Sygeplejersken
Retorik, historie, forskning og fastholdelse
På et seminar ved Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt blev tilhørerne ført fra retorik, der rakker ned, til fastholdelse af sygeplejersker. Den internationalt anerkendte docent Anne Marie Rafferty var foredragsholder.
Sygeplejersken 2003 nr. 43, s. 27
Af:
Niels Buus, sygeplejerske, ph.d.
Docent Anne Marie Rafferty fra London School of Hygiene and Tropical Medicine er en internationalt anerkendt sygeplejehistoriker og analytiker af politiske strategier i sygeplejen og i sundhedsvæsenet mere generelt. Rafferty holdt den 4. og 5. august 2003 et todages seminar ved Udviklingsinitiativet for Sygeplejeuddannelsen i Århus Amt. Seminaret bestod af fire sessioner.
Første session handlede om retorik, der rakker ned. I forbindelse med reformer optræder der ofte en karakteristisk retorik, der sværter det hidtidige system til og fremhæver og retfærdiggør det nye system. Diskussionen tog udgangspunkt i retorikken omkring skabelsen af den moderne sygeplejerske og den samtidige nedladenhed over for de tidligere plejersker. Diskussionen blev afsluttet med en analyse af retorikken omkring forskellene mellem kvantitative og kvalitative forskningsmetoder.
Den anden session havde et historisk sigte og fokuserede på de tidligere britiske kolonier og det forhold, at de gamle kolonier nu fungerer som hovedleverandører af sygeplejersker til store dele af den vestlige verden.
En sygeplejerskeuddannelse kan for mange kvinder i den tredje verden betyde en enestående mulighed for at rejse fra kummerlige leve- og arbejdsvilkår trods relativt lave lønninger til plejepersonale i Vesten.
Den tredje session handlede om de potentielle problemer knyttet til sygeplejeforskningens forkærlighed for kvalitative studier. Rafferty fremhævede faren for en yderligere marginalisering af sygeplejeforskningen ved en alt for kvalitativ forskningstilgang. Den efterfølgende diskussion handlede om, hvorvidt denne forskningsprofil var opstået, fordi den passer til de områder i sundhedsforskningen, som lægevidenskaben traditionelt ikke har interesseret sig nævneværdigt for. Sagt med andre ord: Sygeplejersker forsøger at etablere en videnskab med de rester, som ingen andre vil have. Raffertys opsamling var at pointere, at man enten kan opfatte resterne som irrationelle ligegyldigheder eller omvendt som ”rich pickings,” noget værdifuldt, som andre hidtil har overset.
I fjerde og sidste session refererede Rafferty til et stort igangværende kvantitativt studie af, hvordan hospitaler kan holde på plejepersonale ved at gøre hospitalet attraktivt. Studiet er lavet i forlængelse af studier af de amerikanske ”Magnet Hospitals,” og foreløbige resultater antyder bl.a. det paradoksale forhold, at et dårligt tværfagligt samarbejde i nogle situationer kan virke befordrende for sygeplejerskernes lyst til at blive på hospitalet.
Tilhørerne, ph.d.-studenter og interesserede kandidater blev gennem sessionerne budt på en refleksiv tour de force på tværs af forskningstraditioner af en energisk og vidende forsker, hvis skotske accent og metaforer dog af og til kunne give forståelsesproblemer.
Niels Buus er ansat ved Udviklingsinitiativet for sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt.