Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ofrene i Gaza

Samfundet i Gaza er præget af vold. Kvinder undertrykkes og mishandles, og konflikten mellem israelere og palæstinensere har sat sine tydelige spor på især børnene. Gaza Mental Health Programme er et psykiatrisk behandlingstilbud, som siden 1990 har forsøgt at hjælpe de mest sårbare grupper.

Sygeplejersken 2003 nr. 28, s. 10-13

Af:

Thomas Povall, journalist

Billede

Side 11

Billede

Side 12

Der er krig i Gaza. Sommetider udvikler modsætningerne og skyderierne sig til egentlige kampe. Sommetider er der så stille, at det næsten kunne virke som om, freden var kommet, men inden længe går urolighederne i gang igen.

Vold, undertrykkelse og kampe mellem israelere og palæstinensere er hverdag for de ca. 1 million indbyggere, som bor i den tæt befolkede Gaza-stribe.

Psykiateren Eyad El Sarraj, chef for Gaza Mental Health Programme, ser ikke optimistisk på fremtiden.

”Det bliver kun værre, så længe vi ikke kan forhindre volden i at sprede sig til de nye generationer. Så længe de forhold, der fremkalder volden, er til stede, vil det ikke lykkes os at skabe fred. Intet tyder på, at situationen bliver bedre. Snarere tværtimod. Volden er en følge af forholdet mellem magtfuldkommenhed og magtesløshed. Jøderne begyndte at bosætte sig i slutningen af 1800-tallet for at undslippe de forfølgelser, de blev udsat for i Europa. Deres forvandling fra magtesløse til magthavere fandt sted her. Det var palæstinenserne, der blev ofre.”

Hvem er så ofre for palæstinenserne?

”Det er palæstinenserne selv. De har skabt mange ofre i egne rækker. Det fandt jeg ud af for 12 år siden under den første intifada. Gadens børn er blevet udsat for så meget vold, at de i desperation og håbløshed kaster sten på de israelske tanks og soldater. Børnenes fædre er blevet torteret i israelske fængsler, og når de så vender hjem, tæver de deres koner. Og konerne tæver børnene. De ældre børn tæver de yngre. Når børnene, der er blevet mishandlet, bliver store, vil de også mishandle deres koner.”

Hvad skal der til for at stoppe voldsspiralen?

”Israelerne må lade være med fremover at føre en politik, der gør palæstinenserne til ofre, og når man når så langt, må palæstinenserne også straks ophøre med at finde ofre i egne rækker. Voldsudøverne forsøger at få ofrene til at føle skyld. Den, der slår et barn, gør det, fordi han opfatter barnet som ulydigt. Han vil søge at påtvinge barnet denne opfattelse og således overføre skyldfølelsen til barnet. Hvis den, der slår, kan gennemskue det, han har gjort sig skyldig i og vil undskylde sine handlinger, kan voldsprocessen standses. Hele det palæstinensiske samfund må lære at indse denne sammenhæng.”

Gaza Mental Health Programme

THE GAZA COMUNITY MENTAL HEALTH PROGRAMME (GCMHP) blev grundlagt i 1990 som et psykiatrisk behandlingstilbud til et psykisk hårdt belastet samfund. Arbejdet er især rettet mod de mest sårbare grupper, i særdeleshed børnene. Volden i hverdagen i det palæstinensiske samfund og i konfrontationerne med israelerne gør mange børn utrygge og urolige.

GCMHP foretager videnskabelige undersøgelser af, hvordan traumatiske oplevelser med vold påvirker børnene.

Disse undersøgelser danner grundlag for det praktiske arbejde. I 1995 oprettede man Women´s Empowerment Project inden for GCMHP for derigennem at kunne hjælpe voldsramte kvinder.

Arbejdet bliver støttet af en lang række internationale hjælpeorganisationer såsom UNESCO, UNICEF og RCT (Rehabilitation and Research Center for Torture Victims) i Danmark.

GCMHP er aktiv på skoler, særlige klinikker og uddannelsescentre. Organisationen foretager desuden et stort opsøgende arbejde.

Mishandling af kvinder

Hun er lille og splejset, næsten som en fugleunge. Hun er 22 år og har netop lagt sit andet ægteskab bag sig. Det første ægteskab var arrangeret. Hendes første mand sagde hele tiden, at han hadede hende. Pga. ham var hun tvunget til at prøve at komme ud af ægteskabet. Hun talte med sin far om det, men fik så

Side 13 

mange tæsk, at hun ikke turde sige mere.

Første ægteskab holdt i to år og to måneder. Manden talte hele tiden om, hvordan han hadede hende. Alligevel gik han i seng med hende. Men også under samlejet fik han indimellem sagt, hvor lidt han brød sig om hende. Hun stirrer ned i bordet, mens hun fortæller. Han slog hende en gang så hårdt i ryggen, at hun stadig har smerter, og han kastede også ting mod hendes hoved. Ægtemand nummer to gav hende knytnæver i maven. Det hun bare ikke vidste, da hun blev gift, var, at manden i forvejen havde tre koner. Da han så begyndte at jagte hende med en kniv, flygtede hun hjem til forældrene. Hun kommer dagligt på Gaza Mental Health Programme.

Mishandling af kvinder hører til hverdagen i de palæstinensiske områder. Undersøgelser foretaget af Gaza Mental Health Programme viser, at 62 pct. af kvinderne er blevet udsat for vold. Kvinderne holder almindeligvis problemerne for sig selv. Men på Gaza Mental Health Programme hjælper de hinanden med at få bearbejdet og talt ud om problemerne. Det næste projekt bliver at tilbyde behandling til de mænd, der mishandler deres koner.

Vold i familien

Ebraheem Atow Abue Namouse er 43 år gammel. Sammen med sin kone, Sabah Kaleel Abue Namouse, har han 16 børn. Den ældste er 21, den yngste et år. Syv drenge og ni piger har Sabah sat i verden. Man kan se det på hende. Hun virker træt og udslidt, selv om hun kun er 39.

Ebraheem er arbejdsløs. Det har han været i mange år. Ebraheems anden kone hedder Jamilla. Han har to børn med hende. Han har lavet et værelse til hende i den ene ende af dagligstuen. De to hustruer har det ikke særlig godt med hinanden. Der opstår problemer, når de skal lave mad, for der er kun et sted i huset, hvor dét kan gøres. Næsten alle børnene er hjemme, da vi besøger familien. Nogle af dem har gået flere år på samme klassetrin uden at kunne rykke op og har forladt skolen.

Osamas øjne viser tydeligt, at han har det dårligt. Det viser sig da også, at de andre børn slår ham. Han er fire år gammel og har svært ved at forsvare sig.

Pyskologen Aide Kassab besøger familien nogle gange om måneden. Under samtalerne prøver hun at få kvinderne til at ændre adfærd, så de undgår at havne i de samme konflikter. Det er vigtigt at få de ældste døtre til ikke at gentage samme voldsmønster, som de voksne i familien følger. Aide Kassab er kommet hos familien gennem flere år. Hun prøver at glæde sig over de fremskridt, der gøres, og over at børnene opfører sig lige så pænt over, for hinanden som i andre familier.

Huse og tanks i brand

I femte klasse har børnene time i fritegning. Tegningerne ligner hinanden til forveksling. Jeg spørger Aide Kassab, der som psykolog følger timen, om børnene virkelig har fået frie hænder til at tegne det, de vil. Det har de, siger hun. Da børnene havde fritegning for to år siden, tegnede de billeder af, hvad de legede, og af deres familier. Lykkelige tider skildret i klare farver. I dag er tegningerne fulde af kampvogne og helikoptere. Husene er i brand, og menneskerne forbløder.

Fritegning har i flere år indgået som en del af terapien på Gaza Mental Health Programme. Børnene tegner som de vil, men når de ser på hinandens tegninger, kommer de sommetider i tanke om noget, de har glemt. Så tilføjes der bombefly og brændende ambulancer. Det er de sorte, brune og røde farver, der dominerer.

Abuhadi tegner Jenin. På hans tegning kan man se det palæstinensiske flag veje på de bygninger, der ikke er sønderskudt. Der er et par israelske tanks, der er i brand. Under kampvognene ligger der mennesker med røde pletter ved siden af sig. Øverst oppe svæver to helikoptere rundt. I midten er det et inferno af ild, røg og døde mennesker.

Oversættelse: Søren Kaltoft

Tema: Mellemøsten