Faglig kommentar: Renlighed er en god ting II

I sidste uge handlede min faglige kommentar om Randi Lime Uglands undersøgelse af, hvor meget det betyder for patienter at være rene og velplejede under en sygehusindlæggelse. Hvor langt vil sygeplejersker strække sig for at styrke patienternes selvfølelse, give dem oplevelsen af, at de er værdifulde, og lade dem fornemme velvære og være i godt humør, spurgte jeg. Det giver samme undersøgelse også svar på.

Mellem to tredjedele og tre fjerdedele af de adspurgte patienter svarede, at de var enige eller meget enige i, at de fik dækket deres behov for at få vasket hænder før måltid, efter toiletbesøg eller brug af bækken, for at blive barberet, få børstet tænder, ordnet eller vasket hår. Det lyder slet ikke så dårligt. Indtil man læser svarene bagfra. Hvis en femtedel af alle patienter ikke mener, at de får dækket deres behov for at vaske hænder før måltider, og 13 ud af l00 patienter ikke får lejlighed til at vaske hænder efter toiletbesøg, er der vel egentlig ikke så meget at prale af.

Ca. halvdelen af patienterne var enige eller meget enige i, at deres behov for vask af hele kroppen i sengen eller under bruseren blev opfyldt, men næsten hver femte patient fik slet ikke opfyldt dette behov. Omkring halvdelen var stærkt uenige i, at de fik opfyldt deres behov for fodbad, hårvask og brusebad. Undersøgelsen gav ikke svar på, om de tilfredse patienter fandtes blandt de selvhjulpne. Sygeplejerskens særegne funktion er bl.a. at hjælpe individet med at holde kroppen ren og velplejet, som han selv ville have gjort det, hvis han havde haft kræfter, kundskaber og vilje til det, mente Virginia Henderson.

Mange finder det ikke aktuelt at bruge makeup under sygdom, men det betyder ikke, at det ikke betyder noget for mange, specielt for kvinder. En dame, som ikke kunne bruge sine arme, fortalte om sin fortvivlelse over, at ingen hjalp hende med at vaske og smøre ansigt ind i fugtighedscreme om aftenen. Det havde været det værste ved sygehusopholdet.

Ét er, hvad der rent faktisk bliver gjort for patienterne. Noget andet er, hvordan det bliver gjort. Der blev taget hensyn til patientens blufærdighed og talt pænt med patienterne. Til gengæld var det kun omkring en fjerdedel af patienterne, der fik hjælp til kropsplejen af den samme person hver dag. Også i Norge lægger man vægt på kontinuitet i plejen og prøver at organisere sig med kontaktsygeplejersker, og hvad der ligner. Resultaterne antyder, at det mest er hensigtserklæringer. Er betydningen af daglig observation, nærvær, opbygning af tillid og indføling i patientens situation, og hvad der giver ham velvære - ved at blive glemt som vigtige dimensioner i den personlige hygiejne. Personlig hygiejne reduceret til et rent teknisk spørgsmål.

Undersøgelsen viste også, at patienterne viger tilbage for at bede om hjælp til personlig hygiejne. Begrundelsen er den sædvanlige: De tør ikke spørge en travl fortravlet sygeplejerske.

En dame, som mente, at sygeplejerskerne havde vældig travlt, fik hende til at komme med følgende forslag: ”Alle ventelistepatienter burde have besked på forhånd om, at det er praktisk at have en frisure, det er let at vaske, når man er på sygehus, for der får man ikke vasket hår.” Damen havde selv tørklæde på hovedet og undskyldte sig med et: ”Jeg ser bare så fæl ud.”