Skal arbejde mere for at få indflydelse

"Der er ingen tvivl om, at vi også vil gå efter at markere os stærkt i CVU-sammenhæng", siger Aase Langvad. Hun er fotograferet foran Danmarks Sygeplejerskehøjskoles tidligere afdeling i København, der nu sorterer under CVU Øresund. Foto: Søren Svendsen.

Dansk Sygeplejeråd har med sine to medlemmer i bestyrelsen for Danmarks Sygeplejerskehøjskole haft direkte indflydelse på de danske sygeplejerskers videreuddannelse. Men med lukningen af højskolen her ved årsskiftet (1) skal der nu lægges nye strategier for at få plads dér, hvor beslutningerne fremover tages - det vil først og fremmest sige de nye Centre for Videreuddannelse (CVU'erne) og universiteterne.

''Vi har bestemt ikke tænkt os at sidde med hænderne i skødet, men fra at have haft en selvfølgelig plads ved bordet skal vi nu arbejde på flere fronter for at sidde med,'' siger Dansk Sygeplejeråds næstformand Aase Langvad.

Når det drejer sig om at få indflydelse på uddannelserne i CVU'erne, har Dansk Sygeplejeråd aftalt med de øvrige organisationer af Sundhedskartellet, at man skal arbejde for at blive repræsenteret i centrenes bestyrelser.

For sygeplejerskegruppen er det foreløbigt blevet til to pladser i CVU Syd i Storstrøms Amt og i CVU Vita i Ringkøbing Amt. De to CVU'ere er begge såkaldte sundheds-CVU'ere, der skal udbyde de splinternye sundhedsfaglige diplomuddannelser. Uddannelserne afløser de diplomuddannelser, der hidtil har været udbudt af Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Ud over diplomuddannelser skal CVU'erne også udbyde forskellige efteruddannelser.

''Dansk Sygeplejeråd er repræsenteret ved de to amtskredsformænd, men til forskel fra tidligere betyder den nye situation, at man ikke længere kan ''nøjes'' med at repræsentere sig selv. Nu sidder vi der på vegne af hinanden, og det betyder selvfølgelig, at baglandet må være i orden. Der skal samarbejdes med de øvrige grupper i Sundhedskartellet om, hvad der skal satses på, netop fordi vi repræsenterer hinanden i de enkelte bestyrelser,'' forklarer Aase Langvad og tilføjer:

''Desværre er det ikke fastlagt i CVU'ernes vedtægter, at organisationerne skal være repræsenteret i bestyrelserne, men da CVU-reformen blev vedtaget, blev det fremført af den daværende undervisningsminister,

Side 11

at det ville være hensigtsmæssigt, hvis vi kom ind. Og det er nu altså lykkedes nogle steder.''

Vil markere sig

Koordineringen af de forskellige faggruppers arbejde i de nye CVU-bestyrelser vil finde sted lokalt ude i amtskredsene samt i en baggrundsgruppe, som er nedsat af Sundhedskartellet, og som Aase Langvad er formand for. Baggrundsgruppen er ikke nogen ny foreteelse, men blev oprettet i forbindelse med arbejdet med uddannelsesreformen og senere ført videre i Rådet for de Mellemlange Videregående Uddannelser (MVU), hvor Fællesrådet for Funktionærer og Tjenestemænd (FTF) har tre pladser.

''Det er netop en af disse tre pladser, som jeg har haft i nogle år, og det betyder, at jeg altid melder tilbage til Sundhedskartellets baggrundsgruppe, når der har været møde i MVU-rådet,'' siger hun og peger på, at MVU-rådet er vigtigt, fordi det er her, de nye sundhedsfaglige diplomuddannelser skal godkendes, inden de får Undervisningsministeriets blå stempel, ligesom rådet er rådgivende over for ministeren i alle CVU-spørgsmål.

''Der er ingen tvivl om, at vi som interessenter vil markere os stærkt. Og det tror jeg, vi får mulighed for, netop fordi vi er repræsenteret både lokalt og centralt. Det samme vil være tilfældet i CVU'ernes efteruddannelssråd. Her er det lovbestemt, at de forskellige faggrupper skal være med til at foreslå, hvad der skal udbydes af efteruddannelse. Endelig er der i CVU-sammenhæng de såkaldte udviklingsråd. Her er pladserne besat at højt kvalificerede fagfolk inden for faget. Organisationerne sidder ikke med her, men alligevel kan vi få mulighed for at gøre os gældende gennem et samarbejde med de enkelte medlemmer,'' siger hun og tilføjer:

''Nok giver den nye uddannelsesstruktur mulighed for indflydelse, men det kræver større koordination. Alt andet lige kræver det mere arbejde og en anden arbejdsform end bestyrelsesposterne i Danmarks Sygeplejerskehøjskole.''

Uenige med amterne

Når det drejer sig om at få indflydelse i universitetsregi, sætter Dansk Sygeplejeråd sin lid til det lovforslag, der ligger, til ny styrelseslov for universiteterne. Her er det tanken, at aftagerne skal inddrages i højere grad end hidtil. Derfor vil man via FTF søge at få indflydelse f.eks. i form af pladser i repræsentantskaberne.

Aktuelt arbejdes der på at få etableret en masteruddannelse i klinisk sygepleje ved Institut for Sygeplejevidenskab på Aarhus Universitet. En sådan uddannelse er der behov for ifølge Aase Langvad både af hensyn til brugernes krav om større kvalitet, og fordi hele udviklingen inden for sygeplejen, uddannelsesreformen og det medicinsk-teknologiske område kræver større ekspertise.

''Det er fint nok med de nye diplomuddannelser på CVU'erne, men det er bare ikke tilstrækkeligt, hvis sygeplejerskerne skal være med til at udvikle og evidensbasere sygeplejen. Derfor har vi brug for at uddanne nogle sygeplejersker på masterniveau. Og pengene hertil ligger der. Danmarks Sygeplejerskehøjskole har figureret på finansloven med 21 mio. kr. årligt. De penge bør ikke kun gå til at gennemføre de nye sundhedsfaglige diplomuddannelser på CVU'erne, men også til fortsat monofaglig videreuddannelse af sygeplejersker, sådan som de tidligere var øremærket til. Her er vi ganske vist uenige med Amtsrådsforeningen, men vi må fastholde, at vi både må have etableret en masteruddannelse i klinisk sygepleje og i sundhedspleje, at vi skal have flere pladser på kandidatstudiet i sygeplejevidenskab, samt at der fortsat skal udvikles specialuddannelser. Heller ikke her kan vi klare os med CVU-tilbuddet. Handlingskompetencen, det kliniske element, er tvingende nødvendigt i specialuddannelserne. Og det element er der ikke i CVU'ernes diplomuddannelser.''  

Litteratur

1. Kjærgaard. Farvel til en institution. Sygeplejersken 2/03.