Synspunkt: Om igen

Socialforskningsinstituttet er p.t. i gang med at sammenligne kommunernes nuværende ressourceforbrug på ældreområdet og vil dermed prøve at få sat tal på kommunernes forbedringspotentiale. Hvor meget kan man spare, hvis alle kommuner gør som de kommuner, der gør det bedst i forhold til timeudnyttelse og antal brugere?

Socialforskningsinstituttet konkluderede på de første resultater i det tidlige forår med udgangspunkt i tal fra 266 kommuner og en benchmarkingmetode, som udelukkende indeholder kvantificerbare input. Effektiv kommunal ressourceudnyttelse på ældreområdet er meget vigtigt, siger Socialforskningsinstituttet - antallet af ældre stiger. Tallene viser ikke overraskende, at kommunerne udfører opgaverne med forskellig effektivitet.

De største forskelle finder man på det administrative område, men da antallet af administrative medarbejdere ikke er så stort, er der relativt set større forbedringer at hente på plejeområdet, som udgør 80.000 medarbejdere af de i alt 120.000 medarbejdere med kontakt til brugerne. Socialforskningsinstituttet fortæller klart, at kvalitetsberegninger ikke er medinddraget i undersøgelsens resultater.

Når man som Socialforskningsinstituttet udelukkende beregner på personaletimetal og antal brugere, som får hjælp i den danske kommunale ældrepleje, er der en række ”bøvlede” faktorer, som meget bekvemt bliver udelukket. De er også meget besværlige at have med at gøre. Et er, at kvalitetsopfattelser fra den ene bruger til den anden kan være meget forskellige, noget andet er, at den også er det for de enkelte plejemedarbejdere. Det er et faktum til trods for, at der findes fastlagte kvalitetsstandarder, som den enkelte kommune har ansvar for at udarbejde, så borgerne ved, hvad de kan få for skattekronerne.

En lang række andre indviklede faktorer indgår heller ikke ved Socialforskningsinstituttets første undersøgelse. Og det, som ikke indgår, er i virkelighedens verden det mest interessante. Kommunerne, veloplyste politikere, ledere og medarbejdere kender udmærket Socialforskningsinstituttets resultater på forhånd, dem er der ingen ben i. Det, praktikerne i kommunerne har brug for, er hjælp til at beregne det svære, nemlig at prøve at få differentieret mellem de forskelle, som findes uden for skrivebordene.

Jeg nævner i flæng: strukturelle lokale forskelle i kommunerne, forskelle brugerne imellem - bare en enkelt ting som forskellig plejetyngde, boligernes udformning i de enkelte kommuner, f.eks. rådighed over toiletter, badeværelser og hjælpemidler, sociale forhold, uddannelsesmæssige forhold. Altså alle de forskelle, som også gælder på eksempelvis skoleområdet, men flere til, fordi brugerne i ældreplejen oftest skal have hjælp til alle livets fornødenheder 24 timer i døgnet.

Her kunne det være interessant at få forskernes hjælp til at undersøge og gøre opmærksom på områder, hvor brugere og medarbejdere kunne udnytte ressourcerne bedre. Men desværre nej, Socialforskningsinstituttet har ikke alene lavet en fiktiv regneopgave, det er også fremkommet med skrivebordstal om, at der kan spares ca. 11.000 fuldtidsstillinger på landsplan inden for plejeområdet. Tillige er disse fiktive tal offentliggjort som et fait accompli.

I bedste fald viser undersøgelsen, at danske kommuner kan få ensartet resourceudnyttelse ved at gøre som de kommuner, som scorer højst. Den tankegang svarer til, at fordelene opnås, hvis alle kunne løbe som Kipketer. ”Handicappene” er bare ikke taget i betragtning. Om igen, kære Socialforskningsinstitut.

Bodil Ludvigsen arbejder som konsulent i Dansk Sygeplejeråds sekretariat i København.