Stor faglig spændvidde

Sygeplejerskeuddannelsen varer i tre et halvt år. Den giver titlen professionsbachelor, og for at kunne kalde sig det skal den studerende have skrevet et bachelorprojekt. Der skal den kommende sygeplejerske vise, at hun eller han kan anvende videnskabelige teorier på en praktisk problemstilling. Når projektet er bestået, venter autorisationen. Så er man fuldblods sygeplejerske med ret til at udføre sit arbejde.

Det forventes, at en sygeplejerske både skal kunne arbejde selvstændigt, samarbejde med alle slags mennesker og overskue teoretisk og praktisk viden om sygepleje. Desuden skal man have en vis portion selvrefleksion, så man kan analysere sit eget arbejde og gøre det bedre i forhold til patienterne. Uddannelsen er derfor en kombination af praktisk undervisning, som varer i sammenlagt halvandet år, og teoretisk undervisning, som varer i alt to år. Det helt gennemgående fag, der undervises i, er naturligvis sygepleje.

Teori og praksis

Men hvad er sygepleje egentlig? Undervisningen forsøger at indkredse et svar på dette ved at arbejde med forskellige teorier om sygepleje og ved diskussioner om fagets etik, historie, formål og samfundsmæssige placering. Der indgår både områder som menneskets oplevelser og vilkår i forbindelse med sygdom, der arbejdes med begrebet omsorg og med fænomener som smerter, håb, død og mening og kontakten til patienter og deres familie. Men der er også fokus på sygeplejerskens administrative opgaver og den specifikke, praktiske kunnen.

Den praktiske undervisning - eller klinisk undervisning, som det kaldes - foregår i sygeplejen på en hospitalsafdeling, i hjemmeplejen eller et helt tredje sted, hvor den studerende aktivt kan udvikle og afprøve sin viden og kunnen i virkeligheden. Under kyndig vejledning fra erfarne sygeplejersker, selvfølgelig.

Der fokuseres på patienternes forhold til sundhed og sygdom, forholdet mellem patient og sygeplejerske, tværfagligt arbejde og på den studerendes egen udvikling.

Hovedparten af den teoretiske undervisning foregår på skolen. Man skal have fag inden for sundheds-, natur- og samfundsvidenskabelige områder plus en del humanistiske. Den sygeplejestuderende bliver altså undervist i f.eks. psykologi, filosofi og kommunikation samtidig med, at man lærer fag som ergonomi, folkesundhed, videnskabsteori, forskningsmetode, ernæring, mikrobiologi, anatomi, sociologi og jura at kende.

Egen studieordning

Og det er bare et udsnit af den faglige spændvidde, sygeplejerskeuddannelsen har.

Hver skole udarbejder sin egen studieordning på baggrund af bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen, og de studerende har en repræsentant, som er med til at afgøre, hvordan den enkelte skoles studieordning skal se ud.

Når bachelorgraden er hjemme, har man opnået 210 såkaldte ECTS-point. Det er et europæisk pointsystem, der gør, at man som sygeplejerske kan bevæge sig mellem job og videreuddannelser i forskellige europæiske lande uden at have anden uddannelse end den danske.

Så det er bare om at komme i gang.