Sygeplejersken
Faglig kommentar: På vagt med en nyuddannet læge
Denne uges ”Faglig kommentar” er skrevet af en gæsteskribent - redaktionssekretær Hannah Maimin Weil, der er blevet provokeret af et par avisartikler om nyuddannede turnuslæger.
Sygeplejersken 2003 nr. 42, s. 21
Af:
Hannah Maimin Weil, redaktionssekretær og sygeplejerske
Danmarks kommende læger har stort set ingen praktisk erfaring, når de efter medicinstudierne får deres første turnusjob på hospitalerne. Trods et halvt års praktikophold mestrer de unge læger slet ikke basale færdigheder som at lægge drop, skrive en journal eller tage imod en patient.”
MetroXpress, starten af september 2003. En følelse af ælde skyller ind over mig. Som hver gang jeg læser en avisartikel om et emne, der også var aktuelt for 15 år siden, og grunden til, at den bliver skrevet igen så mange år efter, er, at ingen har gjort noget for at løse problemet.
Jeg sætter mig i min gyngestol, trækker det hæklede tæppe godt omkring mig og lader tankerne flyve tilbage til starten af 90´erne, da jeg som ung sygeplejerske på en akut kardiologisk afdeling havde fornøjelsen af at være i vagt sammen med læger, der var så grønne, at Hulk er den rene blegfis ved siden af.
Selv havde jeg været ansat på afdelingen på fuld tid i nogle år, efter at jeg havde været elev der og fået 13 til stuegangseksamen. Jeg var med i en tværfaglig gruppe, som analyserede arytmier, og var ofte ansvarshavende i aftenvagterne. Så jeg vidste i al beskedenhed en masse om hjertets anatomi og fysiologi, behandling og pleje af patienter med lungeødem, hjerteinsufficiens og maligne arytmier. Genoplivning af hjertestoppatienter var ren rutine.
I dag står min viden i en glasmontre på sygeplejerskemuseet, støvet og forældet, fordi der er sket så mange ting på området bare inden for de seneste fem år.
Men dengang var jeg og de andre sygeplejersker de eksperter, som skulle kunne skride til handling, når en patient fik hjertestop, lungeødem eller var tæt på begge dele, for hvis vi skulle vente på, at lægen dukkede op og begyndte at ordinere, ville det se sort ud for mange patienter.
Vi vidste, vi var dygtige, og selv om vi ikke gik og skiltede med det, gjorde vi heller ikke meget for at skjule det.
Det gik især ud over de nyuddannede læger.
Hvis nogen af jer læger fra dengang læser denne kommentar, vil jeg gerne benytte lejligheden til på mine og de andre erfarne sygeplejerskers vegne at sige undskyld. Men I var altså ikke meget bevendt. Og selv om enkelte af jer sikkert følte det sådan, handlede det ikke om jer, men om patienternes liv.
Det var jo ikke lægernes skyld, men systemets. Bagvagten gik stuegang, og når det var overstået - for nogles vedkommende helst før tv-avisen kl. 19.30 - gik han eller hun hjem med ønsket om en fredelig vagt.
Ja, tak for det!
Det efterlod os andre med en forvagt, som i bedste fald var en kompetent læge med et par år på bagen, i værste fald én som endnu ikke havde fået rystet fnulleret fra det grønne eksamenbord af ærmerne.
Det mest grelle eksempel var en kvindelig læge, som aldrig kom, når hjertestophylet lød. Først da det hele var overstået, patienten enten død eller genoplivet og anæstesien havde forladt afdelingen, dukkede hun op. Og først efter lang tid fandt vi ud af, at det var, fordi hun gemte sig i et skab. Hun kunne ikke magte situationen. Selvfølgelig kunne hun ikke det. Hvorfor er det ikke som i andre lande forvagten, der går hjem fra det urimeligt store ansvar, og bagvagten, der bliver?
Aviserne skriver ikke kun om de nyuddannede lægers manglende kunnen. De skriver også om, at de bliver mobbet af sygeplejersker.
Tingene hænger sammen.
En undersøgelse har vist, at nyuddannede læger anno 2003 føler sig mobbet af sygeplejersker. En artikel i Dagens Medicin, som er refereret i Sygeplejersken nr. 41/03, afslører, at sygeplejerskerne kan finde på at ringe til bagvagten eller endog en anden afdeling for at tjekke, om en ung læges ordination kan være rigtig (se boks nedenfor).
Helt ærligt. Hvis jeg bliver indlagt en aftenstund på en afdeling, hvor det er en ung reservelæge, som står med ansvaret for, at jeg overlever opholdet indtil næste morgen, vil jeg sige tak til den sygeplejerske, som tvivler. Som trodser hierarkiet for at være sikker på, at jeg får den rigtige behandling.
Og jeg er sikker på, at de yngre læger, som jeg i kraft af min viden tvivlede på for 15 år siden, ville sige det samme, hvis de blev indlagt i dag.
Især i stressede situationer kan omgangstonen mellem turnuslæger og sygeplejersker være hård. I grelle tilfælde har det medført, at de unge læger har valgt at skifte karriere.
Forholdet mellem sygeplejersker og turnuslæger kan være så anstrengt, at de unge læger i turnus sygemelder sig og i værste fald skifter karriere, fordi de føler sig trådt på af sygeplejersker.
Samarbejdsproblemerne mellem turnuslæger og sygeplejersker er beskrevet i rapporten ”Turnuslægers praksislæring,” der er udarbejdet af Postgraduate Medicinsk Institut på Bispebjerg Hospital og baseret på kvalitative interviews med turnuslæger. I rapporten fortæller lægerne om sygeplejersker, der irettesætter dem foran patienterne og ikke vil give den medicin, som lægen har ordineret. Samtalerne med turnuslægerne afslører, at de kvindelige turnuslæger føler sig hårdere ramt end deres mandlige kolleger.
Ifølge Dagens Medicin er der i rapporten eksempler på, at sygeplejersker sætter spørgsmålstegn ved turnuslægernes beslutninger foran patienten, eller ringer til bagvagten for at tjekke ordinationen uden at orientere turnuslægen først.
Sygeplejerske Ellen Gadegaard har været på Hvidovre Hospitals akutte modtageafdeling i fire år, og har efterhånden arbejdet sammen med en del turnuslæger i sin sygeplejerskekarriere.
”Det er som regel i forbindelse med pressede og akutte situationer, at turnuslægerne bliver usikre og begynder at dirigere og koste rundt med sygeplejerskerne. Og den holdning kommer man ikke langt med hos nogen - specielt ikke hos sygeplejersker,” fortæller Ellen Gadegaard. Det er dog sjældent, at de skændes hen over patienten, og Ellen Gadegaard understreger, at der på hendes afdeling generelt er en god tone mellem turnuslæger og sygeplejersker.
”Der er mange turnuslæger, der er åbne, imødekommende og spørger til, hvordan de forskellige procedurer er på afdelingen. Det er med til at skabe en god kommunikation, hvor man inddrager de relevante personalegrupper.”
Ellen Gadegaard har kendskab til læger, som har klaget over stemningen, der til tider kan være barsk.
”Det er en akut afdeling for medicinske syge. Så det går stærkt en gang imellem, og det giver stress. I akutte situationer kan det godt være svært at være sød og forstående over for en ny læge, der er fem patienter bagud. I vores afdeling ligger hierarkiet heller ikke helt fast. Sygeplejerskernes kompetencer er øget, og læger og sygeplejersker hjælper hinanden, men har sygeplejerskerne andre presserende opgaver, må lægen klare det selv,” siger Ellen Gadegaard.
Hun har ikke på sin afdeling hørt om sygeplejersker, der skulle have ringet til bagvagten for at tjekke, at det, turnuslægen siger, er rigtigt. Men nogle gange har hun måttet spørge turnuslægen, om ikke det var en god ide at tjekke med bagvagten først.
”Jeg tror, man kunne løse en stor del af problemet ved at lave bedre introduktionsforløb for turnuslægerne, så de blev introduceret og sat ind i arbejdsgangene på afdelingen af en kollega.”