Synspunkt: Forenklet fremstilling af sagen

Dansk Sygeplejeråd mener, man skal forholde sig til racisme på diverse arbejdspladser i sundhedsvæsenet. ygeplejerskerne skal være med til at præge debatten, og det kræver en god og velovervejet argumentation, men hvordan argumenterer vores organisation – på vores vegne – for sin holdning til et komplekst emne?

Uge 42 2002 skete noget, som har relevans nu og fremover. En mandlig patient ville ikke undersøges af en kvindelig læge med iransk baggrund. Han kaldte hende for et dyr. Lægen talte med sin kollega, som talte med sygehusledelsen. Det blev besluttet, at hvis der ikke blev sendt en anden læge ind, så ville det opfattes som en afvisning af patienten, og det kunne man ikke tage det lægefaglige ansvar for.

Den 17. oktober 2002 udsendtes pressemeddelelser i dagbladet Politiken, hvor Connie Kruckow og formanden for lægeforeningens etiske udvalg tydeligvis havde forskellige holdninger til sagen. Ugen efter opfordrede Dansk Sygeplejeråd klart til, at vi i en lignende situation ikke sender en anden sygeplejerske ind, men siger nej til, at patienten kan opføre sig sådan. Opfordringen findes i lederen i vores fagblad. Det kan måske umiddelbart virke rigtigt, men det er en kategorisk udmelding på et komplekst problem. Hvor er helhedssynet og den gode argumentation?

Sygeplejersker står jævnligt i situationer, hvor det har stor betydning at kunne se en sag fra flere sider. Det gælder også denne sag. Vi skal have mulighed for at veje for og imod, før vi tager stilling.

Vi bør stille spørgsmål til sagen. Hvad kan vi gøre ved, at en patient har behandlet en kollega så nedværdigende? Hvad med det etiske kodeks? Hvad gør vi ved uoverensstemmelsen mellem Dansk Sygeplejeråd og lægerne, som vi skal samarbejde med? Min intention med indlægget hér er ikke at besvare spørgsmålene, men at påpege det hensigtsmæssige i at forholde sig til dem og andre spørgsmål. Det er en forenkling at gøre et komplekst spørgsmål til et spørgsmål om enten ja eller nej.

Dansk Sygeplejeråds argument er menneskerettighederne. Vi er alle lige og skal behandles lige. Jeg er selvfølgelig ikke uenig i, at vi alle er lige, men konkret drejer det sig om situationer, hvor sygeplejersker i en faglig rolle skal pleje patienter, og så er det en enkel og ensidig argumentation kun at referere til menneskerettighederne. Dansk Sygeplejeråd har f.eks. ikke nævnt eller forholdt sig til International Council of Nurses’ etiske kodeks for sygeplejersker (senest revideret i 2000), hvor der står:

”Respekt for menneskerettigheder er uløseligt forbundet med sygepleje, herunder retten til liv, til værdighed og til at blive behandlet med respekt. Sygepleje ydes uden hensyn til (...) tro (...) politisk overbevisning, race eller social status.”

Som sygeplejersker lærer vi at se på helheden, men denne sag forenkles og ses ikke fra flere sider.

Dansk Sygeplejeråd bør argumentere sådan, at vi føler os godt repræsenteret over for os selv og offentligheden, og henvende sig til sygeplejerskerne som nogle, der er indstillede på at træffe en beslutning ud fra en afvejning af argumenterne for og imod. Det er faktisk svært at gøre ud fra den sparsomme argumentation i artiklen.

Vibe Garde er sygeplejerske og retorikstuderende.