Indsats for døende mangelfuld

Det var i april 2001, oversygeplejerske Lise-Lotte Jensen startede i et nyoprettet drømmejob som leder af det palliative team i Vestsjællands Amt. Til at begynde med fik hun et halvt år til at udtænke en plan for sit team, der skulle støtte døende i deres eget hjem, koordinere og undervise og give ekspertbistand.

I dag består teamet stadig kun af hende selv. For amtet nedprioriterede sine ambitiøse planer, og Lise-Lotte Jensen blev en slags koordinator for den palliative indsats i stedet.

”Da teamet ikke kunne lade sig gøre, gav jeg mig til at undervise på basisniveau for at få så meget viden ud som muligt. Jeg holder treugerskurser, underviser praktiserende læger, vejleder den kommunale hjemmepleje og koordinerer på kryds og tværs. Jeg når også af og til ud på besøg hos særligt vanskelige patienter,” siger Lise-Lotte Jensen, der tidligere arbejdede som afdelingssygeplejerske på Diakonissestiftelsens Hospice.

Lise-Lotte Jensen føler ikke overraskende, at hun har travlt. Andre palliationssygeplejersker i Danmark løber også stærkt, fordi amternes trængte økonomi har bremset udbygning af den palliative indsats.

Det tegnede ellers lovende, da palliation for alvor landede på dagsordenen i sundhedsvæsnet midt i 1990´erne - nogle år senere end i Norge og Sverige og et par årtier senere end i Storbritannien.

Sundhedsstyrelsen udgav i 1996 en redegørelse om palliativ indsats i Danmark og fulgte i 1999 op med faglige retningslinjer. I 2001 cementerede en arbejdsgruppe nedsat af regeringen, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening anbefalingerne med en detaljeret rapport.

Tanken var, at kommunerne skulle løfte uddannelsen og efteruddannelsen i palliation til hjemmesygeplejersker og andre faggrupper. Og amterne skulle sørge for ekspertniveauet: 

• Tværfaglige palliative team med sygeplejersker, læger og andre faggrupper,

  Side 15
   

  der rådgiver hjemmeplejen og tilser hjemmepatienter.

• Palliative sengeafsnit i sygehusvæsnet, der kun arbejder med palliation, og hvor patienterne bliver stabiliseret, så de kan komme hjem og dø.
• Hospicer, hvor patienter kan dø.

Planerne er stadig langt fra at være virkelighed. I dag råder Danmark over fire hospicer - to i Jylland og to i hovedstadsområdet - og én større palliativ afdeling på Bisbjerg Hospital. Et hospicebyggeri er vedtaget på Fyn, og et mindre hospice med seks sengepladser er sandsynligvis på vej i Roskilde.

Men ellers har ingen andre amter stillet driftsgarantier til de hospiceprojekter, der ligger grydeklar i de fleste amter og hviler på støtteforeninger med hundreder af medlemmer. Faktisk tyder meget på, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje med starthjælp til nye hospicer på 20 mio. kr. ikke bliver tømt, fordi hospiceprojekterne mangler driftsaftaler.

Forskellige team

Med hensyn til de palliative team driver amterne løsninger af meget forskellig art. Nogle amter - eksempelvis Århus, København og Nordjyllands Amter - har fuldt udbyggede tværfaglige team med både sygeplejersker, læger og andre faggrupper, der udgår fra hospicer eller palliative afdelinger og arbejder fuld tid med palliation.

I Frederiksborg Amt består teamet af tre sygeplejersker, som dækker hele amtet og udgår fra en kræftafdeling. Viborg Amt har ikke noget udgående, amtsdækkende team. Andre amter har valgt løsninger, der placerer sig et sted midtimellem, og hvor sygeplejersker og læger ikke udelukkende arbejder med palliation.

Generelt har der været større fokus på området i hele sundhedssektoren. Mange steder får sygeplejersker kortere eller længere kurser i lindrende behandling ligesom i Vestsjælland Amt. Men en af Danmarks førende eksperter i palliativ medicin, overlæge Per Sjøgren fra Rigshospitalet, advarer imod, at man kun opgraderer indsatsen bredt uden at have eksperter, der arbejder fuld tid med lindrende behandling, og som sygeplejersker og andre faggrupper kan søge viden hos.

I 2001 aftalte regeringen og amterne i den årlige økonomiaftale, at alle amter skal have palliative team senest i løbet af 2004.