Sygeplejersken
Når arbejde og privatliv ikke hænger sammen
Ikke alle sygeplejersker har lige let ved at finde balancen mellem arbejdsliv og familieliv. 42 pct. oplever konflikter mellem de to liv, og konflikterne får sygeplejersker til at overveje at søge væk. Desuden ser det ud til, at sygeplejersker er mere klemt end andre faggrupper.
Sygeplejersken 2003 nr. 46, s. 8
Af:
Lotte Havemann, journalist
Klokken nærmer sig 15.30, og sygeplejersken skal egentlig afsted for at hente børn og købe ind. Men der er et par ting, hun burde have nået, og hun kan ikke møde tidligere næste dag. Overarbejde er heller ikke velset på afdelingen. Til gengæld forventes det, at hun og de andre sygeplejersker skal være hurtige og effektive, samtidig med at de giver sig tid til at være imødekommende over for patienterne. I dag er det ikke rigtig lykkedes for hende.
Forleden var hun desuden ude for et traumatiserende patientforløb, og der har ikke været tid til at få snakket det igennem med kollegerne. Hun har heller ikke sovet for godt i nat, og nu overvejer hun at søge et andet job.
Situationen er konstrueret, men sådan kunne vilkårene godt se ud for en stor del af de godt 4.500 sygeplejersker (almene og specialiserede sygeplejersker, ledende sygeplejersker, sundhedsplejersker, sygeplejelærere og studerende), der har deltaget i undersøgelsen ”Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred.”
Undersøgelsen er udført af Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet, og den seneste del handler om balancen mellem arbejds- og privatliv. 42 pct. af alle sygeplejerskerne svarer, at de ”jævnligt” eller ”ofte” oplever kon- flikt mellem arbejde og privatliv (figur 1). En betydelig del svarer også, at det ville være lettere at have både arbejde og privatliv, hvis de havde større indflydelse på, hvornår deres arbejdstid skulle ligge. 49 pct. af dem svarer ”ja, helt sikkert” eller ”ja, til en vis grad,” og hvis man udelukkende ser på basissygeplejerskerne, mener hele 57 pct., at hvis de havde større indflydelse på deres arbejdstid, ville de bedre kunne få arbejde og privatliv til at hænge sammen (figur 2).
Når arbejdet går ud over fritiden og samværet med familien, begynder sygeplejerskerne at tænke på at finde et andet arbejde.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der blandt dem, som oplever en dårlig sammenhæng mellem arbejde og privatliv, er en større andel (59 pct.), som enten overvejer at søge andet arbejde, har konkrete planer om at søge eller faktisk har søgt et andet arbejde, end blandt dem, som oplever en god sammenhæng (32 pct.).
Omvendt viser undersøgelsen, at der i gruppen af sygeplejersker, som godt kan få arbejde og privatliv til at fungere sammen, er en betydeligt større andel (51 pct.), der ikke har intention om at skifte job set i forhold til dem, som har svært ved at få tingene til at hænge sammen (20 pct.).
Andelen inden for de forskellige stillingskategorier, der har svaret ”Ja, ofte”og Ja, jævnligt”på spørgsmålet: ”Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejde og privatliv, sådan at du helst ville være begge steder på én gang?”I diagrammet ses kun de deltagergrupper, hvor antallet er 20 og derover.
Når sygeplejersker, som oplever et misforhold mellem arbejde og privatliv, bliver bedt om at begrunde, hvorfor de ønsker at skifte job, peger mange af dem på uhensigtsmæssige arbejdstider, for krævende arbejde, for lidt udvikling og for lidt indflydelse.
Når de sygeplejersker, som har lettere ved at få privatlivet til at fungere ved siden af arbejdet, overvejer jobskifte eller faktisk søger et nyt arbejde, gør de det i højere grad, fordi de ønsker nye udviklingsmuligheder eller blot har lyst til noget andet.
De sygeplejersker, som bedst kan få arbejde og privatliv til at fungere sammen, findes blandt sygeplejersker ansat på behandlingsafdelinger (f.eks. ambulatorier, røntgen og operation). Sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger, børne-, og intensivafdelinger oplever den dårligste sammenhæng mellem arbejde og privatliv.
Andelen inden for de forskellige stillingskategorier, der har svaret ”Ja, helt sikkert”og ”Ja, til en hvis grad”på spørgsmålet: ”Ville det være lettere at havebåde arbejde og privatliv, hvis du selv havde større indflydelse på, hvornår dinarbejdstid skulle ligge?”I diagrammet ses kun de deltagergrupper, hvor antalleter 20 og derover.
Mere trængt end andre
Sygeplejersker har tilsyneladende også sværere ved at få arbejde og privatliv til at gå op i en højere enhed end andre faggrupper. Undersøgelsen har sammenlignet sygeplejerskernes besvarelser med besvarelser fra andre faggrupper fra Arbejdsmiljøinstituttets såkaldte SARAdatabase. Databasen indeholder svar fra godt 3.000 respondenter, som har svaret på de samme spørgsmål som sygeplejerskerne. Respondenterne er dels beskæftiget inden for sundhedssektoren, men de arbejder også som f.eks. ingeniører, arkitekter, kokke, maskinarbejdere, pædagoger og socialrådgivere.
For sygeplejersker er det ikke så afgørende, hvornår på døgnet de skal arbejde, men om deres arbejdstider ligger på et tidspunkt, der passer til deres livssituation.
Dansk Sygeplejeråds undersøgelse om balancen mellem sygeplejerskers arbejde og privatliv viser nemlig, at sygeplejersker, der arbejder i aften- og nattevagt, oplever en større grad af sammenhæng mellem dét at arbejde og dét at være forældre sammenlignet med dem, der arbejder om dagen. Når det gælder forholdet mellem arbejde og privatliv, er der dog ikke den store forskel på, hvordan sygeplejersker i hhv. dag-, aften- og nattevagt oplever det.
Sygeplejersker i 2- og 3-holdsskift er hårdere ramt. Det er dem, der har sværest ved at få arbejde og privatliv til at hænge sammen.
20 pct. af SARA-deltagerne har svaret, at de oplever konflikt mellem arbejde og privatliv mod hele 42 pct. for sygeplejerskerne. 36 pct. af SARA-deltagerne bekræfter desuden, at de bedre kunne få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, hvis de havde større indflydelse på deres arbejdstid mod 49 pct. for sygeplejerskernes vedkommende. Det skal bemærkes, at kønsfordelingen på SARA-deltagere er 60,3 pct. kvinder og 39,7 pct. mænd. Kønsfordelingen på deltagerne i ”Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred” fordeler sig på 97 pct. kvinder og 3 pct. mænd.
En del sygeplejersker med børn føler, at arbejdet går ud over forholdet til børnene. Hårdest ramt er sygeplejersker med specialistfunktion og de sygeplejersker, der sidder i overordnede lederstillinger (oversygeplejersker). Herudover melder sygeplejersker, der bor alene i et opløst parforhold, om en dårlig relation til deres børn. Sygeplejersker med hjemmeboende børn under 15 år har også problemer med at få arbejde, privatliv og børn til at fungere.
Oplevelsen af et godt forhold til børn er til gengæld højere for dem, der arbejder i aften- og nattevagter sammenlignet med dem, der arbejder om dagen. I bunden ligger de sygeplejersker, der arbejder i 3-holdsskift.
Sygeplejersker over 40 år (med og uden børn) er dem, der bedst kan få arbejde og privatliv til at hænge sammen.
Undersøgelsen giver ikke noget svar på, hvorfor sygeplejerskerne føler sig mere klemt, når det drejer sig om at kombinere arbejde og privatliv, men den udpeger hvilke faktorer, der har betydning for, om sygeplejersker oplever en lav kvalitet af relationen mellem arbejds- og privatlivet.
Faktorerne for basissygeplejersker og sygeplejersker med specialistfunktion er (i prioriteret rækkefølge):
- rollekonflikter
- kvantitative krav
- emotionelle krav
- indflydelse
- krav om at skjule følelser
- mening i arbejdet
- social støtte
- forudsigelighed
- involvering.
Hvis sygeplejerskerne på deres arbejde er ude for mange rollekonflikter, høje kvantitative krav og høje emotionelle krav, oplever de altså en lav kvalitet i relationen mellem arbejds- og privatliv. På samme måde oplever flere sygeplejersker, som udsættes for lav indflydelse, høje krav om at skulle skjule følelser, lav mening i arbejdet, lav social støtte, lav forudsigelighed (lavt informationsniveau) og lav involvering (identifikation med arbejdspladsen) en lav kvalitet, når det gælder om at få arbejde og privatliv til at hænge sammen.
Overarbejde og sygefravær
Mer- og overarbejde er også en belastende faktor, viser undersøgelsen. De sygeplejersker, der ikke er nødt til at tage mer- eller overarbejde, oplever den højeste kvalitet i sammenhængen mellem arbejde og privatliv. Omvendt forringer mer- og overarbejde kvaliteten. Ledende sygeplejersker er til gengæld ikke så påvirket af ekstra arbejdstimer. Blandt de ledende sygeplejersker ændrer mer- og overarbejdet ikke på deres oplevelse af forholdet mellem arbejde og privatliv.
Sygefraværet svinger også ud, når sygeplejersker ikke kan få tingene til at gå op. Dem, som oplever en høj kvalitet i forholdet mellem arbejde og privatliv, har i gennemsnit haft 9,6 sygedage, mens dem, der ikke gør det, har haft tre dage mere, altså 12,6 sygedage de sidste 12 måneder. Samme tendens gør sig gældende for sygeplejersker i ledende stillinger. Her er tallene 5,2 og 9,7 sygedage.