Sygeplejersken
Hurtig hjælp at hente
”Akut team” i Odense Kommune tilbyder samtale og efterfølgende behandling til personer med et akut psykiatrisk problem inden for 48 timer. Projektet er netop blev permanent efter et toårigt indledende forsøg.
Sygeplejersken 2003 nr. 46, s. 24-25
Af:
Lene Kjær Rosenly, sygeplejerske
Samtale og efterfølgende behandling inden for 48 timer på hverdage til personer med et akut psykiatrisk problem. Det tilbud har betydet, at mange har fået hurtig hjælp, har undgået indlæggelse og på længere sigt har kunnet bevare deres sociale status og livskvalitet. Tilbuddet blev givet en række borgere i Odense som et forsøg fra 2000-2002, og efter evaluering af projektet er det besluttet at gøre det permanent fra 2004.
Med udgangspunkt i kritikken af distriktspsykiatriens afgrænsede målgruppe og tilgængelighed blev ”Akut team” oprettet som et projekt i en toårs periode, fra den 1. november 2000 til den 1. november 2002. Projektet var et tilbud til mennesker med et akut opstået psykiatrisk problem, som var over 18 år og bosiddende i Odense Kommune.
Akut team blev oprettet i et samarbejde mellem Fyns Amt og Odense Kommune og blev tilknyttet distriktspsykiatrien. Opgaverne for Akut team bestod i
-
at afklare, om der er tale om et psykisk eller et psykiatrisk problem.
-
undervise og vejlede samarbejdspartnere, patienter og pårørende i forhold til den konkrete psykiatriske problemstilling,
-
komme med forslag til konkret problemløsning,
-
tale med pårørende om, hvordan de kunne hjælpe,
-
starte medicinsk behandling, hvis det var nødvendigt,
-
etablere og koordinere kontakten til sociale myndigheder og andre samarbejdspartnere.
Akut team bestod af fire fuldtidsansatte: en speciallæge i psykiatri, en sygeplejerske, en socialrådgiver og en sekretær. Akut team havde åbent alle hverdage fra 8-18, og patienter, pårørende og fagpersoner kunne henvende sig pr. telefon. Vi forsynede praktiserende læger, sagsbehandlere og sundhedspersonale med skriftligt materiale om Akut team og holdt desuden informationsmøder. Patienter og pårørende blev informeret om tilbuddet gennem fagpersonale og fra mund til mund.
Efter henvendelse eller henvisning blev patienten tilbudt en samtale inden for 48 timer på hverdage, hvorefter teamet tog stilling til et evt. behandlingsforløb. Patienten kunne være indvisiteret i teamet i højst tre måneder, og hvis det derefter blev vurderet, at der var behov for et længerevarende behandlingsforløb, forestod Akut team viderehenvisningen.
Stort behov for Akut team
Det viste sig hurtigt efter opstart af projektet, at der var et meget stort behov for et tilbud som Akut team. Det viste sig også, at patientgruppen på mange punkter var anderledes end den, vi kendte fra de allerede etablerede psykiatriske behandlingstilbud.
En patientgruppe, som tydeligvis manglede behandlingstilbud, var demente med adfærdsproblemer. Inden for de første tre måneder blev der henvist 21 patienter, hvilket ikke var hensigtsmæssigt, da demente patienter hører til gerontopsykiatriens målgruppe. Derfor blev det besluttet at indsnævre Akut teams målgruppe, så patienter med demens ikke indgik, men der var fortsat ingen øvre aldersgrænse.
De første måneder af projektperioden blev desuden brugt til at informere samarbejdspartnere om projektet, især de praktiserende læger, som ville blive tætte samarbejdspartnere. De havde ofte selv efterlyst et tættere samarbejde mellem distriktspsykiatrien og privatpraktiserende læger.
Nyt tilbud til praktiserende læger
Under hele projektperioden var der mange positive tilkendegivelser om projektet. Bl.a. fra de praktiserende læger var der et tydeligt ønske om, at projektet fortsatte, da de gennem Akut team havde fået en mulighed i deres arbejde, de ikke tidligere havde haft. Desuden var der ikke andre behandlingstilbud til de patienter, som Akut team behandlede, end evt. indlæggelse.
Årsagen til, at der mod forventning blev henvist færre patienter med psykose end forventet, tror jeg, bl.a. skyldes, at disse
Side 25
patienter straks blev viderehenvist til distriktspsykiatrien, hvis det virkede oplagt ved vurderingen, at de havde en psykose. Desuden er der i forvejen i Odense Kommune et meget bredt tilbud om behandling og støtte til disse patienter.
Derimod var erfaringen, at der er meget få støtte- og behandlingstilbud til patienter med ikke-psykotiske lidelser. En spørgeskemaundersøgelse viste, at de praktiserende læger oplevede, at Akut team var eneste alternativ til akut indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og Akut team udfyldte derfor et stort tomrum med hensyn til akut vurdering og behandling samt rådgivning og vejledning af praktiserende læger.
Social status bevaret
Akut teams hurtige indsats har medført, at en stor del af patienterne har kunnet opretholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet og har derved været medvirkende til, at patienterne kunnet bibeholde deres sociale status.
Et af målene med projektet var øget tilgængelighed, hvilket til fulde blev opfyldt. Som medarbejder oplevede jeg, at proceduren med telefonisk henvisning var meget god, fordi der ved den personlige samtale er mulighed for en mere detaljeret henvisning end ved skriftlig henvisning. Det var også erfaringen, at der kom mange meget relevante henvisninger fra alle, der kunne henvise.
Indvisiteringstiden på tre måneder, som er forholdsvis kort tid i psykiatrisk regi, blev generelt oplevet som positiv, idet både personale og patienter har været meget bevidste om det. Det har bevirket en høj motivation og intensitet i behandlingen. For enkelte patienter ville det have været mere hensigtsmæssigt med en længere indvisitering med mulighed for samtaler over en længere periode f.eks. seks måneder.
Projektet genåbner
Projektet var toårigt, hvilket er forholdsvis kort tid, hvis man skal nå at evaluere det med henblik på en permanent forankring. Det betød desværre, at Akut team lukkede den 1. november 2002 pga. manglende økonomi til at føre det videre, skønt der var et stort både fagligt og politisk ønske om, at det skulle fortsætte.
Det er dog netop besluttet, at Akut team genåbner i begyndelsen af 2004 som et permanent tilbud til borgere i Odense Kommune.
Flere lignende projekter er blevet etableret landet over de senere år. Det bliver spændende at følge udviklingen, da en del af denne patientgruppe har været uden behandlingstilbud igennem en årrække.
Fordi Akut team var et nyt tilbud og resultatet derfor uvist, blev der registreret undervejs og efterfølgende lavet opgørelser, som blev sammenlignet med distriktspsykiatriens patientgruppe.
I projektperioden blev 483 patienter henvist til Akut team, hvoraf 262 blev tilbudt et behandlingsforløb. I mange tilfælde, hvor patienten ikke blev indvisiteret, blev patienten rådgivet og vejledt om alternativ støtteforanstaltning.
Patientgruppe
I Akut team var en stor del af patientgruppen forholdsvis ung; ca. 43 pct. var under 30 år, mens det tilsvarende tal i distriktspsykiatrien kun er ca. 15 pct. En overvægt af de indvisiterede patienter var kvinder ligesom i distriktspsykiatrien.
Der var overvægt (73 pct.) af diagnoser som depression, angst og obsessiv compulsiv disorder (OCD) blandt de indvisiterede patienter, hvorimod kun et fåtal blev behandlet for psykose (sammenlignet med 70 pct. af patienterne i distriktspsykiatrien).
Et af målene ved etablering af Akut team var at gøre det lettere end i distriktspsykiatrien at intervenere i forhold til de ”nysyge,” dvs. mennesker med psykose, som ikke tidligere har været i behandling. I projektperioden blev 13 ”nysyge” behandlet i Akut team.
Tallet skal dog tages med et vist forbehold, idet nogle ”nysyge” debuterer med depressionssymptomer, hvorfor det ikke er muligt at påvise, hvor mange patienter der reelt har været.
Patienter med depression, angst og OCD havde for ca. halvdelens vedkommende tidligere fået behandling for deres psykiatriske lidelse, og størstedelen havde været behandlet af egen læge. Der tegnede sig dog et billede af, at flere patienter med depression end med angst og OCD blev behandlet af det psykiatriske behandlingssystem.
Forsørgelsesgrundlag
En stor del af Akut teams patienter havde fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket er en markant forskel i forhold til distriktspsykiatrien, hvor 78 pct. af alle patienter er pensionister. I Akut team var størstedelen af patienterne enten i arbejde eller under uddannelse.
Behandling
Behandlingen i Akut team bestod især af individuelle samtaler, rådgivning og medicinsk behandling. Da alle patienter på visiteringstidspunktet havde et akut psykiatrisk problem, var der specielt i starten af behandlingsforløbet behov for en meget tæt kontakt til patienten. Kontakten bestod ofte i ugentlige samtaler, enten under hjemmebesøg eller på kontoret, og desuden var der en del telefonsamtaler. Der blev arbejdet ud fra en kognitiv referenceramme.
Hos mere end halvdelen af patienterne var der behov for en koordinerende indsats med samarbejdspartnere. I flere tilfælde skete dette via en kommunal sagsbehandler i forbindelse med sygemelding fra arbejde eller via en studievejleder i forbindelse med fravær fra studium.
Afslutning
Størstedelen af patienterne blev afsluttet uden yderligere støtte end til praktiserende læge. Det var fortrinsvis patienter med psykose, der havde brug for yderligere støtte. De blev henvist til indlæggelse eller distriktspsykiatri.
Lene Kjær Rosenly er ansat på Vejle Sygehus som distriktssygeplejerske, men har tidligere været ansat i Akut team, Odense.