Synspunkt: Traumatiske oplevelser på jobbet kræver beredskab

Det er fredag aften, klokken er 23.45. Jeg er netop mødt ind til nattevagt på gynækologisk-kirurgisk afsnit.

Stort set alle sengepladser er optaget denne nat. Vi har fra vagtstart fået meldt en akut patient. En anden patient er flyttet på en undersøgelsesstue, da hun under ingen omstændigheder ville ligge på en firesengsstue. En terminal kræftpatient har uro og kan ikke sove.

Den akutte patient ankommer til afsnittet, modtages af en sygeplejerske og senere af lægen. Der meldes dødfødte børn fra fødegangen. Den akutte patient skal indlægges, hun vises til rette i afsnittet. Der meldes et uventet patientdødsfald (ung kvinde). Patienten på undersøgelsesstuen må flyttes, så rummet kan bruges til seks timers stue til den afdøde.

Patienten, som sov på undersøgelsesstuen, er rasende og skælder ud over at skulle flytte seng. Den afdødes meget ulykkelige familie ankommer til afdelingen. Den akutte patient er begyndt at få ondt igen. Ind imellem alt dette er der også 15 andre patienter at yde omsorg for.

Det var en meget lang nattevagt med mange oplevelser, de fleste meget traumatiske. Jeg måtte rumme mange forskellige følelser på en gang, hvilket i nuet ikke var svært, da alting gik så stærkt.

Da jeg gik hjem om morgenen, var jeg træt. Mit hoved føltes helt tomt, og jeg følte, at alle nattens hændelser blev omdannet til en surrealistisk drøm.

Da en af mine kollegaer om mandagen hørte om hændelserne fra min nattevagt, ringede hun straks til mig. Det var en rar følelse at kunne berette om mine oplevelser, hvilket jeg også fik lejlighed til de efterfølgende dage.

Jeg fandt efter nogle dage ud af, at man i Afdeling Y, Skejby Sygehus, er ved at udarbejde en politik vedrørende traumatiske joboplevelser. Denne politik træder i kraft, når en medarbejder har været udsat for traumatiske joboplevelser. Formålet er, at der ydes en aktiv indsats mhp. på medarbejderens fortsatte psykiske velbefindende.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at denne politik var vedtaget, da jeg havde brug for den, men jeg fik heldigvis god støtte og hjælp fra mine kolleger. Dette til trods og mange erfaringer rigere er jeg af den klare overbevisning, at alle sygehuse bør have en sådan politik i forbindelse med traumatiske joboplevelser.

Hvem går du til, hvis du har haft nogle traumatiske oplevelser i forbindelse med dit arbejde? Står hjælpen klar på din arbejdsplads, og ved du præcis, hvor og til hvem du kan henvende dig og få hjælp og støtte?

Birgit Hessellund er ansat på Skejby Sygehus, afdeling Y5.