Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Andre siger, jeg bliver en god sygeplejerske

19-årige Gitte Knudsen satser på at komme til at arbejde på en børneafdeling, selv om hun også synes, det lyder spændende at arbejde som sygeplejerske i Irak.

Sygeplejersken 2003 nr. 35, s. 11

Af:

Fie Lundsgaard Olsen, journalist

Hun siger forundret, at hun ikke helt forstår, at hun om tre et halvt år er sygeplejerske. Men 19-årige Gitte Knudsen fra Viborg er åben og motiveret:

”Jeg er bare spændt på at finde ud af alle de muligheder, jeg har,” siger hun og fortæller om en mor til en bekendt, der tog til Irak som sygeplejerske for at behandle soldater. Det synes hun lyder så spændende, at selv børneafdelingen, der ellers er fikspunktet i horisonten, kunne blive valgt fra.

”Jeg har altid været glad for børn, så jeg håber på at kunne holde fast i det valg på en børneafdeling. Selv om der godt nok er mange, der siger, at de falder for psykiatrien, når de først har været i praktik,” siger Gitte Knudsen.

Hun valgte uddannelsen som sygeplejerske, fordi det tiltaler hende at vide både, hvordan mennesket fungerer fysisk, men også hvordan man kommunikerer som sygeplejerske, når ikke to mennesker er ens.

Gitte Knudsens familie er ikke i faget, så interessen er kommet af sig selv. I sommerferien arbejdede hun fire uger på Viborg Sygehus og tre uger i hjemmeplejen. På hospitalet fik hun lidt kontakt med sygeplejerskerne, og i hjemmeplejen fik hun snuset til, hvad det at pleje vil sige. Nu glæder hun sig til at se, hvad faget rummer:

”Uddannelsen virker så bred, at jeg kan skifte retning, hvis jeg befinder mig et sted, som ikke er mig. Der er så meget, man kan blive, og områder, man aldrig har kendt til. Så det er med at holde øjne og ører åbne for udfordringer,” siger Gitte Knudsen.

Ikke bange for omdømme

Det omdømme, en sygeplejerskes liv har, som forjaget og underbetalt, er Gitte Knudsen ikke bange for. Hun mener, at stress er betinget af det liv, man selv fører, og at hvis man passer på sig selv, går det hele nok:

”Der er jo nok afdelinger, hvor der er mere stress på end andre. Desuden betyder penge ikke noget for mig. Og så skidt er det vel heller ikke?” spørger hun.

Det eneste hun synes er ærgerligt ved den nye uddannelse, er kønsfordelingen. På hendes liste over nye studerende er der kun piger, og det kan godt blive for meget - tror hun:

”Det kunne være rart, hvis der var et par mænd imellem. At man så lidt forskelligt på tingene. Men sådan er det jo,” siger hun.

Måske står det skrevet, at Gitte Knudsen skal være sygeplejerske. Mange gange har folk, hun ikke kender, fortalt hende, at de tror, hun kunne blive en god sygeplejerske:

”Jeg ved ikke hvorfor, men det kan være, at de ser mig som omsorgsfuld. Det gør jeg i hvert fald selv. Som omsorgsfuld, åben og lyttende.”