tilbud af sin slags i Danmark.”Der findes masser af faglig vejledning for mellemledere på de fleste sygehuse, men den fungerer ofte som undervisning. Åben konsultation er det modsatte,” siger hun og uddyber:

”Der er ingen forberedelser, ingen undervisning, ingen litteratur. Man har bare sig selv med, og den eneste dagsorden for gruppen er: Hvordan ser verden ud i dag?”

Interessen for den åbne konsultation er stor.

”Det er gået over al forventning. Der er stor efterspørgsel og positive tilbagemeldinger. Det ser ud til, at det slår an.”

Der er også noget, der tyder på, at gruppemøderne har en positiv effekt.

”Jeg har hørt oversygeplejersker sige, at de godt kan mærke, når afdelingssygeplejerskerne har været i åben konsultation. De har fået meget mere power.”

Åben konsultation skal evalueres til efteråret næste år, når projektet har kørt i to år. Hanne Jappe siger:

”Til den tid har vi en god pejling på, om åben konsultation skal fortsætte, eller om der er nye vilkår, f.eks. når Joint Commission kommer igen i 2005, som betyder, at vi igen må tænke anderledes.”