Sygeplejersken
Sygeplejersker i ny udrykningstjeneste
Siden september har narkosesygeplejersker været omdrejningspunktet i den præhospitale indsats i Ringkjøbing Amt. De er på vagt døgnet rundt på amtets fem sygehuse og rykker ud i akutbiler, hvorfra de har tæt kontakt til både ambulance og den lægelige backup.
Sygeplejersken 2003 nr. 43, s. 5
Af:
Claus Leick, journalist
Ved trafikuheld, alvorlige ulykker og sygdom har det i et par måneder været anæstesisygeplejerskers ansvar at tage de første vigtige beslutninger om, hvad der skal ske med patienten. Ringkjøbing Amt har fra den 1. september omlagt hele den præhospitale indsats, således at det nu er anæstesisygeplejersker, der rykker ud ved alvorlig sygdom og ulykker.
Ordningen dækker hele amtet, og der er således døgnvagt med akutsygeplejersker på alle fem sygehuse i Lemvig, Ringkøbing, Tarm, Herning og Holstebro. Døgnet rundt er der lægelig backup, således at sygeplejerskerne via tlf. kan rådføre sig med en læge. Er det nødvendigt, kan lægen også hentes ud til ulykkestedet.
Det nye præhospitale beredskab er indført samtidig med en række omstruktureringer på amtets mindre sygehuse (se artikel næste side). På flere af de mindre sygehuse er det akutte lægelige beredskab sløjfet, således at der i dag kun er fuldt beredskab på sygehusene i Herning og Holstebro. Konsekvensen er, at mange patienter skal køre længere for at nå frem til de sygehuse, hvor der er akut behandling. Det ville medføre en dårligere service overfor patienter, med mindre den præhospitale indsats blev styrket. Det er baggrunden for amtets beslutning om at indføre det nye akutsystem.
”Vores mål med ordningen er at skabe tryghed i yderområderne. Det mener vi, vi har gjort med den nye ordning, hvor vi samtidig sikrer en bedre udnyttelse af lægernes og sygeplejerskernes kompetencer,” forklarer vicesundhedsdirektør Per Østergaard Jensen fra Ringkjøbing Amt.
Han mener, at anæstesisygeplejerskerne er fuldt ud kvalificerede til at varetage opgaven efter, de har gennemgået uddannelse i de nye funktioner.
Nyt udstyr og opkvalificering
Når alarmcentralen får et opkald, hvor det vil være relevant at sende en anæstesisygeplejerske med ud, bliver der straks ringet videre til både en ambulance og en akutbil bemandet med en sygeplejerske. De to biler kører af sted og møder hinanden på ulykkestedet eller undervejs dertil. På den måde spares der kostbare minutter.
Den nye ordning i Ringkjøbing Amt har betydet, at der skal investeres i både udstyr og uddannelse. Der er blevet investeret i akutbiler, som skal udstyres med kommunikationsudstyr, således at sygeplejersken bl.a. kan følge kommunikationen i ambulancen og de samtaler, der evt. bliver ført med den vagthavende læge. Det er især vigtigt, hvis sygeplejersken først møder ambulancen efter at den tilskadekomne er blevet afhentet.
Desuden bliver der i ambulancerne installeret udstyr, således at målinger af eksempelvis hjerterytme kan sendes til sygehusene i Herning og Holstebro under transporten. På den måde kan en læge følge udviklingen og evt. instruere sygeplejersken i, hvad hun skal gøre undervejs.
Ringkjøbing Amt har i forbindelse med den nye ordning også investeret i en opkvalificering af de ca. 70 anæstesisygeplejersker, der er omfattet af ordningen.
”Vi er alle blevet opgraderet med et todages kursus, og planen er, at vi løbende skal på kursus,” forklarer anæstesisygeplejerske Alma Jensen, der er tillidsrepræsentant for anæstesisygeplejerskerne på Holstebro Sygehus. Hun er meget tilfreds med den nye ordning, som hun mener, er en fornuftig udnyttelse af de menneskelige ressourcer i sygehusvæsenet.
”Som anæstesisygeplejersker er vi jo vant til at være de første, der tager sig af patienterne, når de kommer med ambulance til sygehuset. Derfor er det ikke så stor en omvæltning, at vi nu skal med ud til ulykkestedet,” forklarer hun.
Hun mener, det er vigtigt at følge kurserne for akutsygeplejerskerne op med årlige møder, hvor sygeplejerskerne får mulighed for at udveksle erfaringer.
”Vi skal have aftalt nogle faste rammer for, hvordan det kan ske. I dagligdagen møder jo vi ikke hinanden så tit, fordi vi arbejder på fem forskellige sygehuse og på forskellige tidspunkter af døgnet”, fastslår Alma Jensen.
Akutsygeplejerskerne får et fast kvalifikationstillæg på ca. 8.000 kr. om året plus tillæg for hver udrykning.
Tre akutordninger bliver til én
Med de nye rammer for den præhospitale indsats sammenlægger Ringkjøbing Amt de tre hidtidige ordninger til én.
Tidligere var der i områderne omkring Lemvig og Tarm ingen akutudrykning med læger eller sygeplejersker fra de to lokale sygehuse. Det var dog muligt at rekvirere akuthjælp fra Ringkøbing Sygehus. På sygehusene i Holstebro og Herning var der tidligere tilknyttet både anæstesilæger og anæstesisygeplejersker til den akutte indsats.
Siden midten af 90´erne har Ringkøbing Sygehus som det eneste sted haft en ordning med akutsygeplejersker. Det er principperne og erfaringerne fra denne ordning, som amtet har brugt ved den nye ordning, hvor hele amtet bliver dækket af den samme service.
”Erfaringerne fra Ringkøbing Sygehus viser, at det er en fornuftig måde at tilrettelægge den præhospitale indsats på. I de næsten tre år jeg har arbejdet som akutsygeplejerske, har der ikke været situationer, hvor jeg har følt det var uforsvarligt at sende en sygeplejerske ud,” siger tillidsrepræsentant og anæstesisygeplejerske Lene Nielsen fra Ringkøbing Sygehus.
For Lene Nielsen og hendes kolleger er den nye ordning ikke kun en videreførelse af det eksisterende akutte beredskab på Ringkøbing Sygehus. Med den nye ordning får de både bedre udstyr og en langt bedre lægelig backup fra sygehusene.