Tal tegner patienten

På Frederiksberg Hospital blev en patient for nylig overflyttet fra akut modtageafsnit til geriatrisk afdeling, en 81-årig kvinde, som vi kan kalde fru Møller.

Hun havde svært ved at klare dagligdagen derhjemme, og spørgsmålet om, hvad fru Møller kunne udskrives til, blev fra starten drøftet med hende selv og hendes familie.

Når lægen, sygeplejepersonalet og terapeuterne diskuterede fru Møllers rehabiliteringsmuligheder på de tværfaglige konferencer, lå der et stykke papir på bordet, et geriatriskema med de enkelte faggruppers vurdering af patientens ernæringstilstand, daglige funktionsniveau, fysiske funktion, humør og kognitive funktion.

De første rubrikker i skemaet angår fru Møllers ernæringsrisiko og er udfyldt af sygeplejersken, der tog imod ved overflytningen.

Højden er angivet til 167, vægten til 63,8 kg, BMI beregnet til 23. Fru Møller var altså ikke umiddelbart ernæringstruet.

Dagligt funktionsniveau

En tabel med overskriften ”Barthel” viser hendes score på det modificerede Barthel indeks. Scoren udtrykker, hvor afhængig patienten er af hjælp til almindelige daglige funktioner (ADL). Det er igen sygeplejepersonalet, der udfører denne score.

Fru Møller er scoret til 8 på området spisning. Det vil sige, at hun selv kan spise anrettet mad, men ikke skære kød ud, åbne mælkekartoner o.l.

Forflytning er scoret til 15: Hun kan selv klare alle forflytninger.

Personlig hygiejne er scoret til 1, dvs. hjælp til alle delaktiviteter.

Toiletbesøg 8: Fru Møller klarer toiletbesøg selv, men skal have opsyn af sikkerhedsmæssige grunde. Funktionen at tage bad er scoret til 1, dvs. at hjælp er nødvendig til alle delaktiviteter.

Gangfunktionen er til 15, den maksimale score på dette område.

Trappegang er dog scoret til 0. Det kan skyldes, at fru Møller bruger rollator, men forklaringen kan også være, hun ikke er blevet observeret på trapper på det tidspunkt, hvor Barthel-scoren skal udføres.

Påklædning 5: Hun har brug for hjælp ved af- og påklædning.

Tarmkontrol 8: Der kan af og til ske uheld.

Blærekontrol 5: Tør om dagen, men ikke om natten og behøver nogen hjælp med hjælpemidlerne.

Alt i alt har fru Møller altså en vis funktionsnedsættelse, men fysisk ser hendes tilstand ud til at være ganske god.

Styrke og balance

En anden tabel viser resultaterne af de test, som fysioterapeuten benytter til at vurdere fysisk funktion og balance.

Den første test, at rejse sig fra en stol med armene over kors foran brystet, er udført til 0 point. Det er en vanskelig øvelse, som de færreste ældre kan klare.

At rejse sig fra en stol med afsæt på armlænene er udført til 2. Dvs. at fru Møller har klaret at rejse sig to gange på et halvt minut. Det er ikke meget og kan tyde på manglende styrke i benene og til dels også i armene.

Den såkaldte TUG-test (Timed Up and Go) er udført til 29, dvs. på 29 sekunder. Patienten bliver bedt om at rejse sig fra en stol, gå tre meter, vende om, gå tilbage og sætte sig ned. Det er noteret, at fru Møller bruger rollator.

De tre sidste rubrikker i denne tabel viser resultatet af tre små balanceøvelser. I de to første er fru Møller scoret til 0. I den sidste viser scoren 6, at fru Møller kunne stå i 6 sekunder med samlede ben. De tre resultater tyder på dårlig balance, men kan også være påvirket af, at fru Møller har haft svært ved at forstå instruktionen.

Humør og hukommelse

Tabellen GDS-5 viser resultatet af en screening for depression, som lægen har gennemført med en kort version af screeningsredskabet Geriatric Depression Scale. Testen består af fem spørgsmål, som lægen stiller patienten.

Scoren 1 i den første rubrik viser, at fru Møller har svaret nej til spørgsmålet, om hun er nogenlunde tilfreds med sit liv. De næste fire spørgsmål er besvaret til 0. Ét depressivt svar ud af fem tyder i sig selv ikke på depression, men spørgsmålene skal suppleres med interviewerens

Side 7

Billede

Side 8 

vurdering, og den er, at fru Møller virker depressiv.

Den sidste udfyldte tabel viser resultatet af testen MMSE (Mini Mental State Examination). Den indeholder 11 små prøver eller test, som ergoterapeuten bruger til at afdække, om der er kognitive problemer.

Skemaet viser, at fru Møller har fået 13 ud af 30 mulige point i denne score. Hun har klaret opgaverne i læsning, skrivning og lydefterligning, hun har benævnt et ur og en blyant korrekt og har til en vis grad kunnet følge instruktioner.

Men scoren for de enkelte opgaver viser, at hun er dårligt orienteret i sted og slet ikke i tid, hukommelsen svigter, og hun kan ikke efterligne en simpel tegning.

Problemer vist i tal

Skemaer som dette udfyldes for alle patienter i de geriatriske afdelinger i H:S, og det er et godt redskab for det tværfaglige samarbejde, oplever afdelingssygeplejerske Lisbet Andersson, der var med til at lægge den tværfaglige rehabiliteringsplan for fru Møller.

”Ud fra hendes fysiske funktion ville man vurdere, at hun kunne komme til at klare sig derhjemme. Selv om hendes styrke ikke var god, var der et genoptræningspotentiale.

Men da hun samtidig var scoret som både deprimeret og dement, kunne vi se, hvorfor hun havde problemer i det daglige, selv om hun fik hjælp fra hjemmeplejen.

De kognitive problemer havde indvirkning på hendes evne til at finde rundt og koordinere sine gøremål. Og samtidig betød depressionen, at hun blev initiativløs.”

I forståelse med fru Møller og hendes familie blev patienten indstillet til plejehjem.

Lisbet Andersson understreger, at beslutningen blev taget på baggrund af de forskellige faggruppers samlede vurderinger og observationer, ikke mindst under et hjemmebesøg tidligt i forløbet.

”Men vores vurderinger blev underbygget af, hvad vurderingsskalaerne havde vist.

Vi var nok under alle omstændigheder nået til den samme løsning. Men det havde måske taget længere tid. Og man står med vægtigere argumenter over for kommunen, når man kan henvise til resultaterne af en score.”

Hurtigt og præcist

Geriatriskemaet bliver udfyldt, fordi alle patienter på de geriatriske afdelinger i H:S skal registreres i en klinisk database. De bliver scoret ved indlæggelse og udskrivelse, og på den måde får man dokumenteret deres funktionsforbedring. (Se artiklen ”Kan se fremskridt sort på hvidt”).

Barthel-scoringen skal foretages inden for de første tre døgn, men den erstatter ikke sygeplejepersonalets dataindsamling ved indlæggelsessamtalen.

Scoringen har snarere karakter af en opsamling, og dele af den kan først gennemføres, når man har observeret patienten i et par dage.

”Men det er en hjælp at få vurderingen systematiseret. Indlæggelsessamtalen er også systematisk, men det skal stadig være en samtale. Derfor kan man komme til at springe lidt i det. Så er det godt, at man efterfølgende er tvunget til at gå det systematisk igennem.”

Barthel-scoren skal udføres to gange, ved indlæggelse og udskrivelse. Men på Frederiksberg Hospital diskuterer sygeplejepersonalet, om man skal gentage den en gang om ugen, så man løbende kan se patientens udvikling.

”Vi har vores plejeplaner, hvor vi også beskriver udviklingen. Men der skal mange ord til at gøre det nøjagtigt. Det her er hurtigt, og man undgår, at dokumentationen bliver til en roman. Det er jo et tilbagevendende problem.”

Støtter tværfaglighed
Når Lisbeth Andersson ser et udfyldt geriatriskema, kan hun umiddelbart danne sig et billede af patienten. Det kan alle faggrupper, og det forbedrer kvaliteten af samarbejdet.

”Det giver en større forståelse for, hvad der ligger inden for de enkelte fagområder og giver mere faglighed, når man diskuterer træningsmulighederne,” siger Lisbet Andersson.

I geriatrisk afdeling på Hvidovre Hospital er det på samme måde geriatriskemaets værdi i den tværfaglige planlægning, der bliver fremhævet af afdelingssygeplejerske Helle Vendel Petersen.

”Efterhånden som vi kommer hen i et forløb, er MMSE f.eks. meget afgørende for, hvilken retning vi tager i vores planlægning. Hvor meget kan vi komme igennem med af træning, og hvad er realistisk i forhold til en udskrivelse?

Hvis patienterne har mange kognitive problemer, kan de få vanskeligt ved at organisere hverdagen hjemme, så Barthel og MMSE tilsammen giver en vurdering af, om det her kan gå.”

MMSE og Barthel

Når Helle Vendel Petersen sidder til en tværfaglig konference, er det den samlede MMSE-score, hun kigger på, mens den samlede Barthel-score er mindre interessant end scoren for de enkelte funktioner.

”En patient kan godt score meget lavt på et enkelt område, men ende med en høj samlet score. Men problemerne på det enkelte område kan være meget afgørende for, om man kan klare sig derhjemme.

Toiletbesøg og tarmkontrol er f.eks. vigtige indikatorer for, om man kan komme hjem. Hvis man har problemer på de to områder, kræver det faktisk, at der er nogen omkring en hele tiden.

Det er også meget handicappende, hvis man ikke kan overskue eller magte at spise selv. Hvor f.eks. personlig hygiejne er nemmere at sikre hjælp til.

Hvis boligen er indrettet til det, kan man klare sig i en kørestol, hvis man ikke kan gå. Og hvis man ikke kan gå på trapper, så handler det om at have en bolig, hvor man ikke skal det.”

Barthel-scoren er ikke styrende for plejen, understreger Helle Vendel Petersen.

Sygeplejerskerne planlægger plejen ud fra den dataindsamling og de observationer, de foretager hos den enkelte patient, og Barthel-scoren bliver først gjort op efterfølgende.

”Ved indlæggelsen har vi vurderet ADL-niveau hos alle patienter. Men Barthel-scoren giver os et målbart tal for, hvor de enkelte patienter ligger, når de bliver indlagt, og hvor de ligger, når de bliver udskrevet.

Så vi sort på hvidt kan se, om patienten har hævet sit funktionsniveau med de funktioner, vi har ansvaret for.”