Faglig kommentar: Håndhygiejne og fartkontrol

Vask dine hænder. Det er OK at bede om det.” Sådan står der på de emblemer, som personalet på nogle britiske sygehuse bærer som led i et pilotprojekt. Baggrunden for projektet er, at nosokomielle infektioner koster det britiske sundhedsvæsen en milliard engelske pund og medvirker til 5.000 dødsfald hvert år.

Foruden emblemerne er der sat dispensere med alkoholgel op på alle senge, patienterne får udleveret foldere, der opfordrer dem til at minde personalet om at vaske hænder, og der hænger plakater rundt om på sygehusene med samme budskab. Projektet, der skal løbe over seks måneder, er formet efter samme model som lignende frugtbare initiativer i USA, Australien og Schweiz. Projektet omtales kort i Nursing Standard den 16. juli i år. 

Men vi kan også være med. Sygehusene i Ringkøbing Amt gjorde noget tilsvarende for få år siden. I samarbejde med det firma, der leverede engangshåndklæder til sygehusene, blev der lavet en folder, som blev udleveret til alle patienter ved indlæggelse eller behandling. Folderen oplyste om hospitalsinfektioner og opfordrede patienterne til at holde øje med personalets håndhygiejne og spørge direkte, om de havde vasket hænder.

Jeg omtalte folderen i ”Faglig kommentar” i Sygeplejersken nr. 17/2000. Artiklen i Nursing Standard var en god anledning til at ringe til hygiejnesygeplejerske Ian Gottlieb og spørge, hvordan det så var gået. Det var faktisk gået godt og som forventet, fortalte Ian Gottlieb. På nær et par stykker havde alle afdelinger på amtets sygehuse udleveret folderen.

Der var dog ikke ret mange patienter, der havde reageret på folderen ved direkte at opfordre personalet til at vaske hænder. Det har måske heller ikke været nødvendigt, og formålet var i virkeligheden også et andet. Når personalet vidste, at patienterne var informerede om betydningen af håndhygiejne og blev bedt om at holde øje med den, kunne det ikke undgå at påvirke deres adfærd. Den bedre håndhygiejne kunne bl.a. aflæses af, at for bruget af håndsæbe og sprit steg i perioden.

Om kampagnen førte til det egentlige mål - at nedsætte antallet af nosokomielle infektioner - er straks vanskeligere at vurdere. Et par prævalensundersøgelser foretaget før og efter kampagnen viste ganske vist et markant fald i infektionerne, men da der kun indgik et relativt lille antal patienter i de pågældende målinger, er den statistiske usikkerhed for stor til, at man kan sige noget sikkert om kampagnens effekt på infektionshyppigheden. 

Vigtigst er det, at håndhygiejnen er blevet gjort til et offentligt anliggende. Siden har Ian Gottlieb da også fået sat spritdispensere op ved alle elevatorer. ”Der står folk alligevel og laver ingenting. Så kan de lige så godt bruge tiden til at desinficere hænder.” Som i det britiske projekt sættes ind på to fronter: Det skal være let og hurtigt at opnå god håndhygiejne, og det virker stimulerende på moralen, når man ved, der bliver holdt øje med en. 

Tillid er godt, men kontrol er bedre. Hævder nogle. Vi kører jo alle lidt roligere i de uger, hvor vi ved, der er fartkontrol på landevejene. 

Video: Hånddesinfektion som intervention