Fjerde internationale konference om sygeplejediagnose

I dette forår blev den fjerde internationale konference om sygeplejediagnoser holdt i Paris af den europæiske samarbejdsorganisation ACENDIO (Association for Common European Nursing Diagnoses Interventions and Outcomes). Organisationens målsætning er at fremme brugen af terminologier og klassifikationer blandt sygeplejersker.

En række af de områder, der blev diskuteret, har interesse for danske sygeplejersker. Et fælles sprog og en fælles klassifikation for verdens sygeplejersker står ikke lige og banker på døren. Klassifikationssystemet ICNP er endnu ikke så langt, at der er udarbejdet en version klar til brug. I Danmark har alfa- og betaversionerne af ICNP overvejende været brugt til undervisningsformål. I andre europæiske lande bruges ICNP, når der er problemer med at fastlægge den nøjagtige betydning af en term. Den første ”rigtige” version af ICNP forventes at udkomme i 2005.

Minimum datasæt

Den internationale sygeplejerskeorganisation ICN har to store initiativer i gang på informatikområdet, det ene ICNP, det andet et internationalt Nursing Minimum Data Set med de data, der som minimum er nødvendige for at beskrive plejen til en given patient.Dette emne var ikke på dagsordenen, men mellem sessionerne blev der diskuteret fordele og ulemper ved et internationalt Nursing Minimum Data Set samt nationale datasæt til beskrivelse af plejen. Flere europæiske lande har store forventninger til det, andre er mere tilbageholdende.

Nyt finsk system

Indlæg om udviklingen i Finland og Island gav en interessant baggrund for det danske arbejde med klassifikationer i sygeplejen.

Finland har implementeret en fælles sygeplejeterminologi for alle universitetshospitalerne i Finland. Ligeledes er implementeret en fælles struktur for data om sygeplejen i EPJ. Den amerikanske klassifikation HHCC (Home Health Care Classification System) er blevet oversat til finsk og tilpasset finske forhold. Den danner basis for den finske klassifikation af sygeplejedata FICNI. Arbejdet har stået på siden juni 2000. Forventningen er, at fundamentet hermed er lagt for at udvikle et finsk minimum-datasæt til beskrivelse af sygeplejen.

Fase 2 i projektet er at validere sygeplejediagnosedelen i FICNI. Arbejdet finansieres af det finske social- og sundhedsministerium.

Det store arbejde er igangsat, fordi det finske sundhedsvæsen er under forandring. Nye teknologier, herunder telemedicin, er indført, og samtidig er der vanskeligheder med at tiltrække og fastholde personale i nogle egne af Finland.

Islandske problemer

Island er det land i Norden, der har arbejdet længst med klassifikationer og struktureret dokumentation. Alle sygeplejersker er blevet undervist i det på grund-, efter- og videreuddannelsesniveau. Der er undervist i NANDA sygeplejediagnoser i 20 år og i NIC (Nursing Interventions Classification) siden 2001. Alligevel viste en undersøgelse af sygeplejedokumentationen, at den kun var korrekt i ca. hvert fjerde tilfælde. Kun 14 pct. overholdt det, man kalder ”the golden standard.”

Mange af deltagerne nikkede genkendende til det fænomen. Ingen turde dog komme med et bud på, hvorfor sygeplejersker generelt har svært ved at dokumentere struktureret. Flere mente, at undervisningen inden for området er præget af mangel på kvalificerede undervisere, og at flere specielt europæiske undervisningsinstitutioner ikke har en afklaret holdning til struktureret sygeplejedokumentation.

Plejetyngde i DRG

Af andre emner på konferencen kan nævnes sygeplejediagnoser som en indikator for plejetyngden i DRG-systemet. En undersøgelse fra Schweiz viste, at sygeplejediagnoser med få undtagelser kan bruges til at beskrive plejetyngde i forhold til de traditionelle DRG-grupper.

Det blev anbefalet, at der forskes yderligere i, hvordan patientkarakteristika influerer på plejetyngden i forhold til DRG.

Et minimum-dataset til beskrivelsen af plejen er under udvikling i Schweiz, og forventningen er, at det vil være et redskab, der vil kunne hjælpe med beskrivelsen.Det danske indlæg omhandlede implentering af VIPS-modellen på Rigshospitalet i København.Sammenlignes den europæiske tendens med status for sygeplejeinformatikken i Danmark, er det lidt bemærkelsesværdigt, at de centrale myndigheder ikke har taget initiativer, der knytter beskrivelsesværktøjer til plejen sammen med de danske EPJ-planer. Inspiration kan hentes i Finland og Island.

Diskussionerne om et nationalt minimum-datasæt til beskrivelse af plejen er først nu ved at komme i gang i Danmark.  

Lise Therkelsen er konsulent i Dansk Sygeplejeråds sekretariat.