Boganmeldelse

Om at måle det umålelige

Kjeld Møller Pedersen, Kim Wittrup-Jensen, Richard Brooks, Claire Gudex

Værdisætning af sundhed

Teorien om kvalitetsjusterede levevilkår og en dansk anvendelse
Odense: Syddansk Universitetsforlag 2003
256 sider, 250 kr.

Det hænder, at man må give sig i kast med næsten umulige opgaver, fordi konsekvenserne af ikke at gøre det kan være værre end at lade opgaven ligge. Værdisætning af sundhed, som Kjeld Møller Petersen og tre medforfattere har kastet sig ud i, er et godt eksempel på en sådan næsten uløselig opgave, som man alligevel må forsøge at løse. Det ville være synd at sige, at bogen er nemt tilgængelig og af den slags, man sluger tilbagelænet i et solbeskinnet hjørne af haven.

Det er først og fremmest en metodebog, man kan have glæde af, hvis man skal kaste sig ud i andre projekter i bestræbelserne på at indfri Folkesundhedsprogrammets erklæring om, at antallet af gode levår skal forøges.

Forskellige metoder som Disability adjusted living years (DALY), Quality adjusted living years (QUALY), visuel analog skala (VAS), Time-trade-of (TTO) og tilhørende redskaber som værdiskalaer og spørgeskemaer gennemgås minutiøst og kritisk. Min hjerne har det med at stå af over for ligninger og regressionstabeller, så de, der ikke lider af dette handicap, får nok større udbytte af bogen. Desuden fungerer det helt anderledes, når man ikke blot skal forholde sig til abstrakte udregninger, men bringe metoderne i anvendelse.

Værdisætningen af sundhed bliver ikke just lettere af, at det er hr. og fru Jensens meninger, der skal repræsenteres. For de er mildt sagt ikke enige med hinanden og andre om, hvad der er værst og bedst i sygdom og sundhed. Men i tider, hvor det repræsentative demokrati fortoner sig til fordel for det direkte, er det ikke længere muligt at overlade prioriteringer i sundhedsvæsenet til eksperter.

Folkets røst skal høres. Hr. og fru Jensen er ikke længere blot borgere med pligter og rettigheder, men også kunder eller forbrugere, der kræver medindflydelse på både private og offentlige ydelser. Uagtet at folk med forstand på de dele formodentlig kunne generere et rimeligt retfærdigt fordelingssystem til sundhedsydelser ved at inddrage velkendte målestokke som DALY og QUALY, så går det ikke, hvis kunderne mukker.

Den rationelle planlægning er ude i kulden. Ind i varmen kommer derfor en række metoder til at opfange de mange modsatrettede signaler fra en sundhedsfikseret befolkning og siden omsætte dem i de uundgåelige prioriteringer. Det er ikke nemt at manøvrere med WHOs udsagn om, at enhver har ret til at undgå undgåelige sygdomme, i en befolkning, der ofte har svært ved at se sammenhængen mellem deres helbred og livsstil og derfor mener at have ret til at få alt behandlet til den bitre ende. Det får sundhedsbudgetterne til at løbe løbsk og er med til at fremtvinge den type undersøgelser, bogen handler om.

I sagens natur har forfatterne ikke helt opgivet en rationel løsning. Bestræbelsen på at identificere den kombination af metoder, som bedst afspejler den gennemsnitlige mening om, hvordan det gode helbred kan ”rates,” taler sit tydelige sprog. Spørgsmålet er, om de anvendte metoder kan vinde så stor tilslutning, at forbrugerne bøjer sig for rimelige prioriteringer og accepterer, at ikke alt kan og skal behandles. Jagten på denne erkendelse er den egentlige raison d´etre for værdisætningen af sundhed, så resultatet kan tjene som en bremse på sundhedsudgifterne.

Forfatterne går imod den omkringsiggribende selvpromovering og mener i al beskedenhed, at de beskrevne metoder til at sætte talværdier på det gode helbred har vist sig at fungere nogenlunde fornuftigt i den undersøgelse, de selv har gennemført. De finder brugbarheden bekræftet, fordi forskellige metoder frembringer beslægtede resultater, og de konkluderer, at det er muligt at gennemføre undersøgelserne, selv om nogle af respondenterne var tvivlende og kritiske. 

Karen Ellen Spannow, etnograf og sygeplejerske.