Risiko for frafald

Rektors tale brager ud over forsamlingen i det store auditorium: ”Velkommen til en spændende og udfordrende uddannelse, hvor du er sikker på at få job bagefter.”

Sådan kan det meget vel lyde til de nye sygeplejestuderende den første dag, de møder op på sygeplejeskolen, og rektor byder velkommen.

Imidlertid er det ikke sikkert, at alle nye sygeplejestuderende engang i fremtiden får overrakt et professionsbachelorbevis af selvsamme rektor. Årsagen er, at de danske sygeplejeskoler oplever et stort frafald blandt de studerende. Gennemsnitligt ligger tallet for hele landet på 30 pct., som ikke gennemfører sygeplejerskeuddannelsen. Frafaldet er størst inden for det første år af studiet. Det siger statistikken.

Zapperkultur

Rektor på Roskilde Amts Sygeplejeskole, Karen Linnemann, er ikke glad for den store frafaldsprocent, selv om en frafaldsprocent på ca. 30 ikke er høj sammenlignet med andre mellemlange videregående uddannelser. Hun giver et par eksempler:

”Det er meget svært at give en enkel forklaring på, at frafaldsprocenten er så høj, som den er. En del af forklaringen - som også andre uddannelsers frafald indikerer - er en generel adfærd blandt de unge. Det er en del af zapperkulturen, hvor man zapper lidt rundt mellem studierne. Andre har svært ved at bestå nogle af prøverne i såvel teorien som i de kliniske perioder,” siger Karen Linnemann.

Derudover stopper nogle på sygeplejerskeuddannelsen pga. økonomi og sociale problemer.

Fokus på frafaldet

I forbindelse med indførelsen af uddannelsesreformen på sygeplejerskeuddannelsen, der bl.a. indebærer, at nyuddannede sygeplejersker fremover får titlen ”professionsbachelor,” vil man på Sygeplejeskolen i Roskilde holde ekstra godt øje med frafaldet.

”Det er et problem, vi løbende drøfter. Men i forbindelse med den nye uddannelse er kravene på mange områder steget - og dermed kan frafaldet også øges,” siger Karen Linnemann.

Sygeplejeskolen i Roskilde vil forsøge sig med en tutorordning, hvor nogle få ældre studerende kan tilbyde vejledning og råd til medstuderende.

”Samtidig er underviserne opmærksomme på, hvordan det går med de studerende. En studerende, som ønsker at holde op på studiet, får tilbudt en samtale med vores studievejleder, så vi kan finde ud af, om den studerende skal have hjælp pga. en krise. Vi lader det ikke bare ske,” fortæller Karen Linnemann. Hun understreger, at studiemiljøet på Sygeplejeskolen i Roskilde er sådan, at man ikke bare kan forsvinde ud i den blå luft, uden at nogen bemærker det.

Kombination af flere faktorer

I Århus Amt har man spurgt sygeplejestuderende, som har afbrudt deres studium, hvorfor de gjorde det. Resultatet af undersøgelsen kan læses i rapporten ”En undersøgelse af årsager til afbrud inden for sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt i foråret 2002.”

Ulli Zeitler, projektleder i Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt, som har lavet undersøgelsen, mener, at man ikke kan give en entydig begrundelse for, hvorfor de sygeplejestuderende holder op på deres studium før tid.

”Årsagen til, at den enkelte afbryder studiet, er oftest en kombination af mange faktorer. Ofte handler det om nogle rent studiemæssige forhold i samspil med nogle personlige forhold,” siger Ulli Zeitler.

Det betyder også, at frafaldsproblemet ikke kan løses med et snuptag, mener han. Alligevel anbefaler han, at man gør sygeplejestudiet mere fleksibelt.

”Sygeplejestudiet er meget skemalagt og rigidt opbygget samtidig med, at man i udpræget grad har mødepligt. Det medfører, at man som sygeplejestuderende f.eks. ikke kan læse på halv tid.

Der er ikke plads til, at man neddrosler ens studium i en periode, hvor man måske er tvunget til det pga. personlige forhold. På den måde imødekommer selve studiets opbygning ikke mange studerendes behov,” siger Ulli Zeitler og fortsætter: 

”Den anden ting, man kan gøre, er at tydeliggøre, hvad sygeplejestudiet og hvad sygeplejefaget egentlig indebærer. Man kan starte med at blive bedre til at fortælle, hvilke fag der bliver undervist i, og hvad de indeholder. Mange bliver overraskede over en del af de ting, som uddannelsen indeholder.

Og mange studerende føler, det er uklart, hvad de egentlig skal bruge deres uddannelse til, fordi hvad vil det egentlig sige at være

sygeplejerske? Spørgsmålet kan hurtigt melde sig hos den enkelte studerende: Hvad har jeg egentlig gang i?” siger Ulli Zeitler.