Sygeplejersken
Værdsatte seniorer er længere i jobbet
Værdsatte seniorer er længere i jobbet Kun ganske få sygeplejersker ønsker at blive på arbejdsmarkedet, til de er 65 år. Efterlønnen er det store trækplaster for mange. Hvis den udvikling skal vendes, skal der fokus på seniorerne.
Sygeplejersken 2003 nr. 26, s. 6-8
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
Illustration
Side 7
Al den snak om det grå guld har ikke nogen særlig effekt på de ældre erfarne sygeplejersker. Selv om der er mangel på dem, ønsker de at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før deres pensionsalder. Det konkluderer en undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet og Dansk Sygeplejeråd.
Undersøgelsen ”Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred” er baseret på et spørgeskema til 6.043 aktive sygeplejersker og viser, at mere end 50 pct. af dem ønsker at gå på efterløn. Det gælder inden for alle stillingskategorier – sygeplejersker i klinikken, ledere og undervisere. Kun knap 10 pct. har lyst til at blive på arbejdsmarkedet, til de er fyldt 65 år.
Al begyndelse er svær, også når det drejer sig om at få etableret en seniorpolitik. Mange har drøftet det, og mange har også formuleret noget på skrift, men erfaringen viser, at der kan være langt fra ord til handling. Hidtil har det mest drejet sig om konkrete aftaler for enkeltpersoner, mens der ikke har været særlig meget fokus på fastholdelseselementet.
Men med udsigt til mangel på arbejdskraft ikke mindst inden for sygeplejen skal der gøres noget aktivt for at holde på seniorerne. Et af nøgleordene i den proces er fleksibilitet, der både tilgodeser arbejdspladsens behov og den enkelte ansattes ønsker. Et andet er, at seniorpolitik ikke kun angår seniorerne, men hele personalet og derfor bør være integreret i den generelle personalepolitik.
Der er hjælp at hente i projekter, rapporter og publikationer om seniorpolitik og seniorordninger, udgivet af kommuner, amter og organisationer. KTO har udgivet pjecen ”Rammeaftale om Seniorpolitik 2002” og FTF drejebogen ”Seniorpolitik i praksis.”
Herudover findes der et væld af gode informationer på internettet, bl.a. på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Forfatterne til rapporten, konsulent i Dansk Sygeplejeråd Anette Wethje og forskningsleder ved Arbejdsmiljøinstituttet Vilhelm Borg, har regnet på tallene og når frem til, at ønsket om tidligere arbejdsophør svarer til, at sygeplejersker i gennemsnit gerne vil holde op 3,1 år før pensionsalderen på de 65 år. Overført til hele det danske arbejdsmarked svarer det til, at der er en arbejdskraftreserve af sygeplejersker på ca. 10 pct.Sygeplejerskerne begrunder deres ønsker om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen med ”hensyn til familien” (31 pct.) og for at få mere tid til ”at dyrke fritidsinteresser” (45 pct.) En mindre del angiver
Side 8
”svigtende helbred,” ”svigtende interesse for arbejdet” eller ”pga. træthed.”
Hvis der er ønsker om tidligt ophør (før de 62 år), har det især sammenhæng med utilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø, fastslår de to forfattere. Dvs. høje krav, stor arbejdsbyrde og lav forudsigelighed i jobbet.Hvis man derimod har lyst til at fortsætte til den almindelige pensionsalder, har det sammenhæng med den enkeltes psykiske velbefindende. Påskønnelse og opmærksomhed er blandt nogle af de faktorer, som kan få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Fasthold seniorerne
De to forskere foreslår en række indsatsområder for at fastholde sygeplejerskerne på arbejdsmarkedet:
- Familievenlige arbejdspladser, så sygeplejerskerne gennem hele arbejdslivet får plads til både at dyrke fritidsinteresser og tage de fornødne hensyn til familien.
- Balance mellem krav og ressourcer, så sygeplejerskerne ikke oplever uacceptabelt tidspres.
- Supervision eller faglig sparring, så de følelsesmæssige krav i forbindelse med arbejdet med mennesker ikke opleves så belastende.
- Forudsigelighed i arbejdet ved, at sygeplejerskerne får den nødvendige information for at klare arbejdet godt samt i god tid adviseres om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner på arbejdspladsen.
Også Fællesforeningen for Tjenestemænd og Funktionærer (FTF), Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har flere forslag til seniorordninger på arbejdspladsen. Overordnet bør de være integreret i den almindelige personalepolitik, lyder budskabet. Seniorpolitik er nemlig ikke kun for de ældste og halvgamle medarbejdere. Alle skal kunne holde ud at være på arbejdspladsen.
Godt 25 pct. fylder seniorerne i Dansk Sygeplejeråds medlemsstatistik, hvis man sætter en seniorgrænse ved de 50 år. 12,2 pct. er mellem 50 og 54 år, 10,1 pct. mellem 55 og 59 år, 3,3 pct. mellem 60 og 64 år og 0,3 pct. mellem 65 og 69 år.
Tallene taler deres tydelige sprog. Rigtig mange går på efterløn, når de har mulighed for det. Kun få bliver på arbejdsmarkedet efter 60-års fødselsdagen.
De fleste af seniorerne, dvs. sygeplejersker mellem 50 og 69 år, er beskæftiget i sygehusvæsenet. Her arbejder i alt 6.993, de 5.932 inden for somatikken og de 764 inden for psykiatrien. I primær sundhedstjeneste er der 4.970 seniorer beskæftiget med sundhedspleje, hjemmesygepleje og plejehjemssygepleje. Tallene er her henholdsvis 645 i sundhedsplejen, 474 i hjemmesygeplejen, 910 på plejehjem og 3.240 i integrerede ordninger.
Dansk Sygeplejeråd har pr. den 1. januar 2003 i alt 73.504 medlemmer. 51.990 er aktive og beskæftiget her i landet, 5.786 er studerende.
En deltager i et seniorprojekt udtrykker det sådan:
”Hvis ikke de ældste medarbejdere kan holde ud at være på arbejdspladsen, så er der ingen af os, der kan.”
Mangler penge til ordninger
Der er indgået en aftale mellem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og de offentlige arbejdsgivere om en fælleskommunal rammeaftale om seniorpolitik. Aftalen giver mulighed for at holde på de ældre erfarne medarbejdere, men indtil videre ser det ikke ud til, at den bliver brugt i særlig stor udstrækning.
”I hvert fald er der ikke så meget at råbe hurra for endnu,” siger Michael Juhl, næstformand i Hovedstadens amtskreds under Dansk Sygeplejeråd.
Selv om amtskredsen længe har haft fokus på seniorerne, er der kun indgået få seniorpolitiske aftaler lokalt, fortæller han og peger på, at det nok skyldes, at der ikke er afsat penge specielt til senior-ordninger på de enkelte arbejdspladser.
Amtskredsens seniorpolitiske udvalg har fået lavet sin egen undersøgelse af, hvordan det går på området. Den viser, at de 60-64-årige kun udgør 3 pct. og de 50-59-årige kun udgør ca. 20 pct. af kollegerne på arbejdspladserne i amtskredsen. I forbindelse med undersøgelsen er der også spurgt om, hvad der skal til, for at seniorerne bliver på jobbet. Svarene lød:
- individuelle aftaler
- færre timer med fuld lønkompensation
- udsigt til faglig udvikling
- indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelse
- individuel opgavetilpasning
- hensyntagen til helbredet samt
- fortsat økonomisk sikring af løn og pension.