Boganmeldelse

En meget gift sygeplejerske

Clara Thrysøe

Skrivekløe

Erindringer - religion
Odense: Forlaget Region 2003
232 sider, 199 kr. 
 

”Skrivekløe” rummer alt, hvad man kan forvente af en erindringsskildring. Forfatteren træder selv frem med en medrivende fortælleglæde, og gennem beskrivelsen af hendes eget liv og levned får læseren indblik i dagligliv og samfundsforhold i Danmark fra 1930´erne til vore dage.

I første del fortæller sygeplejerske Clara Thrysøe, der er født 1928, om sin barndom, sit hjem og sin slægt. Faderen drev et mindre husmandssted, ofte var der knappe kår, men det føltes aldrig som fattigdom. Forældrenes socialistiske holdning prægede hjemmet og førte bl.a. til faderens engagement i sognerådet. Familien og slægten er stor. Mange mennesker træder frem gennem gode og mindre gode oplevelser, og synes man på et tidspunkt, at det kan være svært at hitte rede i onkler og tanter, er der heldigvis et slægtsregister på sidste side. Barndomshjemmet er beskrevet i detaljer, og man ser for sig dagligstuen, den fine stue, der sjældent blev brugt, det varme køkken, det gammeldags das og stalden med de husdyr, der stod børnenes hjerter nær. Det var svært at se den gris blive slagtet, som man havde haft et venskabeligt forhold til og daglig kløet bag øret.

Anden del vejer måske tungest. Her skildrer Clara Thrysøe sin uddannelse og sit arbejde inden for sygeplejen gennem 48 år, heraf 33 som hjemmesygeplejerske i Dalum og Odense Kommune. Mange kolleger vil her opleve genkendelsens glæde. Ja, sådan var det! De næste tanker, der melder sig, er egne erindringer, der får ny styrke og betydning. Det er erindringsbogens force, at den både glæder og sætter i gang. Fremstillingen af hjemmesygeplejen, som den formede og udviklede sig i Clara Thrysøes tid, er både gængs og unik. Cyklen, der afløstes af bil eller taxa, sygdomme, der blev behandlet i hjemmet, nye medikamenter og nye strukturer er velkendte for hjemmesygeplejersker. Unik er skildringen af de patienter, som forfatteren mødte. Alle er skildret med lune og alvor. I de år, hvor mange psykiatriske sengepladser blev nedlagt, kom der selvsagt nye udfordringer i hjemmeplejen. Ikke mindst her oplever man Clara Thrysøes accept, mod og vilje til at hjælpe skæve eksistenser og til at råbe myndighederne op. Med ildhu var hun med til at etablere et af de første væresteder for psykisk syge, som reddede mange fra total ensomhed.

Clara Thrysøe var blandt de første gifte sygeplejersker, der forenede hjem og arbejde som sygeplejerske. Det sjældne syn kommer frem i en herlig episode fra slutningen af 1950´erne, hvor overlægen midt under en operation forlangte ”den mest gifte sygeplejerske” til at komme og hjælpe sig. Valget var nemt, der var kun én. Snoren, der holdt overlægens benklæder oppe, var gået op med fatalt resultat. Da han pga. varmen ikke havde underbukser på, var katastrofen total. Her måtte en gift kvinde træde til.

”Skrivekløe” er sygeplejehistorie, skrevet, så den vil kunne anvendes i faget på sygeplejeskolerne. Den er en skildring af en sygeplejerske, der holdt af sit fag. De afsluttende bemærkninger fra den nu 75-årige Clara Thrysøe lyder - og bestemt med et blink i øjet: ”Mit mål er at blive sådan en sød, gammel bedste, taknemmelig og mild. Én, der slet ikke blander sig utidigt og aldrig brokker sig over politikerne, eller hvad avisen nu serverer af fordrejede historier. Men så kan mine børn nok slet ikke kende mig.” Forfatteren har ikke blot holdt af sit fag, hun har i høj grad også været aktiv, når der manglede forståelse for patienternes situation hos politikere eller administratorer. Hun har haft sine meningers mod, barndomshjemmets politiske indflydelse mere end anes gennem de meninger, hun gav udtryk for.

Bogen er trykt med en behagelig og læsevenlig skrifttype og foreligger i et godt format. Der er fine familieportrætter, men desværre ingen billeder fra sygeplejens verden. En årsag er måske, at der kun findes få billeder fra hjemmesygeplejerskernes arbejdsområde. Det var et enejob, man var i patientens hjem, og det satte grænser. Jeg vil her pege på, at man kan hente hjælp i Dansk Sygeplejehistorisk Museums store billedsamling. Det er måske en overvejelse værd, hvis man tager forlagets opfordring ad notam: ”Vil du også dele dine erindringer med andre? Kontakt Forlaget Region, Vestergade 15 A, 1. sal, 5000 Odense.”

Dagmar Bork,  sygeplejerske