Synspunkt: Desavouering af sygeplejersker

I Dagens Medicin nr. 16, 8. maj 2003 er refereret en sag fra Patientforsikringen, hvor de efterladte fik tilkendt 396.000 kr. i erstatning, fordi patienten ”kun” havde talt med en sygeplejerske.

I korthed drejede sagen sig om en yngre mand, som henvendte sig til sygeplejersken i skadestuen for at få et brækmiddel, da han nogle timer i forvejen under en politirazzia havde slugt en plasticpose med lynlåslukke, indeholdende ca. 4 g heroin. Sygeplejersken kontaktede den medicinske bagvagt, som meddelte, at patienten skulle indlægges til observation og behandling. Det ville han ikke og forlod skadestuen for i stedet at gå på en sengeafdeling, hvor han stjal en pung. Det lykkedes ham i første omgang at undslippe, men et par timer senere blev han genkendt i sygehusets hall og anholdt af politiet. Næste morgen blev han fundet død i fængselscellen.

Patientklagenævnet fandt ikke anledning til påtale, hvorimod Patientforsikringen mente, at hvis en læge – og ikke kun en sygeplejerske – havde talt med patienten, ville han sandsynligvis have forstået alvoren og taget imod tilbuddet om indlæggelse. Patientforsikringens vicekontorchef bekræfter i interview i ovennævnte artikel, at information fra en sygeplejerske ikke er ”bedste standard,” og at vurderingen er helt i overensstemmelse med loven om patienterstatning.

I disse år er en omorganisering og opgaveglidning i gang i det danske sygehusvæsen, bl.a. med indførelse af sygeplejebetjente skadestuer og ambulatorier. I Århus Amt har man netop indført telefonrådgivning i skadestuerne, betjent af sygeplejersker. På Herning Sygehus har vi i årevis haft lukket skadestue. Der er derfor ingen læge på vagt i skadestuen. Patienterne skal primært henvende sig hos egen læge eller vagtlægen – medmindre de indbringes af Falck via 112. En del patienter dukker alligevel uanmeldt op i skadestuen, hvor sygeplejerskerne primært møder patienten og afgør, om vedkommende skal henvises til lægevagten eller konfereres med vagthavende læge.Disse tiltag er sat i værk for at effektivisere sygehusvæsenet og udnytte de begrænsede økonomiske og menneskelige ressourcer fornuftigt. Der er som bekendt lægemangel.

Danske sygeplejersker er veluddannede og kan med fordel under supervision varetage nogle af de opgaver, som læger traditionelt har taget sig af. Sådanne nyordninger kan dog kun fungere, hvis de accepteres af det samfund, vi betjener. Patientforsikringens vurdering i ovennævnte sag indikerer, at det ikke er tilfældet. Kvaliteten skal være i orden, og bedømmelsen af ydelserne skal hvile på de samme kriterier, som gælder for de traditionelle sundhedsydelser. Det vil ikke være muligt at opretholde sygeplejebetjent rådgivning i skadestuer, hvis det kan udløse erstatningsansvar, fordi sygeplejersker ifølge Patientforsikringen pr. definition ikke kan yde ”bedste standard.”Ikke alene er erstatningerne meget store, sagerne har også store menneskelige omkostninger for de involverede.

Patientforsikringens holdning er usaglig, politiserende og på kanten af diskrimination af sygeplejersker og bør give anledning til debat, hvor sundhedspolitikere, sygehusadministratorer og ikke mindst Dansk Sygeplejeråd bør ytre sig.

Niels Thorsgaard er ansat på medicinsk afdeling, Herning Sygehus.