Resuméer af international forskning

Småbørnsfamiliers behov

Häggman-Laitala A. Early support needs of Finnish families with small children. J Adv Nurs 2003;41:595-606.

Når en i familien er syg eller i ubalance, er hele familien påvirket. Det er det overordnede værdigrundlag i denne artikel, som redegør for et finsk tværfagligt projekt om småbørnsfamilier og deres behov. ”Projekt familier med børn” var et projekt, som tilbød småbørnsfamilier støtte på tværs af sundhedsvæsenets almindelige børneomsorg.

21 sundhedsarbejdere, deriblandt sundhedsplejersker, socialarbejdere, småbørnspædagoger og psykologer, samt 551 småbørnsfamilier indgik i projektet, som strakte sig over tre år. Data blev indsamlet via et fælles skema og analyseret med metoden induktiv indholdsanalyse. Resultaterne, der blev samlet i 13 hovedkategorier og 58 underkategorier, viste, at familierne behøvede særlig støtte i forhold til forældreskab, opdragelse og omsorg for barnet, parforhold og netværksrelationer.

En meget stor del af familierne (80 pct.) udtrykte behov for støtte til at være forældre: De følte sig usikre, de var udmattede, havde dårlig tid eller kunne ikke administrere deres tid. Problemer i relation til opdragelse og pleje drejede sig ofte om barnets sove- og spisevaner, søskendejalousi eller forældrenes manglende evne til at sætte grænser. Problemer i parforholdet skyldtes ofte manglende fælles tid, noget som skabte skænderier og trusler om skilsmisse.

Det største problem i forhold til netværksrelationer var ensomhedsfølelse og mangel på venner og kammerater. Undersøgelsen har en holistisk tilgang til småbørnsfamiliernes behov. Den peger på tidlige behov hos disse familier, bl.a. den åbenbart vanskelige opgave med at håndtere tid og forældrerollen. Den viser, at familierne har mange og forskellige behov, og at de søger hjælp for deres behov, hvis der tilbydes hjælp.

Af Elisabeth O. C. Hall, lektor, ph.d.

Sygeplejerskers syn på plejeafhængighed

Strandberg G, Jansson L. Meaning of dependency on care narrated by nurses. Scand J Caring Sci 2003;17(1):84-91.

Sygeplejersker synes, det er svært at pleje patienter, der er afhængige af deres hjælp. Når patienter er fuldstændig hjælpeløse, er de underlagt sygeplejerskers beslutninger og hospitalsrutiner, og patienternes ynkelige tab af selvbestemmelse og selvværd træder tydeligt frem. Sygeplejersker oplever plejeafhængighed som et tungt ansvar, og de føler sig nogle gange utilstrækkelige. Det er svært at være tålmodig og forstående over for patienterne og svært at balancere mellem at hjælpe tilstrækkeligt og ikke for meget. Men det er ikke noget, patienter og sygeplejersker taler om.

Om plejeforløbet bliver positivt, afhænger af, om den sociale relation mellem patient og sygeplejerske gensidigt opleves god eller anstrengende.

Sygeplejersker skelner mellem nem og besværlig afhængighed. Forskellen ligger i, hvordan patienten er, om han er krævende, egoistisk og svær at pleje, eller om han omvendt er social, hensynsfuld, ansvarlig og nem at lære at kende.

Undersøgelsen er svensk. 20 sygeplejersker fra medicinske og kirurgiske hospitalsafsnit blev interviewet. De blev opfordret til at fortælle om en konkret oplevelse med pleje af en patient, som var afhængig af hjælp, og de blev spurgt, hvordan de mente, patienten havde oplevet afhængigheden. Deres fortællinger blev analyseret med en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang.

Undersøgelsen er en del af en større undersøgelse af fænomenet ”at være plejeafhængig.” Se også resumé i Sygeplejersken nr. 16/2002.

Af Kirsten Lomborg, cand.cur., exam.art.

Mødres behov på en neonatalafdeling

Bialoskurski MM, Cox CL, Wiggins RD. The relationship between maternal needs and priorities in a neonatal intensive care environment J Adv Nurs 2002;37:62-9.

Fødsel af et præmaturt barn er en ubehagelig oplevelse, og en opgave for neonatalsygeplejersken er at hjælpe moderen i denne situation. Det er baggrunden for denne undersøgelse, der ønskede svar på to spørgsmål: Hvilke behov har moderen, og hvordan prioriterer hun sine behov? Data fra en spørgeskemaundersøgelse, der omfattede 209 britiske mødre med børn indlagt på en neonatalafdeling, blev statistisk bearbejdet. Den teoretiske ramme var symbolsk interaktionisme, en teori som lægger vægt på relationer mellem mennesker, og som hævder, at mennesket forstår sine oplevelser i samspil med andre. Tilværelsen er med andre ord socialt konstrueret.

Resultaterne viste ikke forbavsende, at moderen havde brug for information om barnet, og hvad der skete med barnet. Mere interessant var imidlertid, at moderen prioriterede egne behov højere end barnets. Hun havde behov for at vide, at der fandtes nogen, professionel eller familie, der tog sig af hende, hendes følelser og op- og nedture. Først når moderen fik støtte og følte sig godt tilpas, kunne hun rigtig tage sig af sit nye lille barn. Undersøgelsens resultater bekræfter tidligere undersøgelser og tilføjer desuden en puslespilsbrik til evidensbaseret neonatalsygepleje.

For praksis betyder det, at sygeplejersken skal lytte og informere, og at sygeplejersken og moderen skal tale sammen til gavn for moderen selv og for barnets vækst og udvikling.

Af Elisabeth O. C. Hall, lektor, ph.d.