Boganmeldelser

Kunsten i de forebyggende hjemmebesøg

 Inga Klode

Spor og himmelstrejf- en håndbog om sundhedsfremme i samtalen ved de forebyggende hjemmebesøg

Frederikshavn: Dafolo
114 sider, 168 kr.

Hvis vi skal sikre ældre en tilværelse fyldt med livsmod, meningsfuldhed og sammenhæng, må det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde gives gode kår. Her er det, at samtalen i de forebyggende hjemmebesøg har stor betydning.

Hensigten med bogen er at vise, hvordan en samtale gribes an for at blive sundhedsfremmende. Udgangspunktet for samtalen skal være besøgsmodtagerens behov og interesser, og fokus skal rettes mod det enkelte menneskes ressourcer. Gennem forskellige temaer gives ideer til den sundhedsfremmende samtale. Det fysiske er ofte det mest håndgribelige at tale om, men Inga Klode kommer også med forslag til, hvordan de noget sværere temaer gribes an. Der er gode ideer og tanker om sex og samliv, selvmord, ensomhed og sorg, som tit er svært at komme ind på, og som det kræver et godt fundament af tillid og tryghed at berøre.

Titlen ”Spor og himmelstrejf” vækker nysgerrighed. Hvilke spor? Og hvad er himmelstrejf? Det besvarer Inga Klode løbende med eksempler på samtaler, som har sat spor og strejf både hos besøgsmodtageren og hos hende selv som besøgsperson.

Som besøgsperson er det vigtigt at erkende, at besøgsmodtageren er eksperten på sit liv, og besøgspersonen er ekspert på at samtale sundhedsfremmende. I sundhedsvæsenet tilsidesættes det enkelte menneskes erfaringer alt for ofte. Vi er så vant til at handle og være effektive, at vi tit glemmer at lytte til det, der bliver sagt, og måske især det, der ikke bliver sagt. Kunsten i arbejdet med de forebyggende hjemmebesøg er, at samtalen skal gøre en forskel fra en almindelig samtale til en professionel samtale. Det er en kunst, som kan læres gennem åbenhed, ægte interesse og nærvær over for det menneske, den forebyggende medarbejder møder. Inga Klode er meget bevidst om sin egen rolle som besøgsperson, og bogen udstråler stor respekt for besøgsmodtagerne.

Håndbogen er et godt bidrag til litteraturen om forebyggende hjemmebesøg, idet den overskueligt og lettilgængeligt giver praktiske anvisninger på den sundhedsfremmende samtale. Den vil være velegnet for nye besøgspersoner, men også besøgspersoner med lang erfaring kan hente ny inspiration.

Af Kirsten Wentrup, sygeplejerske i Valby Sygeplejeklinik og sundhedskonsulent på Vigerslev Bibliotek

Praksis ligger langt fra formålserklæringerne 

Redigeret af Uffe Juul Jensen, Hans Fink, Christian T. Lysbæk

Humaniora & Sundhedsvidenskab

Århus: Philosophia 2003
164 sider, 179 kr.

Humanistiske antagelser, holdninger og bestræbelser er ikke implementeret og aktiveret i sundhedsprofessionerne, som man kunne ønske, set fra et humanistisk perspektiv. Det ville være ønskeligt, om man kunne indskrive humanismen og humanistiske vidensområder i uddannelse og profession, men der er ingen garanti for effekten eller gennemslagskraften i praksis. Det lader sig ikke gøre alene ved ændringer af curriculum og ved skolastiske midler ifølge Steen Wackerhausen. Den konkrete praksis er nemlig langt fra en konsekvens af eksplicitte, sproglige formålserklæringer og standarder, men er først og fremmest styret af de konkrete, legemliggjorte sider af professionsidentiteten.

I den forbindelse henviser han til studerende, der kommer i klemme, hvis de ikke afkoder deres modeller (vejledere) i praktikken, hvis de ikke bruger det rigtige sprog, og hvis de ikke selekterer det rette i forbindelse med rapportskrivning. Alle de ting, de kun kan tilegne sig ved at være aktivt til stede sammen med en fagfælle i praktikken.

Bogen beskæftiger sig med lægernes verden, men i flere af artiklerne er der stof til eftertanke for sygeplejersker. F.eks. henviser Berit Eika og Christian Allkjær til amerikanske undersøgelser af lægestuderende, der viser humanistiske holdninger ved studiestart, men allerede det første studieår fremmer udvikling af kynisme og reducerer de humanistiske holdninger hos de studerende.

Forklaringen skulle findes i samspillet mellem de studerendes personlighed og værdier ved studiestart og de oplevelser, de får på studiet.

Patientforeninger, Netdoktor, ny teknologi og screeningsprogrammer, globalisering etc. diskuteres i forhold til professions- og autoritetsbegrebet.

Bogen bærer præg af de 11 forfatteres store viden og interesse i feltet, og den får fint fremstillet de tværvidenskabelige forbindelser mellem medicinske og humanistiske discipliner. Sygeplejersker kan blive klogere af at læse den.

Af Karen Margrethe Maglekær, sygeplejelærer cand.cur., CVU Syd, Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt, Næstved.

Vidtfavnende og relevant grundbog

Jannike Engelstad Snoek, Knut Engedal
Psykiatri.

Viden - Forståelse - Udfordringer

Oversat fra norsk af Hanne Lytken Holdt
København: Gads Forlag 2003320

Denne systematiske indføring i det psykiatriske speciale indeholder en gennemgang af de psykiatriske lidelsers diagnostiske klassifikation og en beskrivelse af symptomatologi, psykopatologi og behandlingsformer. Opmærksomheden rettes mod forståelsen af de psykiske lidelsers natur, herunder hvordan behandlingen af psykiatriske patienter afspejler den forståelse, som er knyttet til den politiske og samfundsmæssige udvikling.

Forskellige forklaringsmodeller gennemgås, og det understreges, at det er nok så vigtigt at interessere sig for det, som er forskelligt ved lidelserne, altså det, som gør det enkelte menneske enestående i sin lidelseshistorie. Fællestrækkene kommer til udtryk i diagnoselisterne ICD-10, som bogen strukturelt er bygget op omkring. Interaktionel forståelse af det enkelte menneske i dets unikke livssituation sanses som centralt i psykiatrisk behandling.

Forfatterne er specialister i henholdsvis børne- og gerontopsykiatri, og de to specialer vies særlig opmærksomhed med en grundig og kyndig gennemgang. Læseren føres ind i mange af psykiatriens facetter på en meget tilgængelig måde. Bogen er - med forfatternes eget ord - vidtfavnende, men på ingen måde overfladisk. Formålet har været at skrive en grundbog, som ikke kræver særlige forkundskaber i faget, og som derfor heller ikke går så meget i dybden. Den er tiltænkt studerende inden for sundheds- og socialfagene og vil desuden være velegnet som opslagsbog. Den giver en bred, men samtidig nuanceret indføring i mangfoldigheden af de psykiske lidelser og lever helt klart op til sine intentioner.

Sidste del rummer aspekter i relation til de etiske dilemmaer, som uvægerligt opstår i forbindelse med al form for behandlingsarbejde. Går patientens autonomi og retssikkerhed forud for den professionelles pligt til at tage vare på patienten, som på psykotisk baggrund vælger at leve i isolation? At udvikle autonomi er ifølge forfatterne ”at finde en balance mellem det at være selvcentreret og det at være selvopgivende. Yderpunkterne finder man repræsenteret i forskellige psykiske lidelser.”

Læseren opfordres til at reflektere over de etiske problemstillinger, der uvægerligt opstår i behandlingsarbejdet i takt med, at holdninger og værdier i samfundet ændrer sig. Der er ingen tvivl om bogens faglige relevans for sygeplejersker.

Anmeldt af Sonja Bech, distriktspsykiatrisk sygeplejerske i Lyngby-Taarbæk og Søllerød 

Opgør med arven fra Victoria

Lene Sigaard

Seksualitet- en omsorgsdimension

København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
96 sider, 149 kr

Seksuelle problemer opstår inden for alle specialer i sygeplejen, men er seksualitet derfor et naturligt element i den grundlæggende sygepleje, en del af omsorgen i dag? Har vi viden, forståelse og mod til at sætte seksualitet på dagsordenen, og hvordan kan sundhedspersonale forholde sig professionelt og reflekteret til problemer af seksuel karakter, som man møder i hverdagen hos patienterne?

I et kort historisk tilbageblik på samfundets syn på kvinder og sygepleje er victoriatiden valgt som udgangspunkt, fordi arven herfra stadig præger samfund og sygepleje. Menneskets seksuelle udvikling beskrives kronologisk, suppleret med en lang række eksempler fra sygeplejerskers praksis. Seksuelle problemstillinger fremstilles herefter i fire overordnede kategorier: 1. Patienten gør opmærksom på, at der er et seksuelt problem. 2. Patienten reagerer/handler seksuelt. 3. Sygeplejersken har erfaring for, at der i en given situation kan opstå et seksuelt problem. 4. Sygeplejersken fornemmer intuitivt et seksuelt problem hos patienten.

Centrale begreber i sygeplejen som magt, tillid, intuition, sprog og kommunikation belyses teoretisk med udgangspunkt i Kari Martinsens og Merry Scheels tænkning. Aspekter ved etik, moral, grænser, urørlighedszoner, tabu og fordomme belyses teoretisk med K.E. Løgstrup. Teorifremstillingen er klar og tydelig og analyseres i forhold til praksiseksempler, der modigt, enkelt og inspirerende belyser tabubelagte og fordomsfulde områder i sygeplejen.

En vigtig pointe er, at personale i pleje- og omsorgsarbejde bør kunne skelne mellem at være privatperson og fagperson. ”Hvis eller når et fagligt problem af seksuel karakter opstår i arbejdslivet, så forsøger personalet ofte at hente viden fra det private liv til løsning af problemet, netop fordi de mangler faglig viden.” Gennem denne erkendelse har Lene Sigaard udviklet SOS-modellen, som trin for trin beskriver seks faser:

1. Afklaring og refleksion over egne holdninger.
2. Øvelser og viden, hvor forbindelsen mellem den ”afklarede sygeplejerske” og de seksuelle problemer er viden. 
3. Sygeplejeprocessen med evaluering, som giver ny viden, ny erkendelse, som giver anledning til:
4. Faglig vækst.
5. Udvikling. Kan en institution eksempelvis tage initiativ til en seksualpolitik?
6. Fra enhed til helhed. Målet er: I respekt at kunne varetage omsorg og sygepleje i den erkendelse, at seksualitet har en ganske særlig værdi.

Som afslutning på måske indviklede modeller med inspiration fra filosofien foreslår Lene Sigaard, at selve kernen omkring problemstillingen omskrives til: ”Kundskab i seksualitet er at forstå mere end den anden, men først og fremmest at forstå det, den anden forstår, og ikke mindst må man forstå sig selv.”

”Seksualitet - en omsorgsdimension” er et enestående fundament for sygeplejersker og andre omsorgsudøvere til at sætte emnet seksualitet på dagsordenen.

Af Anne Winkel, viceafdelingsleder på PNS almenpsykiatrisk afdeling, Nykøbing S.