Plads til store spørgsmål

Ensomheden, der kan ramme én, selv om man sidder i et fyldt klasselokale.

Meningen med at være til, når man første gang står over for døden på et hospital.

Livet kan være svært at håndtere. Derfor stiller studenterpræst Line Haahr sig gerne til rådighed for de sygeplejestuderende på Sygepleje- og Radiografskolen i Herlev. Ikke for at være psykolog eller løse problemerne ved at blande sig i de studerendes liv, men for at give dem rum og tid til at udtrykke sig:

”En præst kan være samtalepartner. Jeg behandler ikke og driver ingen terapeutisk virksomhed. Men jeg giver mulighed for et sted, hvor almindelige mennesker kan få talt tingene igennem,” siger hun.

Sætter ord på

Som sygeplejerske er man i virkeligheden ofte i samme situation som patienterne. På begge sider af sengekanten møder man spørgsmål, der hører til i den religiøse verden. Spørgsmål om livet, døden og meningen med det hele. Den, der beskæftiger sig med emner af den kaliber, har meget ofte brug for at tale med nogen om sine oplevelser:

”Det er nok de færreste studerende her, som er religiøse overhovedet. De fleste er heller ikke klædt på til at tage sig af religiøse spørgsmål, fordi de ikke er vant til at tale om den slags i deres omgangskreds. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke bliver stillet over for

Side 15 

dem. Der kan en studenterpræst hjælpe med at få sat ord på nogle ting - uden at jeg nødvendigvis skal presse mit livssyn ned over hovedet på dem,” fortæller hun. For Line Haahr drager under ingen omstændigheder Gud ind i samtalen, hvis det ikke er det, det handler om:

”Jeg oplever, at der er en frygt for, at når man går til en præst, så ender man med at blive troende. Selvfølgelig sidder jeg med hele mit teologiske fundament, men jeg kan godt have det med mig uden at skulle bruge det åbenlyst. Det er mere et menneskesyn, som jeg prøver at bringe videre i et uteologisk sprog,” siger hun.

Jævnaldrende

For Line Haahr gør det arbejdet mere spændende og mere relevant, at de studerende er mennesker, der ikke nødvendigvis har noget med kirken at gøre til hverdag. I kirken er præstens kontaktflade ofte begrænset til de ældre generationer, som har et religiøst livssyn. Men på sygeplejeskolen er situationen anderledes:

”Jeg lærer meget om, hvad mennesker, der ikke kommer i kirken, tænker og tror. Og hvad de mener, der er relevant her i livet. Det synes jeg er enormt spændende, og det er også noget, jeg kan trække på senere hen. Desuden er det dejligt at have med mennesker at gøre på min egen alder, ” siger hun.

Kun frem til nytår

På Sygepleje- og Radiografskolen havde man længe ønsket og arbejdet på at få en studenterpræst, og Line Haahr havde gået ledig i længere tid, da hun i foråret blev ansat. I samarbejde med arbejdsformidlingen og Københavns Amt fik hun oprettet en jobtræningsstilling på skolen. Derfor er hun lønnet med dagpenge og kan ikke fortsætte sit arbejde længere end til nytår. Men hun arbejder hårdt på at få tildelt midler, der kan sikre, at stillingen som studenterpræst for alvor bliver oprettet. Både for at dække det store behov for samtale, de studerende har, og for at få den tid, det tager at etablere tilliden mellem præst og studerende:

”Det er ellers ikke velvilje, der mangler. Problemet kommer, når man taler om penge. Nogen skal være villig til at oprette stillingen og betale for den. På sigt kunne man desuden jo regne med en økonomisk gevinst. Studenterpræsten kan være med til at sikre, at studerende, der ellers er velkvalificerede, bliver på studiet, hvis de får problemer af forskellig art,” siger Line Haahr.