Spareplaner forsøg på langsigtet planlægning

Så er det igen sparetid. Mange amter skærer på driften af sygehusene eller sammenlægger både afdelinger og sygehuse. Men hvorfor skal det igen gå ud over sygehusene og deres service over for borgerne?

Det korte svar lyder:

Sygehusene er uden sammenligning de institutioner, som i disse år får flest penge, og som tilmed får lov til at have den største vækst i udgifterne. I forhold til andre sektorer i den offentlige sektor er sygehusene derfor begunstiget med forholdsvis flere penge på budgetterne.

Når de fleste medarbejdere på sygehusene har svært ved at nikke genkendende til ovenstående, hænger det sammen med, at der i disse år generelt er meget lav vækst i den offentlige sektor.

Selvom sygehusene får forholdsvis flere penge end gymnasierne, vejsektoren eller miljøet, så får sygehusene langtfra alle de penge, som de kunne ønske sig eller måske har behov for.

Regeringen har besluttet, at væksten i den offentlige sektor næste år kun må være 0,7 pct. Sygehusene får dog næste år lov til at have en vækst på ca. 1,7 pct. For at få det samlede regnestykke til at gå op betyder det, at væksten er negativ, nul eller mindre end 0,7 pct i de fleste andre sektorer.

At væksten i de offentlige udgifter ikke er større hænger sammen med, at politikerne forsøger at forberede sig på den situation, som vores samfund kommer til at befinde sig i i løbet af en kort årrække.

Om mindre end 10 år vil der være mange flere ældre end i dag, samtidig med at der vil være forholdsvis færre i den arbejdsdygtige alder. Der bliver altså færre til at tjene penge og pleje en større gruppe af ældre borgere.

Selvom politikerne i amterne og kommunerne ofte raser over regeringens ”lav vækst”-politik, fordi det gør det svært at få budgetterne til at hænge sammen, er de fleste politikere i amterne enige med deres kolleger i Folketinget om, at det er vigtigt at forberede samfundet på de nye tider.

”Grundlæggende er de fleste politikere enige om de overordnede linjer i skiftende regeringers økonomiske politik: at der er plads til en begrænset vækst i de samlede offentlige udgifter. Uanset om man er folketings-, amts- eller kommunalpolitiker. Hvis vi fortsætter med samme vækst i de samlede offentlige udgifter som tidligere, bliver det umuligt at få tingene til at hænge sammen om blot nogle få år, når antallet af ældre vokser, og de små ungdomsårgange for alvor slår igennem,” forklarer cheføkonom Dorte Hansen Thrige fra Amtsrådsforeningen.

Dækker ikke udgifterne

Når mange - især amtspolitikere - alligevel er misfornøjet med regeringens påbud om lav vækst, hænger det sammen med to ting.

Dels koster det flere penge at udvide servicen og øge antallet af behandlinger, som der er enighed om i kræftplanen, hjerteplanen og kravet om behandlingsgaranti inden for to måneder på en række sygdomme. Dertil kommer voksende udgifter til medicin og ny teknologi.

Dels er amterne fastlåst i en situation, hvor nogle amter har en bedre økonomi, mens andre har en meget stram økonomi.

”Mange amter er nødt til at spare, selvom de samlet har mulighed for at øge udgifterne med 1,7 pct. Det hænger sammen med, hvordan deres samlede økonomiske balance i amtet ser ud. Hertil kommer, at det ligger i aftalen med regeringen, at for at kunne gennemføre de tiltag, der er enighed om, skal der løbende effektiviseres i sygehusvæsenet. Desuden stiger udgifterne til medicin meget kraftigt. Tilsvarende gælder for udgifterne til ny teknologi, som amterne har svært ved at fravælge, hvis de skal kunne tilbyde patienterne en ordentlig

Side 11 

behandling,” forklarer Dorte Hansen Thrige.

Når amterne ikke kan få lov til at lade skatterne stige og følge udgiftsudviklingen, er der kun én vej til at dække de stigende udgifter: effektiviseringer, besparelser og ved at tage penge fra andre sektorer.

”Derfor ser vi, at nogle amter ud over at spare og effektivisere, også griber til at flytte penge til sygehusene fra budgetterne til gymnasier, veje og miljø,” forklarer Dorte Hansen Thrige.

Stor forskel i økonomi

Regeringens skattestop giver også på andre måder amterne problemer.

Amterne havde før skattestoppet forskellige skatteprocenter. Nogle amter havde en lav skatteprocent, fordi de havde valgt delvist at finansiere deres budget med etårige besparelser, lån eller ved at tage af kassen.

Andre amter havde i højere grad hentet penge via skatterne og havde derfor en højere skatteprocent.

Men da skattestoppet er ens for alle, er nogle amter pludselig blevet hårdere presset end andre. Dem, som har holdt igen med skattestigninger, er mere presset end dem, som har valgt at have en højere skatteprocent.

Amterne ønsker derfor en anden fortolkning af skattestoppet: Samlet set må amternes skatter fortsat ikke stige, men de hårdest ramte amter skal have lov til at lade skatten stige, mens de bedrestillede amter tilsvarende sætter skatten ned.

”Hvis det er sundhedsudgifterne, der skal stige i de kommende år, må det også være amternes skatteindtægter, der får lov at stige. Tilsvarende må statens skatteindtægter falde, hvis det er statens udgifter, der skal falde. Skatteprocenterne må følge udgiftsudviklingen. Dermed bliver der også plads til en justering af den økonomiske balance mellem amterne,” forklarer Dorte Hansen Thrige og tilføjer:

”Uden en sådan justering vil nogle amter skulle spare og effektivisere mere end andre.”

Indtil videre er det dog ønsketænkning hos amterne. Derfor vil der til næste år være meget stor forskel på, hvor meget amterne skal spare. Sygeplejerskerne i ét amt kan derfor opleve, at der ikke skal spares meget i deres amt, mens kollegerne i naboamtet både sidste år og næste år skal spare rigtig meget.

Sundhed prioriteret højt

I Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker man ikke at kommentere princippet om, at væksten i amternes sundhedsudgifter ikke beregnes som et gennemsnit, men er ens for alle amter. Der henvises i stedet til, at det er betingelser, som amterne rent faktisk selv har accepteret i økonomiaftalen med regeringen.

”Der er ingen tvivl om, at regeringen prioriterer sundhed meget højt. Sammenlignet med alle andre sektorer er sygehusene den sektor, som får lov til at have den største vækst i udgifterne,” forklarer specialkonsulent i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Svend Særkjær.

Han forklarer samtidig, at der i de fleste amter fortsat vil være noget at hente ved øgede effektiviseringer og sammenlægning af f.eks. akutte afdelinger, specialer og sygehuse.

”Den moderate vækst i de offentlige udgifter kan betyde, at amter måske er nødt til at fremskynde den omlægning af sygehusdriften, som de alligevel skulle i gang med, ” fastslår Svend Særkjær.