Resuméer af international forskning

Svært at finde resultaterne i kvalitative undersøgelser

Sandelowski M, Barroso J. Finding the findings in qualitative studies. J Nurs Scholar 34;3:213-9.

Kvalitative studier i sygeplejen er ofte afgrænsede i kontekst og deltagerantal. Derfor er der en stigende interesse for at sammenholde resultater fra kvalitative undersøgelser om samme fænomen, en såkaldt metasyntese af kvalitative undersøgelser.

Forfatterne til denne artikel har fundet, at det ikke altid er let at finde resultaterne i kvalitative artikler. De gennemgår 99 kvalitative undersøgelser, som handler om kvinder med hiv. Hensigten er at beskrive de udfordringer, der opstår, når man vil udarbejde en metasyntese.

Det viste sig f.eks., at undersøgelserne præsenteres meget forskelligt, og at forskere har forskellige opfattelser af, hvad der er resultater. At resultater i form af temaer eller mønstre ikke altid fremgår tydeligt. At undersøgelserne er uklare, at metodeafsnittet er for omfattende på bekostning af resultatdelen, at citater bliver misbrugt og ikke altid belyser det tema, hvorunder de præsenteres, og at forskerne ikke altid holder sig stringent til den teori eller det begreb, de behandler.

Hvis sygeplejersker vil udvikle forskningsresultater til brug for praksis, så skal resultaterne præsenteres tydeligt i forskningsrapporterne. Ellers er der ingen grund til at skrive en kvalitativ artikel, mener forfatterne. Artiklen har værdi for sygeplejersker, der er i gang med eller påtænker en forskningsrapport.

Af Elisabeth O. C. Hall, lektor, ph.d., Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Kognitive forbedringer ved Alzheimers demens

Zanette O, Oriani M, Geroldi C, Binette G, Frisoni GB, Giovanni GD, De Vreese LP. Predictors of cognitive improvement after reality orientation in Alzheimer's disease. Age and Aging 2002;31:193-6.

En metaanalyse af otte klinisk kontrollerede undersøgelser viser, at systematisk stimulation af kognitive funktioner bør være en del af standardplejen til demente, da det bl.a. forbedrer hukommelsen. Det er ikke undersøgt, om det kan forudsiges, hvem der vil have gavn af systematisk stimulation. I denne undersøgelse ser man på, hvad der karakteriserer de demente, der har gavn af at deltage i et stimulationsprogram. De demente var inddelt i grupper på fire og mødtes en time dagligt fem dage om ugen i en måned, hvor de kontinuerligt fik stimuleret deres selvbiografiske og semantiske hukommelse, fastholdelse af opmærksomhed, sprog og orientering.

De 38 personer, som indgik i undersøgelsen, havde alle en klinisk diagnose, som sandsynliggjorde Alzheimers demens og mild til moderat kognitiv nedsættelse. Før den intensive stimulation var forsøgspersonerne testet med en række anerkendte instrumenter. To dage efter endt stimulation blev de testet igen med samme metoder. De patienter, som havde gavn af den intensive stimulation, var før start karakteriseret ved et lavt kognitivt funktionsniveau og fravær af eufori. Det lader også til, at Alzheimer-patienter med moderat demens har større sandsynlighed for at blive bedre end patienter med kun en mild demens.

Undersøgelsen er retrospektiv, men resultaterne er interessante og har betydning for, hvilke demente man i fremtiden bør tilbyde kognitiv stimulation.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Akut konfusion hos ældre efter hoftekirurgi

Wong J, Wong S, Brooks E. A study of hospital recovery pattern of acutely confuses older patients following hip surgery. Journal of orthopedic Nursing 2002;6:68-78.

Artiklen indledes med en grundig gennemgang af undersøgelser af akut konfusion, som er et stort problem blandt ældre efter operative indgreb. Nogle undersøgelser angiver en hyppighed på op til 78 pct. ved hoftenære frakturer. Tilstanden udvikles og forsvinder inden for de første fem postoperative døgn.

Formålet med denne undersøgelse var at dokumentere forekomsten af akut konfusion, at sammenligne postoperativ fysiologisk status, funktionsniveau og opfattet ubehag mellem konfuse og ikke-konfuse og at undersøge effekten af akut konfusion på helbredelsen.

I undersøgelsen indgik 54 patienter over 60 år, som havde fået foretaget akut eller elektiv hoftekirurgi og ikke var konfuse ved indlæggelsen. De første fire postoperative dage blev de dagligt undersøgt for konfusion, og funktionsniveau og en lang række fysiologiske parametre blev registreret.

Forekomsten af akut konfusion var højest anden postoperative dag (37 pct.), derefter aftagende. Der var signifikant forskel på konfuse og ikke-konfuse patienters alder, indlæggelsesdiagnose og liggetid. Funktionsniveauet blev genvundet langsommere hos konfuse patienter.

Undersøgelsen understreger vigtigheden af at kunne identificere patienter med akut konfusion, så de kan tilbydes en optræning, de er i stand til at deltage i trods konfusion, og at den måde, sygeplejen organiseres på, ikke fremmer udviklingen af akut konfusion.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.