Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Lokalhospitaler ledet af sygeplejersker

Lokalhospitaler er en enestående mulighed for at sætte sygeplejen mere i centrum til gavn for både patienter og økonomi på sundhedsområdet.

Sygeplejersken 2003 nr. 40, s. 15

Af:

Erika Charlotte Lorentsen, sygeplejerske

Danmark skal spare, og det kan mærkes i sygehussektoren. Der bliver nedlagt, omlagt, flyttet rundt, skåret ned og lappet lidt. Vores hverdag bliver stadigt mere presset, og patienterne bliver utrygge og utilfredse. Jeg mener, det er på tide at tænke helt nyt til gavn for både indlagte, ansatte og økonomien. De små sygehuse skal ikke nedlægges, men laves om til lokalhospitaler ledet af sygeplejersker.

Jeg forestiller mig to sygehusniveauer: Et lokalt med kommunalt drevne sygehuse med vægt på pleje, rehabilitering, genoptræning og palliation. Og et regionalt niveau, hvor staten driver større regionale sygehuse med vægt på specialiserede udredninger og behandlinger. Det vil give alle patienter i sygehussystemet mere kvalitet for pengene.

Jeg har ofte oplevet, at især ældre medicinske patienter er lidt fortabte på de store, meget behandlingsmindede sygehuse. Især får de pga. ressourceknaphed ikke altid en forsvarlig grundlæggende sygepleje, hvor der bliver taget hensyn til deres helhedssituation. Mange af de ældre patienter har også brug for nærhed og kendte folk omkring sig.

På de lokale sygehuse kunne man tage sig af patienter med de mest almindelige og ukomplicerede medicinske lidelser. Mange af patienterne vil typisk allerede have en diagnose og har blot brug for en kortvarig indlæggelse pga. forværring i deres tilstand.

Lokalhospitalerne skal både indeholde akutmodtageafsnit, sengeafdeling og genoptræningsafdeling. For at støtte op om behandlingsregimerne skal der tilknyttes en lægespecialist (geriater), som brænder for området. Behandlingsansvaret skal ligge hos egen læge. Om aftenen og natten benyttes lægevagten.

Den daglige drift varetages især af sygeplejersker og terapeuter med geriatrisk uddannelse. Det vil også være langt nemmere at etablere et tæt samarbejde mellem det lokale sygehus og hjemmeplejerne i området.

En anden meget relevant lokal opgave kunne være en speciel afdeling til den lindrende indsats over for uhelbredeligt syge kræftpatienter - i stil med hospice. Behandlingen her kan tilrettelægges med bistand fra onkologer fra de regionale sygehuse.

Det er også oplagt at lade lokalhospitalet overtage plejen af kirurgiske patienter, som har behov for genoptræning eller blot skal have ekstra tid til at komme ovenpå igen. På den måde kan de udskrives langt hurtigere fra de dyre behandlingssygehuse. Det sparer penge og fjerner ventelister.

En anden mulighed er sygeplejerskebetjente skadestuer til at klare de små skader, som behandlersygeplejerskerne allerede har overtaget. Her kunne man også tænke sig et samarbejde med skadestuerne på de store sygehuse, som kan give supervision. Elektronisk overførsel af røntgenbilleder til læge på behandlingssygehusene vil også betyde, at man kunne tage sig af behandling af de frakturer, som skal gipses.

Når der bliver længere til de store sygehuse med en kirurgisk akutmodtagelse, så er det også en god ide at have en døgnvagt med en narkosesygeplejerske, som kan rykke ud med præhospital behandling. Hun kan også bistå, hvis andre af de indlagte bliver akut dårlige.

På disse lokalhospitaler vil man også med fordel kunne huse de praktiserende læger samt et sundhedscenter, som arbejder med forebyggelse.

Det er klart, at der skal inddrages mange forskellige aktører i udarbejdelsen af det mere specifikke forslag, men jeg ser lokalhospitalerne som en enestående mulighed for at sætte sygeplejen mere i centrum til gavn for både patienter og økonomi på sundhedsområdet. 

Erika Charlotte Lorentsen er ansat som gruppeleder i hjemmeplejen i Karup Kommune.