Plejepersonale skal kunne rumme svage familier

Hvorfor er vi på neonatalafdelingen så dårlige til at pleje og støtte de ressourcesvage familier? Hvorfor opnår familierne ikke den ønskede grad af handlekompetence i forhold til deres nyfødte barn? Hvorfor har vi sådan en underlig fornemmelse af, at det her gjorde vi ikke godt nok, når familien tager hjem? 

Disse og mange andre spørgsmål stillede vi ofte os selv i afdelingen (Neonatalafdelingen på Sønderborg Sygehus), og vi satte os for at finde frem til svaret. Vi ville lave et projekt, der skulle munde ud i, at familierne fremover fik mulighed for at opnå sådan en grad af handlekompetence, at de kunne passe deres nyfødte barn i hjemmet.

Neonatalafdelingen modtager præmature og syge nyfødte børn samt deres mødre. I særlige tilfælde medindlægges faderen. For personalet er en del af arbejdet at informere og vejlede ressourcesvage familier og pleje og observere dem og deres nye barn.

Målet med projektet var at synliggøre nogle behov for forandringer i afdelingen, så vi i fremtiden kunne få en god fornemmelse af familierne og den pleje, vi har udført, når de forlader afdelingen. Vores hypotese var, at ressourcesvage familier har behov for en struktureret og fastholdende pleje for at kunne tilegne sig en styrket handlekompetence i forhold til deres nyfødte barn.

Det er vigtigt, at familierne oplever, at plejepersonalet er i stand til at rumme dem, så der kan opbygges et gensidigt tillidsforhold. Tilliden opnås, når plejepersonalet bliver mere imødekommende, tolerant, accepterende, konfronterende, åbent, ærligt, konsekvent og mindre fordomsfuldt (1). Det kræver, at afdelingens personale får nogle konkrete arbejdsredskaber og en større viden om familierne.

Hvad skal ændres?

I første fase af projektet identificerede vi de relevante behov for forandringer i afdelingen. Vi udarbejdede et kort, skriftligt oplæg og udfærdigede konkrete arbejdsredskaber til brug i plejen. Sideløbende deltog vi i ”Projekt-kursus om lokal forebyggelse og sundhedsfremme” 2001-2002 i Sønderjyllands Amt. Anden fase af projektet, implementeringsdelen, indledte vi med en temadag for hele personalet på afdelingen. Temadagen indeholdt grundig information om de nye arbejdsredskaber og foredrag ved eksterne undervisere for at fremme personalets forståelse for de ressourcesvage familier.

Herefter begyndte vi på afprøvningen af de nye arbejdsredskaber. De ønskes anvendt på 10 familier, men afprøvningsperioden må højst vare et år.

For at identificere behovet for ændringer udarbejdede vi et skema med en liste over de hovedpunkter, vi mente var mest relevante for de ressourcesvage familier. Et af hovedpunkterne er vist i figur 1 (side 27). Under punktet ”Hvad gør vi nu?” beskrev vi ukritisk, hvordan vi i afdelingen forholdt os til disse punkter på daværende tidspunkt. Herefter beskrev vi, hvad vi ønsker at opnå (under punktet ”Hvad vil vi?”). Til sidst angav vi forslag til, hvordan vi kan opnå det (under punktet ”Hvad skal ændres?”).

Bedrevidende og forudindtaget

Ud fra ændringsforslagene lagde vi os fast på, hvilke tiltag vi ønsker at indføre, og de blev så bearbejdet. Her følger et eksempel:

Fordomme: Mennesket har i almindelighed en tendens til at se, forstå, bedømme og behandle sine medmennesker ud fra egne normer og værdier. Dette er som regel ikke noget problem, da vi oftest omgås personer, der har samme sociale og kulturelle arv som os selv.

Som plejepersonale på en sygehusafdeling møder vi dog mennesker med mange forskellige baggrunde og skal forholde os professionelt til dem. Vi mener, vi i afdelingen har en tendens til at se de ressourcesvage familier som familier uden ressourcer overhovedet, og vi er ofte bedrevidende, forudindtagede og dømmende over for dem. Hvis vi skal i dialog med mennesker, som vi skal hjælpe, kræver det, at vi har en viden om og en respekt for dem. Respekt har noget med holdninger at gøre, og viden er noget, der kan tilegnes. Viden opnår vi bl.a. ved at lytte til mennesker og ved at sammenholde teori og egne erfaringer (2).

Vilje til at lytte

Vi skal være i stand til at møde mennesket, hvor det er, have evne og vilje til at lytte til det og være i stand til at rumme dette menneskes følelser og forstå og acceptere disse, som de bliver

Side 25 

beskrevet, og ikke, som vi synes, de burde være. Der skal være tillid til, at de belastede følelser, som f.eks. sorg, vrede, aggression, skam og skyld, vil forandres, ved at de udtrykkes til os, som lytter aktivt og ikke dømmende (3).

Vi mener, at de ressourcesvage familier har ressourcer, som de kan drage nytte af. Hvis plejepersonalet opbygger et tillidsforhold til familierne gennem accept og respekt, kan de føle, at de er godkendt og agtværdige og derved tro på, at de er gode nok, som de er med deres gode og dårlige sider. Herved styrkes deres selvfølelse og dermed agtelsen for dem selv. Desuden vil familierne så føle, at de indgår i en ligeværdig relation, der giver tryghed og overskud til at formulere deres problemer og tage mod den hjælp, der tilbydes.

De vil herigennem kunne tro på, at der er noget, de er gode til, og derved få muligheden for at øge handlekompetencen i forhold til deres nyfødte barn (4). Gennem temadage kan vi give personalet viden om de ressourcesvage familiers tankegang og om vigtigheden af accept, respekt og forståelse for familierne. På den måde rykkes der forhåbentlig ved personalets fordomme om familierne, så vi kan pleje dem respektfuldt på en professionel måde.

Lang proces

Vi fandt frem til i alt otte hovedpunkter, som vi mente, der var behov for at ændre. Se figur 2 (næste side). Hvert enkelt punkt i skemaet blev behandlet på samme måde som beskrevet ovenfor, og gennem denne proces kom vi frem til, hvilke arbejdsredskaber

Side 26 

vi mente var relevante og nødvendige for at opnå en optimal pleje af de ressourcesvage familier.

Det har været spændende at arbejde med at forbedre plejen for de ressourcesvage familier eller familier, der har haft et svært liv, som vi har valgt at kalde dem. Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra vore kollegaer og samarbejdspartnere, men vi har måttet sande, at processen med at ændre arbejdsgange og holdninger er lang og til tider uoverskuelig. Den generelle frustration i afdelingen om disse familier har dog medført en interesse, som lover godt for det videre arbejde. 

Vivi Jensen, Edith Mogensen, Lene Bjerkén og Hanne Lorenzen arbejder alle på neonatalafdelingen på Sønderborg Sygehus. 

Litteratur

1. Malmgren L, Henriksen R. En god start. Tidlig mor/barn indsats. Greve Kommune: Familieafdelingen; 1989.
2. Christensen E. Trængte familier. København: Socialforskningsinstituttet; 1991.
3. Byriel C. Men hvordan skal jeg få det sagt. 3. redigerede udg. København: C.F. Reitzel; 2002.
4. Damgaard I, Nørlykke H. Den personlige samtale. København: Hans Reitzel; 2002.