Resuméer af international forskning

Litteratursøgning hinsides MEDLINE

Conn VS, Isaramalai SA, Rath S, Jantarakupt P, Wadhawan R, Dash Y. Beyond MEDLINE for Literature Searches. J Nurs Scholarsh 2003;35(2):177-82.

Formål: At fremlægge forskellige strategier til en omfattende litteratursøgning.

Referenceramme: Søgning på MEDLINE resulterer ofte i et ufuldstændigt udbud af publikationer, idet statistisk signifikante undersøgelser favoriseres. Det er derfor nødvendigt at søge andre steder.

Metode: Den empiriske evidens for at rekvirere litteratur ved hjælp af forskellige søgestrategier præsenteres. Styrker og svagheder ved hver strategi gennemgås.

Resultater: Søgestrategier giver varierende resultater i forhold til sensitivitet og specificitet. Sensitivitet drejer sig om at finde så mange relevante publikationer som muligt, mens specificitet drejer sig om at finde mere præcist det, man søger. Sensitivitet og specificitet forekommer ofte omvendt proportionalt, da man enten finder for mange irrelevante referencer ved at søge for bredt, eller man udelukker relevant litteratur ved at søge for snævert. Søgestrategier omfatter brugen af mange databaser, kædesøgning, citation indeks søgning, manuel søgning i tidsskrifter og andre metoder.

Konklusion: Ved at øge søgningen ud over MEDLINE sættes forskere i stand til at gennemføre mere omfattende litteratursøgninger. 

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d.

Betydning af berøring i plejen af ældre

Edvardsson JD, Sandman P-O, Rasmussen BH. Meanings of giving touch in the care of older patients: becoming a valuable person and professional. J Clin Nurs 2003;12:601-9.

Formålet med undersøgelsen var at belyse betydningen af berøring i sygeplejen af ældre patienter, set ud fra personalets erfaringer med berøring.

Interview med 12 personer, der til dagligt var beskæftiget med plejen af ældre mennesker, blev optaget på bånd og udskrifterne valideret i forhold til optagelserne. Data blev analyseret med udgangspunkt i en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang inspireret af filosoffen Ricoeur.

Berøring medvirkede til, at plejepersonalet opfattede sig selv som både en værdifuld person og en professionel, der var i stand til at lindre personens lidelse. Personalets syn på patienten blev ændret. Patienten var ikke længere en person med en diagnose, men blev en hel person. Berøring var med til at skabe en rolig, venlig og menneskelig relation mellem patient og personale.

Forfatterne understregede vigtigheden af, at personalet både var i stand til at berøre den ældre patient, og at de oplevede de positive følelser i forbindelse hermed.  

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.  

Opfordring til gentagelsesstudier

Fahs PS, Morgan LL, Kalman M. A Call for Replication. J Nurs Scholarsh 2003;35(1):67-72.

Baggrund: Evidensbaseret sygepleje bygger ofte på spinkel evidens, fordi der mangler undersøgelser til at underbygge praksis. Sygeplejersker må støtte sig til resultater fra mindre undersøgelser, fordi forskere generelt mener, at gentagelsesstudier er mindre væsentlige end originale studier.

Formål: At fremme brugen af gentagelsesstudier (replikation) mhp. at styrke viden i sygeplejepraksis. Replikation defineres som ”bevidst gentagelse af forskning i en senere undersøgelse med det formål at afgøre, om tidligere resultater kan genfindes” (Polit DF, Hungler BP. Nursing Research. Principles and Methods. 6th ed. Philadelphia: Lippincott; 1999).

Metoder: Belysning af to kliniske eksempler, der viser, hvorledes gentagelse af de videnskabelige fund kunne styrke sygeplejepraksis.

Resultater: Det første eksempel havde ingen videnskabelig evidens til at understøtte praksis, og det andet eksempel byggede på en enkelt medicinsk undersøgelse. Begge eksempler medførte ineffektiv, men ufarlig sygeplejepraksis. Undersøgelsen viser, at replikation kan bruges til at rette op på et mangelfuldt design, styrke validiteten af resultaterne og foregribe udvikling af fejl. Herudover blev potentielle muligheder og begrænsninger i forbindelse med gentagelsesstudier identificeret.

Konklusion: Gentagelse af resultater validerer forskningsresultater, øger videnskabelig evidens og fremmer anvendelse af viden i praksis. 

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d.

Side 28 

Urininkontinens i forbindelse med graviditet

Antoakos C L, Miller J M, Samspelle C M. Indices for studying urinary incontinence and levator ani function i primiparous women. J Clin Nurs 2003;12:554-61.

Formålet med undersøgelsen var at udvikle et redskab til identifikation af urininkontinens og funktionen af levator ani. Instrumentet skulle være gyldigt og pålideligt og kunne anvendes i klinisk praksis og ved forskning.

Lækage Index (LI) og Levator Ani Funktions Index (LAFI) blev udviklet på baggrund af en longitudinel undersøgelse blandt førstegangsfødende. Der blev fulgt 66 gravide kvinder fra 20. gestationsuge til 12 måneder efter fødslen. Instrumenterne blev anvendt seks gange i tidsrummet. Ved hjælp af statistiske metoder blev der gennemført test for gyldighed og pålidelighed af de udviklede instrumenter.

Resultaterne viste, at instrumenterne var gyldige og pålidelige. Lækage Index vil især være et instrument, der kan anvendes i klinisk praksis, da det indeholder få spørgsmål, der er lette at indsamle. Derimod forudsætter Levator Ani Funktions Index, at en trænet observatør gennemfører undersøgelsen.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d.

Pleje og behandling af inkontinens på verdensplan

Milne J L, Moore KN. An exploratory study of incontinence care services worldwide. Int J Nurs Stud 2003;40:235-47.

Undersøgelsens formål var at undersøge tilbud om inkontinenspleje og -behandling udført af sygeplejersker, læger og fysioterapeuter på internationalt plan med henblik på at udvikle en model for tilbud til inkontinente kvinder.

Fase ét i undersøgelsen bestod i en grundig gennemgang af litteratur om tilbud om inkontinenspleje og -behandling, hvordan tilbuddene var udformet, og hvilke barrierer der eksisterede. Litteraturgennemgangen behandler bl.a. områderne sygeplejeledet, fysioterapeutledet eller tværfaglig ledet inkontinenspleje og -behandling. Litteraturen blev fundet ved systematisk søgning i en række anerkendte søgebaser. Fase to i undersøgelsen bestod af et semistruktureret spørgeskema udsendt til 138 eksperter inden for inkontinens. Eksperterne blev bl.a. identificeret under litteraturgennemgangen.

Af resultaterne fremgik, at pleje- og behandlingsindsatsen ved inkontinens er sporadisk og tilbydes usystematisk. Det fremgik ligeledes, at indholdet af tilbuddene varierede meget.

Undersøgelsen giver en god gennemgang af litteraturen om organisering af inkontinenspleje og -behandling og kan anvendes som baggrund for udformning af tilbud om pleje og behandling af inkontinens i primær sektor. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Postoperative kognitive forandringer

Lou M-F, Dai Y-T, Yu P-J. Postoperative cognitive changes among older Taiwanese patients. J Clin Nurs 2003;12:579-88.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge kognitive eller adfærdsmæssige forandringer i forbindelse med akut konfusion hos ældre patienter, der gennemgik elektiv kirurgi.

Der indgik 106 patienter i alderen 65-93 år, indlagt til ortopædkirurgisk eller urologisk operation. Patienterne fik vurderet deres bevidsthedsniveau og adfærd fire gange under indlæggelsen med et veltestet instrument, der er oversat til dansk. Testningen blev foretaget af en trænet sygeplejerske. Akut konfusion blev vurderet på baggrund af standarddefinition af diagnosen.

Resultaterne viste, at 41 patienter udviklede akut konfusion. De havde signifikant lavere score i test af bevidsthedsniveau allerede ved indlæggelsen. Skalaer til scoring af evne til orientering i tid og sted eller hukommelse var ligeledes signifikant lavere end hos ikke-akut konfuse patienters scoring på femte postoperative dag.

Undersøgelsen påpeger vigtigheden af, at der foretages vurdering af patientens kognitive og bevidsthedsmæssige niveau ved indlæggelsen, og at denne vurdering gentages flere gange under indlæggelsen. De instrumenter, der blev anvendt i undersøgelsen, står som appendiks til artiklen.  

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Side 29 

Sygeplejerskers erfaringer med akut konfuse patienter

Andersson EM, Hallberg IR, Edberg A-K. Nurses´ experiences of the encounter with elderly patients in acute confusional state in orthopaedic care. Int J Nurs Stud 2003;40:437-48.

Formålet med undersøgelsen var at belyse sygeplejerskers erfaringer i mødet med ældre ortopædkirurgiske patienter, der udvikler akut konfusion.

Åbne ustrukturerede interview blev gennemført med 48 sygeplejersker, der deltog aktivt i plejen af patienterne. Spørgsmålene skulle belyse, hvad der konkret skete og sygeplejerskens erfaringer med, tolkning af og handling i forbindelse med mødet med en akut konfus patient. Interviewene blev optaget på bånd. Der blev gennemført indholdsanalyse af det udskrevne materiale.

Sygeplejerskerne fandt, at det var vanskeligt at nå ind til patienten, fordi patientens realitetsopfattelse var ændret. De tolkede det, som om patienterne søgte efter enten ensomhed eller selskab, ønskede at holde afstand til sygeplejersken eller opfattede denne med mistænksomhed. Sygeplejerskerne anvendte forskellige strategier med større eller mindre held med hensyn til at berolige patienten.

Der var størst succes, når handlingerne var baseret på en tolkning af patientens situation, og når sygeplejersken udviste nærvær over for patienten.

En konfus patient, er en patient, der er bange for omgivelserne, sin situation og måske også for sygeplejersken. Patienten er ikke i stand til at handle rationelt og har brug for en, der kan sikre opfyldelse af sine basale behov. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan sygeplejersker reagerede i mødet med denne patientgruppe for på længere sigt at kunne udvikle metoder, der hjælper patienten bedst muligt.  

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

En multicenter undersøgelse af sugeteknikker og luftvejspleje

Sole ML, Byers JF, Ludy JE, Zhang Y, Banta CM, Brummel K. A Multisite Survey of Suctioning Techniques and Airway Management Practices. Am J Crit Care 2003;12(3):220-32.

Baggrund: Respiratorassocieret pneumoni, som ofte ses hos kritisk syge patienter, forbindes normalt med aspiration af sekret fra mund og svælg, men kan også tilskrives sugeteknikker og luftvejshygiejne.

Formål: At beskrive praksis og procedurer på forskellige hospitaler i forbindelse med brugen af lukkede sugesystemer og renholdelse af øvre luftveje hos intuberede patienter samt at sammenligne praksis hos sygeplejersker og respirationsteknikere (amerikansk stillingskategori).

Metoder: Beskrivende og sammenlignende multicenterundersøgelse på hospitaler, der ofte anvender lukkede sugesystemer. Spørgeskemaer blev besvaret af sygeplejersker og respirationsteknikere.

Resultater: I alt 1.665 sygeplejersker og respirationsteknikere på 27 hospitaler i USA deltog i undersøgelsen. Respondenterne havde typisk seks års erfaring med respiratorpatienter, og over halvdelen havde en bachelorgrad eller derover. Der var forskel på antal og indhold af procedurebeskrivelser på hvert undersøgelsessted. Kun 48 pct. steder beskrev mundpleje, og 37 pct. steder beskrev sugning. Sygeplejersker foretog mere sugning og mundpleje end respirationsteknikerne, som til gengæld hyppigere skyllede luftveje og slanger med saltvand.

Konklusion: Procedurebeskrivelserne varierer meget, og kun få er evidensbaserede. Der mangler konsekvens f.eks. i brug af handsker og vedligeholdelse af cufftryk. Der mangler tværfaglige evidensbaserede protokoller for at sikre den bedste behandling til intuberede patienter. 

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d.

Luftfugtning hos langtidsbehandlede respiratorpatienter - en oversigt

Bench S. Humidification in the long-term ventilated patient; a systematic review. Intensive Crit Care Nurs 2003;19(2):75-84.

Det er nødvendigt at fugte de øvre luftveje hos respiratorpatienter, fordi trakealtuben sætter det naturlige biologiske filter ud af funktion. Formålet med denne oversigt er at undersøge, hvilken form for luftfugtning der er mest effektiv hos intensivpatienter, som er intuberet mere end 48 timer i forbindelse med forebyggelse af tillukning af trakealtuben og forekomst af respiratorassocieret pneumoni (VAP).

Databaserne the Cochrane Library, Medline, CINAHL og Embase blev anvendt til at søge efter kontrollerede kliniske undersøgelser (RCT), der sammenlignede opvarmede vandfugtere og fugtvarmevekslerfiltre (HME-filtre). To prospektive RCT overholdt inklusionskriterierne og kunne indgå i oversigten. De to undersøgelser viste ingen forskel på okklusion af trakealtuben, men der var hyppigere VAP i forbindelse med vandfugteren. Mange potentielle undersøgelser måtte ekskluderes fra denne oversigt, fordi der manglede data i de publicerede artikler. De to undersøgelser, der indgik, blev begge foretaget i USA, men de ekskluderede højrisikopatienter, hvilket begrænser overførselsværdien af resultaterne.

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d.