Sygeplejersken
Faglig kommentar: Renlighed er en god ting
En ældre dame var indlagt med alvorlig sygdom. Hun var sengeliggende, følte sig nedtrykt og fandt det plagsomt, når plejepersonalet ”hev og sled” i hende for at vaske hende.
Sygeplejersken 2003 nr. 34, s. 15
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
En morgen var en sygeplejerske kommet ind for at hjælpe hende med den personlige hygiejne. ”Nej,” havde damen som så ofte før sagt. Hun orkede ikke, at endnu en person skulle hive og trække i hende. ”De fleste går igen, når jeg siger, jeg ikke vil,” fortalte hun. ”Men denne sygeplejerske sagde, at hun i hvert fald lige ville vaske mine ben. Det var så dejligt. Hun vaskede så forsigtigt. Ligesom puslede mig og smurte benene ind i creme - jeg har så tør hud - og masserede. Det dejlige var, at hun bare gjorde det.” Da sygeplejersken senere blev spurgt, hvorfor hun havde gjort det, svarede hun: ”Jeg ved det ikke rigtigt, men hun var så ked af det og ville ikke snakke med nogen. Så kan det være rart at få vasket fødder.”
Hændelsen er beskrevet af sygeplejerske Randi Lime Ugland i en hovedopgave fra Institutt for sykepleievitenskap fra 1998. Den ældre dame blev interviewet i forbindelse med en undersøgelse af, hvilken betydning det har for patienter at være rene og velplejede, og hvordan de vurderer at få dette behov opfyldt under en sygehusindlæggelse.
Randi Ugland mener, at sygeplejersken gjorde mere end blot at tage over og ikke lade patientens nej være afgørende. Hun var ægte og viste godhed og mod. Med hænderne har man en direkte linje til patienten.
Selve undersøgelsen bygger på data fra spørgeskemaer, udfyldt inden udskrivelse af eller sammen med 104 patienter, der havde været indlagt i mindst fire dage. Patienterne skulle forholde sig til 28 udsagn ved at markere én af seks værdier på en skala, der gik fra meget uenig til meget enig. De kvantitative data suppleres med skriftlige og mundtlige udsagn, som uddyber svarene fra skemaerne.
Svarene viste, at respondenterne i meget høj grad anså dét at være ren og velplejet som vigtigt. Over tre fjerdedele var enige eller meget enige i, at det har betydning for:
- Hvor hurtigt man bliver rask.
- Om man pådrager sig infektioner under indlæggelsen
- Om man oplever sig selv som et værdifuldt menneske.
- Om man pådrager sig infektion den første tid efter udskrivelsen.
- Om man oplever at blive mødt med menneskelig respekt.
- Humøret. At være ren og velplejet var mindre betydningsfuldt for madlyst, søvn og hvile, men dog ikke uden betydning.
Ugland har ikke fundet nogen egentlig definition på begreberne ”ren og velplejet,” men holder sig til den almindelige opfattelse af, at det at være ”ren” især handler om vask af krop og hår med det formål at fjerne dårlig lugt, snavs og bakterier. ”Velplejethed” har noget at gøre med velvære, men er også knyttet til ens identitet, dvs. hvordan man præsenterer sig selv, så man senere kan genkendes: ”At se ud, som man plejer.”
Et enkelt spørgsmål var åbent, så patienterne med egne ord kunne svare på, hvad det betød at være ren og velplejet, når man var indlagt på sygehus. Essensen af svarene var, at det betød meget, og at det gav velvære og styrkede selvfølelsen. Hvem ønsker ikke at vise sine patienter respekt, styrke deres selvfølelse, give dem oplevelsen af, at de er værdifulde som mennesker, lade dem fornemme velvære og være i godt humør?
Men hvor langt vil sygeplejersker strække sig for at hjælpe patienten med at opnå disse for ham så betydningsfulde tilstande?