Faglig kommentar: Guld til de højtflyvende

Et frafald på 30 pct. i løbet af sygeplejerskeuddannelsen lyder højt, dog ikke hvis man sammenligner med andre uddannelser. Alligevel er det vigtigt at finde mulige årsager med henblik på at forebygge spild af samfundets og de unges ressourcer. Der er blot ikke nogen enkel forklaring, så sygeplejeskolerne sætter ind på mange forskellige områder for at dæmme op for frafaldet.

I Sygeplejersken nr. 35/2003 handler to af artiklerne om, hvad der bl.a. gøres for at holde på de studerende, specielt inden for første studieår, hvor frafaldet er størst. God orientering om uddannelsens indhold inden studiestart er væsentligt, så den studerende ikke køber katten i sækken. Efter studiestart er der tilbud om læsegrupper, lektiehjælp, samtaler mv. til studerende, der har det svært. Der nævnes eksempler på studerende, der oplever ensomhed, har problemer med det faglige, har en anden kulturel baggrund, har svært ved at planlægge deres tid og få læst pensum, er tosprogede, er ordblinde, er enlige mødre eller er i krise.

Sygeplejestuderende er på vej ind i et fag, hvor omsorg for andre har grundlæggende betydning. Det er helt i overensstemmelse hermed, at de studerende også mærker omsorg for egen person og ikke kun som obligatoriske diskussioner og skriveøvelser over et filosofisk begreb. Kan skolen yde midlertidig støtte til en studerende med personlige vanskeligheder, så vedkommende kan komme videre, er det godt.

Samfundet vil gerne have sygeplejersker med anden kulturel baggrund end dansk, flersprogede sygeplejersker er en gevinst, og ordblindhed eller andre mindre handicap bør ikke forhindre folk med evner i at blive sygeplejersker. Det er i forvejen en del af en lærers arbejde at hjælpe studerende med faglige problemer, i hvert fald indtil en vis grænse, hvor parterne må se i øjnene, at evner, flid, interesse eller andet nødvendigt ikke rækker. Støtte til studerende er godt, så længe skolerne ikke bliver så forhippede på at få studiepladserne besat, at revl og krat kommer igennem.

Men der kunne være andre veje til at tiltrække og fastholde studerende. De ambitiøse, de hurtige, de flittige, højtbegavede, kreative og højtflyvende studerende, de kritiske, som tænker originalt. Hvordan tiltrækkes og fastholdes de, og hvilke muligheder får de for at nå deres mål? Nogle studier kan gennemføres på under normeret tid, og i andre studier er der mulighed for at skrive en guldmedaljeafhandling. Hvad tilbyder sygeplejestudiet de suveræne?

Sygeplejen rummer i dag gode muligheder for at nå karrieremæssigt langt. Hvis den studerende altså holder ud. Spørgsmålet er, om der falder nogle fra undervejs, fordi de ikke får udfordringer nok og mulighed for at flyve. Hvis en sygeplejeskole kunne reklamere med særlige muligheder for ekstraordinære præstationer og dertil kunne prale med, hvor mange der havde opnået guld i tidens løb, kunne det jo være, at man fik flere og bedre kvalificerede ansøgere.

Det er, som om der stadig hænger et dogme ved sygeplejen, at gruppen er bedre end eneren, og at man helst ikke skal fremme det elitære for meget. Hellere hjælpe i den tunge ende. Det er ligesom ude hos patienterne. Det er så dejligt at kunne hjælpe de svage, mens det kan være ubehageligt at pleje de vidende og kritiske, man kan komme til kort over for. Og de kan have lige så stort behov for omsorg, måske blot af en anden slags.