Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Etik er trumf

Der er store forventninger både fra politisk hold og medarbejderne til Dansk Sygeplejeråds, Forbundet af Offentligt Ansattes og Søllerød Kommunes samarbejde om udvikling af ældreplejens kvalitet.

Sygeplejersken 2003 nr. 37, s. 16-17

Af:

Søren Palsbo, journalist

Det kan godt være, at ansatte i Hillerød Kommune har lov at tage sig en lur på arbejdspladsen.

Søllerød har til gengæld givet sine ansatte i ældreplejen lov til at spille kort i arbejdstiden. Ikke almindelige kort, men de særlige dialogkort, som sætter fokus på etiske dilemmaer i ældreplejen. Kortene er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), som organiserer langt størstedelen af ældreplejens medarbejdere.

Socialudvalgsformand Jens Bruhn (S) følger sammen med resten af socialudvalget projektet fra første parket og med største interesse:

”Søllerød Kommune har meget ud af dette projekt. Først vil jeg sige, at det er utrolig godt at have et sådant samarbejde med de faglige organisationer. Det er forbilledligt, det der er sket her på ældreområdet i forhold til etik, og det er en absolut gevinst for Søllerød at deltage i dette projekt.

Det kan i høj grad tænkes, at andre kommuner kunne blive inspireret til noget tilsvarende. Det er et generelt problem på landsplan at få øjnene åbnet for arbejdsgange og rutiner, som vi alle har indarbejdet i vores erhverv. Det er nødvendigt, at vi stopper op og tænker os om.

Projektet har betydning i flere henseender. Det er af psykologisk betydning for personalet, at der er mulighed for at diskutere problemer, som den enkelte medarbejder uden tvivl har mødt, men måske er gået stille med inden for sin egen lille sfære. Måske har de pågældende tænkt, at det ”nok er mig, der er noget i vejen med.” Når man får lov til at diskutere åbent, så viser der sig nogle helt andre perspektiver, når det kommer frem, at kollegerne har de samme overvejelser. Det er altid positivt.

Resultatet af dette projekt vil uden tvivl blive, at borgerne bliver mere tilfredse med det arbejde, der udføres i Søllerød Kommune af vores hjemmepleje og på vore plejehjem. Ethvert tiltag, der har det mål at forbedre vilkårene for brugerne af

Side 17 

den kommunale service i Søllerød, vil blive til glæde for en lang række mennesker. Det kan ikke undgås, hver gang vi standser op og fordyber os for at gøre tingene bedre. Samtidig bevidstgøres og dygtiggøres de ansatte, der er i ”felten.” Det er også et personalegode. Det betyder en del for kommunens rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Dette er en frisk saltvandsindsprøjtning, som viser, at politikerne - i dette tilfælde kommunalbestyrelsen - værdsætter medarbejdernes arbejde og ønsker at sætte fokus på det værdifulde arbejde, der udføres hos borgerne. Man kan sige, at projektet her er en kærlig udstrakt hånd til samarbejde og til faglig udvikling til gavn for medarbejderne.

Søllerød Kommune skal være attraktiv at arbejde i - ikke alene i hjemmeplejen, men også på rådhuset, i skolen og på institutionerne. Det skal være gode, attraktive og udviklende arbejdspladser. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og FOA om dette projekt. Helt for egen regning kunne jeg godt tænke mig et samarbejde om rekruttering og fastholdelse netop med de faglige organisationer. Jeg synes, det er spændende, at de faglige organisationer ikke kun stiller sig op og kræver mere i løn og mindre arbejdstid, men også: bedre kvalitet i arbejdet til gavn og glæde for borgerne og medarbejderne!” 

Søllerød i tal

Søllerød Kommune havde 31.498 indbyggere pr. nytår 2002. Befolkningstallet er i øjeblikket svagt stigende.
1.193 ældre borgere i Søllerød Kommune modtager hjemmehjælp. Heraf 785 kommunal hjemmehjælp og 408 hjemmehjælp fra private leverandører. Det sidste tal er højt i forhold til, hvad der kendes i resten af landet.
Der er 233 pladser på Søllerøds plejehjem, herunder midlertidige pladser og bofællesskaber for demente.

Projektleder og sygeplejerske Inge Sørensen:

”Jeg er ikke i tvivl om, at vi med dette projekt bidrager til at gøre ældreområdet interessant som arbejdsplads. Det, der gør dette projekt særlig spændende, er, at det foregår i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og FOA. Det er udtryk for et samarbejde i stedet for, at der arbejdes i hver sin lejr.

Der samarbejdes om, at kvaliteten i ældreplejen skal udvikles i alles interesse.

Det er tovholdernes opgave ud fra etikkortene at styre diskussionen om de etiske dilemmaer i ældreplejen i de enkelte områder og specielt sørge for dialogen og analysen, så man kommer frem til nogle værdige handlinger i forhold til det enkelte etiske dilemma. I stedet for, at man bare handler i situationen. Det er vi jo ellers ret gode til.

I den otte ugers periode, projektet løber på arbejdspladserne, skal tovholderne stile mod, at der gennemføres omkring 10 etikdiskussioner, så vi fra hver tovholder modtager omkring 10 diskussions- eller refleksionsskemaer.  

Hvem deltager

Alt personale, der på den ene eller anden måde er involveret i Søllerød Kommunes ældrepleje, deltager i kommunens udviklingsprojekt af ældreplejen i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og FOA. Ikke alene sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergo- og fysioterapeuter samt hjemmehjælpere, men også køkkenpersonale, chauffører og administrativt personale. Alle møder de på den ene eller anden måde de ældre borgere, der har brug for hjælp og pleje, og de ældres pårørende. I første fase deltog omkring halvdelen af det involverede personale, fortrinsvis fra plejehjemsområdet. Anden fase omfatter kommunens seks hjemmeplejedistrikter, aften/natpersonalet, det administrative personale, personalet ved et enkelt plejehjem, det interne vikarkorps samt medarbejdere, der bestrider en række særlige funktioner i forhold til ældreområdet såsom opsøgende arbejde og forebyggelse. Den officielle afrunding af projekt ”Etik i ældreplejen” er berammet til den 8. december 2003, hvor de indkomne tilbagemeldinger er analyseret.

Vi har haft tovholderne fra projektets første fase samlet til en opsamlingsdag, hvor de har haft lejlighed til at drøfte, om projektet er noget, de kan bruge i deres daglige arbejde. Det er glædeligvis vores indtryk, at det bruges, og at processen fortsætter. Jeg modtager stadig diskussionsopsamlingsskemaer, så jeg ved, at det fortsætter. Tovholderne fra første fase har derudover bedt om endnu en halv opsamlingsdag, hvor de kan drøfte, hvordan de etiske diskussioner fortsætter. Det skulle gerne blive et fast element i hverdagen.”

Jens Bruhn:

”Det er netop det, der bliver det svære. Jeg ved fra mit arbejde som lærer, at der er mange projekter, der igangsættes og er genstand for stor interesse, hvorefter projekterne ganske roligt løber ud i sandet. Over et længere tidsrum kan det godt være kompliceret at fastholde interessen, hvis der ikke kommer indspark fra kolleger og ledelse. Det drejer sig om at skabe en holdnings- og adfærdsændring blandt medarbejderne.”

Passer med målsætning

Inge Sørensen:

”Når vi gennemgår de diskussionsopsamlingskort, som vi har modtaget fra projektets første fase, så kan vi se, at der afspejler sig nogle indsatsområder, som vi kan planlægge undervisning, vejledning og kompetenceudvikling ud fra. Det kan være, at tendenserne ændrer sig, når vi får tilbagemeldingerne fra fase 2. Vi ved ikke, om det er de samme hovedområder, der tegner sig i hjemmeplejen, men det er så det, der bliver spændende. Målet med en sådan undervisning og kompetenceudvikling er, at medarbejderne bliver bedre rustet til at håndtere de etiske dilemmaer.”

Kan dette projekt betyde en bedre dialog med de pårørende?

Inge Sørensen:

”Man kan måske blive bedre rustet til at tage dialogen med de pårørende. Diskussionen af etiske problemstillinger kan give medarbejderne bedre muligheder for at se, hvilke handlingsmuligheder der kan være. Det passer godt med en af målsætningerne i kommunen, som er, at vi til stadighed går nye veje. Det står i vores værdigrundlag.

Jeg kan sige, at jeg har overvejet, om der som opfølgning på de to første faser af projektet kunne iværksættes en tredje fase, hvor vi i større omfang inddrager Pensionist- og ældrerådet, bruger/pårørenderådene og repræsentanter for det frivillige sociale arbejde.”

Jens Bruhn:

”Det er en kanongod idé.”