Pusterum på hospitalerne

Hospitalspersonalet på begge sider har arbejdet på højtryk. I nogle tilfælde er sygeplejersker blevet beskudt. I andre tilfælde har de søgt professionel assistance hos psykologer for at være i stand til at klare det massive pres. Nu lader den uafbrudte voldscyklus sig delvist afbryde af den tre måneders våbenhvile, de militante palæstinensiske bevægelser for nylig erklærede.

Gårsdagens pessimisme er pludselig afløst af forsigtig og skrøbelig optimisme. I praksis betyder det, at hospitalspersonale på begge sider af konflikten kan se frem til en mindre stresset arbejdsdag. Men til trods for den erklærede våbenhvile præger intifadaens følger stadig livet for den israelske og palæstinensiske befolkning.

Og sådan vil det vare ved. Selvom volden virkelig skulle blive afløst af en varig våbenhvile, vil hospitalerne stadig huse et stort antal sårede, der skal plejes, opereres og behandles i de nærmeste uger og måneder. Den akutte travlhed på hospitalerne er dog dalet, og våbenhvilen giver personalet et pusterum. Men ingen i området tager freden for givet. Heller ikke hospitalspersonalet.

Sygeplejersken bringer her en række reportager, som ud fra hver sin vinkel giver læseren en indblik i, hvordan den blodige og særdeles komplekse konflikt har sat sine spor på civilbefolkning og hospitalspersonale på begge sider. ”Et samfund i orkanens øje” side 6 beskriver, hvordan de mange selvmordsattentater påvirker den israelske civilbefolkning, plejepersonalet og de invaliderede ofre. ”Ofrene fra Gaza” side 10 skildrer en palæstinensisk dagligdag, som er præget af vold, undertrykkelse og kampe mellem israelere og palæstinensere. ”Med livet som indsats” side 14 er Jørgen Flindt Pedersens beretning om en skudepisode på et hospital på Vestbredden, hvor en palæstinensisk sygeplejerske blev ramt og dræbt.

Tema om Mellemøsten er redigeret af Hannah Maimin Weil.