Boganmeldelser

Livsmodet kan styrkes gennem samtale

Bente Hjorth Madsen, Merete Nordentoft, Lilian Zøllner

Når selvmordet truer - livet til debat

København: Munksgaard Danmark 2003
152 sider, 198 kr.

Bogens terapeutiske tilgang er overvejende kognitiv korttidsterapi på et systemisk grundlag, som stiler mod løsning af konkrete problemer. Det er fængslende læsning, forfattet af kompetente fagfolk og rig på erfaring og cases. Bogen er tænkt som støtte til alle, der møder et menneske, som overvejer eller har forsøgt selvmord. Bogen er svær at lægge fra sig. Selvmord opfattes både som et personligt og et samfundsmæssigt problem. Den terapeutiske indsats sætter fokus på den unge, den midaldrende og den etnisk fremmede klient med forskellige tilgange til hver gruppe. Kulturelle forhold kan bevirke, at behandleren står mere famlende over for den kulturelt fremmede klient, et tidligere tyndt beskrevet område. 

Selvmord optræder hyppigst hos mænd og hyppigere hos ældre end hos yngre. Mere end en fjerdedel af alle selvmord i Danmark i 1999 blev begået af personer over 65 år. Det er derfor beklageligt, at erfaringer om mødet med det gamle menneske som klient ikke er medtaget. Bogen fokuserer ikke blot på samtale om håbløshed, lav selvfølelse, skamfuldhed, kognitive forvrængninger og det ikke at kunne forestille sig positive ændringer i fremtiden. Der er talrige eksempler, og med god brug af digte og tegninger anskues følelser.

Størsteparten af bogen er forfattet af Bente Hjort Madsen, der har 30 års klinisk erfaring som psykolog, de sidste otte år som leder af Center for Selvmordsforebyggelse i Århus. Efter ni kapitler har hun svært ved at stoppe, men afslutningsvis skriver hun, at vi ikke må acceptere selvmordet som en legal løsning på selv de vanskeligste livsvilkår. Lilian Zøllner, leder af Center for Selvmordsforskning, påpeger, hvordan fokusering på faktorer, der styrker livsmod, livsduelighed og modstandsdygtighed, kan medvirke til at forebygge selvmord.

Overlæge i psykiatri, Merete Nordentoft, skriver til slut om risikofaktorer, definitioner, selvmordshyppighed og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Faglitteratur indledes ofte med sådanne faktuelle oplysninger, men her opleves det yderst relevant at slutte med dem. 

Af Jorit Tellervo, sygeplejerske og billedkunstner. Arbejder som underviser, skribent, kunstner og foredragsholder.

Hvordan vi kan lære af vores fejl

Beth Lilja Pedersen,- Torben Mogensen

Patientsikkerhed fra sanktion til læring

København: Munksgaard 2003
280 sider, 268 kr.

”Større sikkerhed for patienterne får vi ved at arbejde for en sikkerhedskultur, hvor organisationen ændres, så ulykker og uheld undgås og fejl forebygges.” Citatet beskriver præcist formålet med bogen, som er at medvirke til at ændre vores kultur fra det sanktionerende individorienterede til det lærende og systemorienterede.

Bogen henvender sig bredt til sundhedspersonalet på alle niveauer, men det understreges, at ledere er en vigtig målgruppe, fordi det påhviler dem at være bannerførere i denne udvikling. Når det er vigtigt at ændre kulturen i forhold til utilsigtede hændelser, er det fordi fejl ofte skyldes svigt i et system og ikke blot hos et individ, og fordi det ikke kun er det enkelte individ, der skal lære af fejlen, men hele organisationen.

Vi kan ændre vores kultur bl.a. ved at få en forståelse af, hvorfor fejl sker, og ved at blive opmærksomme på barrierer, der kan være hæmmende for en sikkerhedskultur. Som eksempel nævnes lægekulturen, der traditionelt har været kendetegnet ”som individualistisk, selvcensurerende, lukket, blufærdig og negativt bebrejdende frem for konstruktivt rosende.” Også andre eksempler bidrager til forståelse for, hvorfor sundhedsvæsenet har haft tradition for at håndtere fejl og utilsigtede hændelser som et individansvar. 

Patienten spiller en vigtig rolle i samarbejdet og inddrages som en aktiv medspiller for at komme de utilsigtede hændelser i forkøbet. Ideen er at uddanne ”den gode patient” til at blive en aktiv, engageret og velinformeret deltager i behandlingsteamet, fordi det er vigtigt, at patienten kan finde ud af at følge behandlingen og reagere relevant, når noget virker forkert. 

Der er mange meget konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med risikostyring og højnelse af patientsikkerheden. Dels er der en beskrivelse af et design på den sikre arbejdsplads, dels beskrivelser af, hvordan man kan arbejde analytisk og konstruktivt med indrapporterede utilsigtede hændelser. De sidste kapitler handler om den mere traditionelle tilgang til utilsigtede hændelser, Patientklagenævn, Patientforsikring, tilsynsmyndigheden m.m. Har man svært ved at orientere sig i klagesystemet og svært ved at skelne mellem Patientklagenævnet og Patientforsikringen, er der god hjælp at hente.

Af Jette Ammentorp, oversygeplejerske, cand.scient.san., Kolding Sygehus. 

Tryghed ligger i den sikre hånd

Jørn Stordalen

Praktiske sykepleieferdigheter 

Oslo: Fagbokforlaget 2003
312 sider, 348 n.kr.

I ” Praktiske sykepleieferdigheter ” beskrives udvalgte teknikker og procedurer, som er almindelige inden for sygeplejen. Det er imidlertid ikke en helt almindelig lærebog. Bogen er konstrueret, så læseren jævnligt udfordres til refleksion. 

I første del gennemgås ti grundlæggende principper, hvilket ikke er det samme som grundlæggende sygepleje. Af bogens ti principper kan jeg f.eks. nævne orden, planlægning, hygiejne, sikkerhed og velvære. Til hvert princip knytter sig et piktogram som tegn på, at et grundlæggende princip bør medtænkes og indarbejdes i en given procedure. Hver procedurebeskrivelse er forsynet med et relevant antal piktogrammer. Somme tider uddybes piktogrammet i beskrivelsen af proceduren. Andre steder må læseren repetere piktogrammets betydning for at indse forbindelsen mellem piktogrammet og proceduren. På den måde kombineres delelementer i sygeplejen til større helheder, og læseren udfordres til at reflektere. 

Indimellem afbrydes teksten af refleksions spørgsmål, og læseren sættes jævnligt i problematiske situationer. Flere af disse situationer minder om oplæg til problembaseret læring. Følgende situation er en af de første i bogen:

Du kommer ind på en stue med rent linned i hænderne. Du skal skifte sengetøj. På bordene står der mad, kaffekopper og blomster. På stolen ligger patientens tøj. Hvad gør du?

Således udfordres læseren til at diskutere og tage stilling. Den udfordrende form gør bogen velegnet som lærebog til traditionelle studier, til fjernstudier og i forbindelse med problembaseret læring. Ideen med piktogrammer som tegn på grundlæggende principper kan sandsynligvis også fungere i andre sammenhænge f.eks. i forbindelse med revision af standarder. 

Ifølge Stordalen vil en patient føle sig tryg ved en medmenneskelig sygeplejerske, som udfører teknikker og procedurer med sikker hånd. Stordalen har fravalgt at skrive om sygeplejerskens medmenneskelige funktion. Forinden får han dog fortalt, at den medmenneskelige sygeplejerske bruger sine sanser til danne sig et billede af patienten, bryder sig om patienten, giver ham en oplevelse af at være betydningsfuld og enestående, modtager patienten med åbenhed og møder hans lidelse. Teknikkerne beskrives lige så kort og præcist. 

Der bruges ingen overflødige ord. Samtidig formidles teknikker og procedurer, så jeg ikke tvivler på, at patienten er betydningsfuld. 

Af Birgitta Nordenhof, klinisk sygeplejelærer, cand.scient.san., Odense Universitetshospital, Patientcenter Rød, afd. E, F, Z og K.

Praksis ind i klassen

Gerd Bjørke

Problembaseret læring 

Oversat og bearbejdet fra norsk af Søren Pedersen
København: Gads Forlag 2003
212 sider, 175 kr.  

Problembaseret læring er en måde at tilrettelægge uddannelse på og en undervisningsform, hvor underviseren bringer praksisproblemer ind i klasselokalet. Bjørke har skrevet denne bog ud fra sine erfaringer hermed. Bjørke giver en detaljeret introduktion til de pædagogiske arbejdsmetoder og principper, som karakteriserer problembaseret læring, og placerer tydeligt og velargumenteret problembaseret læring i det pædagogiske teorilandskab. Hun forklarer, hvordan problembaseret læring enten ligner eller adskiller sig fra andre former for læring.

Væsentlige forskelle på problembaseret og projektbaseret læring gennemgås. Netbaseret læring inddrages som et godt supplement til problembaseret læring. Oversættelsen er vellykket, sproget er flydende, ordvalget er forholdsvis ukompliceret, og der stilles ikke særlige krav om pædagogiske forkundskaber. Bogen er med andre ord skrevet, så lærere og studerende uden erfaring med problembaseret læring kan anvende den som opskrift på, hvordan man kommer igennem problembaseret læring. 

Læseren får endda gode ideer til samarbejdsaftaler og konfliktløsning undervejs i processen. Problembaseret læring harmonerer ikke med mere traditionelle eksamensformer. Denne problemstilling uddybes, og der gives forslag til eksamensformer, som passer til problembaserede læringsmodeller. Bjørke tager ikke stilling til, om problembaseret læring kan anvendes i kliniske studier, hvor de studerende selv oplever praksisproblemerne.

Selvfølgelig kan man ikke afbryde samarbejdet med en patient, men problemerne fra situationen kan bearbejdes bagefter. Inspireret af bogen, forestiller jeg mig, at en mindre gruppe studerende, evt. en tværfaglig gruppe studerende kan have glæde af at følge principperne for problembaseret læring i forbindelse med bearbejdning af problemer fra en fælles praksis.

Af Birgitta Nordenhof , klinisk Sygeplejelærer, cand.scient.san. Odense Universitetshospital, Patientcenter Rød, afdeling E, F, K og Z.