Sygepleje bag hue og mundbind

Er der sygepleje på en operationsafdeling?

Det mener vi, der er.

• Hvad med patientens egenomsorg - den er sat ud af spil på operationsafdelingen. Sygeplejerskerne må kompensere.
• Hvad med hygiejnen - hvordan sikres steriliteten, så patienten ikke får en infektion?
• Hvad med den immobile patient, der placeres på et operationsleje i flere timer, hvordan undgås lejringsskader?

Vi har i det følgende beskrevet en del af vores arbejde som operationssygeplejersker på ortopædkirurgisk afdeling på Århus Kommunehospital for bl.a. at belyse de tre spørgsmål.

Vi arbejder i en afdeling med syv specialer inden for ortopædien og opererer bl.a. tæer, hofter, skuldre, tumorer og rygge. Da afdelingen er en del af det akutte beredskab, modtager vi også svært tilskadekomne patienter. De mange specialer stiller store krav til at kunne omstille sig, og det kræver teknisk snilde at overskue de forskellige operationstyper med dertil hørende instrumenter og implantater.

Vores patientkategori spænder fra tre måneders børn på 4 kg til voksne patienter med en vægt på op til 200 kg. Man skal nu og da tænke kreativt for at finde den rette lejring af patienten, så operationsfeltet præsenteres hensigtsmæssigt, samtidig med at steriliteten bevares, og patienten ligger optimalt med minimal risiko for trykskader. De mange hensyn skal gå op i en højere enhed, hvilket kræver overblik.

For at give et indblik i vores sygeplejefaglige overvejelser vil vi kort beskrive vores overvejelser fra det tidspunkt, vi får meldt en patient.

En 40-årig tømrermester skal have udskrabet tumorvæv i højre crus og have isat et marvsøm. Han vejer 120 kg. Vi forventer at møde en nervøs mand, der måske er i krise pga. tumordiagnosen - også fordi der er en risiko for, at han bliver uarbejdsdygtig. Han skal lejres på ekstensionslejet. Kan det bære hans vægt?

Ved epiduralanæstesi eller forventet langvarig operationstid anlægges kateter a demeure, dette afgøres i samråd med anæstesipersonalet.

Mens vi pakker de sterile instrumenter og implantater ud, overvejer vi, hvilke utensilier og hvilken afdækning vi kan få brug for, så patienten bliver forsvarligt sterilt afdækket, samtidig med at operationsfeltet er anvendeligt.

Ved hver eneste udpakning skal emballagen kontrolleres for korrekt afmærkning efter steriliseringsproces. Er emballagen brudt af huller og væske? Er holdbarheden på sterilisationen overskredet?

Under operationen er det en udfordring at være opmærksom på, hvilke instrumenter kirurgen skal bruge. Hermed opstår der et unikt samarbejde mellem sygeplejersken og kirurgen. Det giver stor tilfredshed, og operationen bliver smidiggjort.

Det er dog langtfra alle operationsforløb, der foregår som en standardprocedure. Det kræves, at operationssygeplejersker kan afvige fra standard, hurtigt se afvigelsen og handle ud fra den evt. ved at finde andre instrumenter, implantater eller andet udstyr, samtidig med at vi bevarer sterilitet og overblik.

Vi er meget opmærksomme på, at forbindingen er det eneste synlige tegn fra operationen for patient og pårørende. Derfor lægger vi stor vægt på, at den er ren og tør.

Ud fra denne patienthistorie mener vi at have beskrevet fem parametre, som vi arbejder efter: Hygiejne, faglig indsigt, lejring, tværfagligt samarbejde og etik.

Mette Gjødvad og Hanne-Dorthe Bruhn er operationssygeplejersker på E-operationsgangen på Århus Kommunehospital.