Sygeplejersken
Sygeplejersker ind i seksualundervisningen
En sygeplejerske satte fokus på manglerne i unges viden om sex. Nu står hun selv for seksualundervisningen. Det aflaster lærerne og fremmer fagligheden for de sundhedsprofessionelle.
Sygeplejersken 2003 nr. 43, s. 10-12
Af:
Fie Lundsgaard Olsen, journalist
Privatfoto
"De hørte om tampax i to timer og fik udleveret en pakke bind. Og det var så det. Det var helt grotesk,” fortæller sygeplejerske Eva Damsgård, da hun refererer to skoleelevers beretning om den seksualundervisning, de fik i skolen.
Foruden at være gynækologisk sygeplejerske er Eva Damsgård projektkoordinator på projekt ”Sex er sundt - bare du ved hvordan.” Projektet foregår i optageområdet til Sygehus Vendsyssel, Hjørring. Det var bl.a. oplevelsen af berøringsangst hos skolelærere over for emner som sex og prævention, der fik hende til at iværksætte det omfattende oplysningsprojekt.
Projektets lærerstab består af sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre og læger, der underviser elever i 9. og 10. klasse uden omkostninger for skolerne. De taler om emner som kroppens signaler, kønssygdomme, provokeret abort, angsten for ikke at være udstyret med den ”rigtige” størrelse og pornofilms markedsføringsteknikker.
I alt 12 fagfolk er tilknyttet projektet, der også tæller en kapacitet på 35 unge i gymnasiealderen. De følger op på den faglige undervisning med ung-til-ung-samtaler.
Ingen faste seminariekurser
Eva Damsgård er ikke ude på at kritisere folkeskolelærerne. Men hun mener, at det ofte er lige så svært for dem, som det er for forældre, at tale med unge om intime emner. Desuden vil eleverne helst have fremmede til at svare på deres spørgsmål. For dem skal de ikke se i øjnene næste gang, der skal rettes dansk stil.
”Lærerne kan og skal ikke være med overalt. Det er for det første et stort område at sætte sig ind i og undervise i, og der kommer hele tiden nye præventionsmidler og ny viden. For det andet kan man jo sagtens sætte et kondom på en attrap. Men tankerne og følelserne omkring, hvordan man får købt det dér kondom, hvordan man bruger det uden at tabe ansigt over for sin kæreste, og hvem der har ansvaret for at have det med, er jo noget, der er virkelig tæt på,” siger Eva Damsgård.
På lærerseminarierne er der ikke påbud om, at kommende lærere skal have kurser i seksualundervisning. Til gengæld er faget obligatorisk i folkeskolen, hvor der dog ikke er fastsat et bestemt antal timer til undervisningen. Ifølge en undersøgelse foretaget af Foreningen Sex & Samfund i 2002 er det syv ud af 20 seminarier, der tilbyder kurser i seksualundervisning.
Forvrænget virkelighed
Stinne Jørgensen, der er 14 år og går i 9.A på Holmegårdsskolen i Hjørring, er en af de unge, der har haft besøg af projektets undervisere i sin klasse. Hendes oplevelse af undervisningen var god, selvom der var meget, hun havde hørt før.
Side 11
Efter hendes mening skulle undervisningen tilrettelægges efter, hvor meget klassen ved, og hvad de har brug for at vide. Hun synes dog under alle omstændigheder, at det er bedre at blive undervist af en professionel end af sin klasselærer, for det er svært at tage sin lærer alvorligt, når emnerne er så personlige. Til gengæld var det en ubetinget succes med ung-til-ung-formidlerne.
”De to fra gymnasiet var mere afslappede. De brugte et sprog, man kunne forholde sig til, for de sagde f.eks. ikke ”penis.” Det var nemmere at spørge dem, og de virkede mere naturlige,” fortæller Stinne Jørgensen.
Eleverne er hovedsageligt optaget af gammelkendte emner som kondomer, kærester og kropsforandringer. Men Eva Damsgård er overbevist om, at de unges forbrug af porno er med til at give dem et forvrænget billede af virkeligheden. Hun oplever, at drengene er usikre på, om deres penis er stor nok. Pigerne spørger, hvordan man siger fra over for sin kæreste, og begge køn fokuserer på specielle seksuelle udskejelser, som de har set på film.
”De unge ved godt, at pornofilm ikke er virkelighed. Men de bliver påvirket af dem, og der er aldrig nogen, der før har talt med dem om f.eks. analsex. Så snakker vi med dem om, hvad det er, producenterne gør, for at det skal sælge godt. Og om det så er virkelighed eller fantasi,” fortæller Eva Damsgård.
Sundhedsfremmende rolle
Projektidéen opstod, da Eva Damsgård i sin tid ledte efter materiale om helt unge piger, der får foretaget en abort. Det viste sig at være sparsomt på flere områder, og hendes projekt fik i stedet et bredt fokus: at gøre unge handlingskompetente i forhold til deres seksualitet. Nu er det ikke kun de unge, der lærer noget.
”Vi snakker om mange af tingene i vores dagligdag på arbejdet, men det giver en god ballast at komme ud og tale med de unge. Man får lynhurtigt en fornemmelse af, hvad der rører sig. I arbejdet har vi oftest den behandlende rolle, men her har vi mulighed for at være i den sundhedsfremmende rolle. Det er utrolig dejligt,” siger Eva Damsgård.
Det nordjyske tiltag er enestående på sit område, fortæller sundhedsfremmekonsulent i Nordjyllands Amt, Mette Borup Krogh. Skolernes samarbejde med tværfagligt sygehuspersonale er det største af sin slags i landet.
Andre steder er supplerende seksualundervisning, forestået af fagfolk, oftest fysisk placeret uden for skolerne. Som f.eks. på foreningen Sex & Samfunds rådgivningsklinik i København, hvor gynækologiske læger underviser skoleklasser, der kommer på besøg.
Fremtid med brugerbetaling
Når projekt ”Sex er sundt...” udløber med skoleåret 2003/2004, må projektets ledelse overveje fremtiden. En idé er at
Side 12
satse på brugerbetaling, hvilket ikke afvises af skolerne i området. Den eksterne, økonomiske støtte, som i de sidste tre år er kommet fra Sundhedsstyrelsen, bortfalder til den tid.
Desuden vil man gerne udbrede projektet til hele Nordjyllands Amt. Man håber, at en evaluering, som er i gang hos Jysk Analyseinstitut, kan vise, hvor stor en forskel projektet gør.
”Vi vil gerne finde fagfolk på andre sygehuse i amtet, som vil gøre det samme. Evalueringen kan give nogle tal og succeskriterier, vi kan fremlægge for vores sundhedspolitikere heroppe. Desuden kan det give os resultater og anbefalinger til fortsættelse af projektet,” siger Mette Borup Krogh.
Personligt mener Eva Damsgård, at den økonomiske situation er problematisk.
”Området er jo noget af det første, regeringen sparer på. ”Nu er aborttallet på vej ned, så kører det nok af sig selv.” Sådan tror jeg, de tænker,” siger Eva Damsgård.
Ifølge Sex & Samfunds hjemmeside udløber bevillingen på årligt 5 mio. kr. til ”Aborthandlingsplanen” med udgangen af i år, og der er ikke afsat noget tilsvarende beløb på finanslovsforslaget for 2004. Ligeledes ifølge hjemmesiden betyder handlingsplanens udløb helt konkret, at bevillingerne til forebyggelse af uønskede graviditeter skæres med næsten 90 pct., så der fra centralt hold kun vil være 700.000 kr. tilbage til området.
Handlingsplanen, der hørte under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, havde til formål at nedbringe antallet af provokerede aborter. Den har hidtil betalt oplysningsinitiativer som f.eks. de succesfulde hjemmesider sexlinien.dk og abortnet.dk der er henvendt til hhv. unge og fagfolk, som ønsker mere viden.
Projektet, som blev iværksat i skoleåret 2001/2002, er støttet af Nordjyllands Amt, Sygehus Vendsyssel og Hjørring Kommune og Sundhedsstyrelsen. Tilbuddet er indtil videre omkostningsfrit for skolerne.
8 sygeplejersker, 2 sundhedsplejersker, 1 gynækologisk læge og 1 jordemoder er tilknyttet projektet. Målgruppen er 9. og 10. klassetrin.
Underviserne har taget kurser i kommunikation, pædagogik og formidling, og varetager hovedsageligt oplysning om prævention, anatomi, kropsbevidsthed, kønssygdomme og behandling.
Projektet er godkendt af ledere og lærere fra folkeskolen.
Projektet har tilknyttet 35 ung-til-ung-formidlere i gymnasiealderen, som taler med eleverne om mere følelsesrelaterede emner.