Opgør på vej I sygeplejens historie

Franske soldater rejser tricoloren efter at have indtaget bastionen Malakoff - en hjørnesten i forsvarsværkerne ved det belejrede Sevastopol på Krim.
Her fandt det sidste slag sted. Det er formentlig det første fotografi, der viser krigens rædsler - et af flere tegn på en ny tids gennembrud.   

Sygeplejepioneren over alle, Florence Nightingale, beskrevet som ”de sårede soldaters frelsende engel” og reformatoren af det engelske sundhedsvæsen efter Krim-krigen (se ”Krim-krigen og Florence”), har næsten mytisk status.

Men nu er engelske forskere gået i gang med at pille ved glorien. Det bliver Florence Nightingales indsats ikke mindre af, mener de, men den kan skygge for, hvad der virkelig skete under Krim-krigen, hvor den moderne sygepleje får sit gennembrud.

Sygeplejersken er blevet inspireret af de engelske forskere og har sat et omfattende udredningsprojekt i gang. Det skal belyse, at den moderne sygeplejes historie ikke kun skal tillægges en enkelt kvindes heroiske indsats. Florence Nightingale har været sin tids frontfigur, der konkretiserede de tanker, som lå i tiden, men før hun kom på banen, havde eksempelvis både franske, tyske og russiske kvinder lagt grundstenen til en moderne profession. 

Den tidlige professionelle tyske sygepleje har et af sine tyngdepunkter hos diakonisserne i Kaiserswerth. Det er veldokumenteret. Langt mindre kendt er det, at Sankt Vincent-søstrene var i stand til at yde en helhedsorienteret basal sygepleje i 1600-tallets Frankrig. Og endnu mindre kendt er det, at Rusland allerede havde grundlagt en systematisk uddannelse af sygesøstre før Krim-krigens udbrud i 1853. 

Det betyder, at redaktionen nu sætter fokus på udviklingen af sygeplejen i netop de to lande med en række artikler, der løbende præsenteres i tidsskriftet. Hjulpet på vej af researchere og historisk kyndige har de to journalister Pia Loyau og Dina Yafasova, som taler henholdsvis fransk og russisk, været i de respektive landes arkiver for at finde materiale om sygeplejen før Florence Nightingale. Det er blevet til en række tankevækkende artikler, der føjer meget nyt til sygeplejens historie.

”Der er tale om noget helt enestående,”

Side 7

siger chefredaktør for Sygeplejersken, Peter Skeel Hjorth, som har taget initiativ til projektet og været supervisor for de to journalister.

”Journalisterne har gravet materiale frem, som historikerne endnu ikke har set endsige haft lejlighed til at analysere. Nu præsenteres det i journalistisk form for sygeplejerskerne, så disse kan få en forståelse af den moderne sygeplejes udvikling og se, hvad det er for et betydningsfuldt fag, de har valgt at gå ind i.” 

En milepæl i sygelejen 

Peter Skeel Hjorth fik inspiration til projektet, da han var i London til den internationale sygeplejerskeorganisations 100-års jubilæum i 1999. Her faldt han over lægen og psykologen Hugh Smalls bog ”Florence Nightingale - Avenging Angel,” der netop er et opgør med myten Florence Nightingale. 

Ifølge Hugh Small er det tvivlsomt, om Florence Nightingales indsats under Krim-krigen gjorde nogen større forskel. Hun gik ganske rigtigt rundt fra sygeseng til sygeseng med sin lampe, men soldaterne overlevede ikke, som myten ellers fortæller. 

De døde i massevis - af sygdomme, underernæring og ikke mindst mangel på hygiejne. Krim-krigen var nemlig mest af alt en sundhedsmæssig katastrofe. 20.000 engelske soldater gik til. Kun de 4.000 døde på slagmarken. Resten gik til under ufattelige lidelser på feltlazaretterne og militærhospitalet i Scutari (se ”Krim-krigen og Florence”), hvor Florence Nightingale stod i spidsen for sygeplejen. 

Forholdene her var så uhumske, at vi har svært ved at forestille os det. Udsat for kolera, tyfus og dysenteri og liggende i en bakterierede af fækalier og urin var der kun ganske få, der overlevede. 

Derfor er der grund til at se nærmere på, hvad der egentlig ligger bag det sentimentale glansbillede af Florence Nightingale, mener Hugh Small, som får følgeskab af flere engelske forskere, bl.a. af historikeren Sue Goldie Mariarty, som også har kigget på, hvad hun kalder ”Private Truth and Public Myth.” 

Myten om damen med lampen blev skabt, fordi England på det tidspunkt mest af alt havde brug for helte i en på

Side 8

alle måder beskidt krig. Landets krigsminister, Sidney Herbert, var nødt til at forholde sig til krigsreportagerne i avisen The Times om de engelske soldaters prøvelser, forårsaget af inkompetente ledere og en utilstrækkelig lægetjeneste. Avisen refererede bl.a. til de franske søstres omsorgsfulde sygepleje på militærhospitalet i Scutari. Derfor var det af vital interesse for regeringen, at Florence Nightingale blev en succes. Og Florence Nightingale greb chancen, da Sidney Herbert udpegede hende til at lede sygeplejen i Scutari. 

Hun drog af sted med sine sygeplejersker og scorede med Hugh Smalls ord en enorm propagandasejr. Hun skabte orden ud af kaos i Scutari og fik dirigeret udstyr og forplejning derhen, hvor der var brug for det - nemlig til de sårede soldater. Hun vandt deres hengivenhed, og myten om damen med lampen kunne tage sin begyndelse - på trods af den chokerende kendsgerning, at dødsraten på hospitalet i Scutari var højere end på de andre militærhospitaler, og at det netop var denne mangel på viden om de katastrofale sanitære forhold, der var årsag til det, fastslår Hugh Small. 

Tilbage i London måtte Florence Nightingale kæmpe med en helt anden slags virkelighed, for her går det for alvor op for hende, at hun har været et redskab for regeringen, og at hendes mission har været et cover-up for de faktiske forhold. Samtidig erkender hun, da hun skal i gang med sin indberetning til sundhedskommissionen, at hendes sygepleje har været utilstrækkelig. Hun har lindret soldaternes lidelser, men de døde på trods af hendes sygepleje. 

Med udgangspunkt i hendes omfattende korrespondance og rapporter mener Hugh Small, at Florence Nightingale i virkeligheden selv ville ønske, at eftertiden også skal huske hende for det, hun lærte på den hårde måde i Scutari - at hun ved sin uvidenhed var med til at lade den engelske hær dø!

Florence Nightingale, som vi kender hende ifølge myten. Billedet af ”Damen med lampen” blev først publiceret i 1855 i Illustrated London News, og populærpressen var ikke sen til at følge efter.

Dække over virkeligheden 

”Som journalist blev jeg naturligvis nysgerrig, da jeg både hos Hugh Small og senere på det engelske BBCs historieside på internettet kunne læse, at der i virkeligheden var tale om et cover-up, der skulle dække over manglende kompetence hos den engelske regering, uduelige militære ledere og mandschauvinistiske læger, som både var uvidende og standshovmodige,” siger Peter Skeel Hjorth.

”Med vores historieprojekt vil vi gerne bidrage til, at omverdenen får et mere nuanceret billede af den moderne sygeplejes gennembrud end det gængse - at det helt og holdent skyldes en enkelt kvindes indsats - Florence Nightingale. Det forringer selvfølgelig ikke Florence Nightingales senere arbejde, men det rokker alvorligt ved den antagelse, at den moderne sygepleje primært skal tillægges hende.

Sygeplejerskens projekt viser, at den moderne sygepleje har langt videre grænser og langt dybere rødder. At tyngdepunktet for gennembruddet af den moderne sygepleje ligger andre steder og på et tidligere tidspunkt. Det viser de nye oplysninger, vi har om sygeplejen i Frankrig og Rusland,” understreger han.

”For mig har det været dybt fascinerende at dykke ned i sygeplejehistorien og få kendskab til fagets rødder og traditioner. Den slags er sundt, tror jeg, for hvis et fag ikke værner om sin historie, mister det identitet og mulighed for at udvikle

Side 9

sig. Her har jeg f.eks. stået med en russisk lærebog i grundlæggende sygepleje, udgivet allerede i 1822 i Sankt Petersborg, to år efter at Florence Nightingale blev født.

Det har også været ufatteligt spændende at være med til at grave materiale frem om en af de store pionérer inden for kirurgien, lægen Nicolaj Pirogov fra Sankt Petersborg. Han var med til at uddanne de russiske sygesøstre, der blev sendt til fronten i Krimkrigen. Lige så fascinerende har det været at arbejde med de franske Sankt Vincent-søstre. Tænk at have fået mulighed for at stå med de ægte breve - skrevet hjem af søstre, som var udstationeret for at pleje de franske tropper på militærhospitalet i Konstantinopel. Det er breve, som befinder sig i arkiver i Paris, og som endnu ingen historikere har set, fordi de ikke ved, at de findes. Disse breve har vi fundet frem til.”

Russiske sygeplejersker fra Krim-krigen. Fra Korsophøjelsesfællesskabet i Skt. Petersborg blev der sendt mindst 236 uddannede sygeplejersker, hvis navne er kendt, til krigsskuepladsen på Krim-halvøen. Men mange andre kvinder tog del i plejen af syge og sårede, blandt dem 91 ”barmhjertige” enker fra Moskva og Skt.Petersborg.

Krigen som milepæl 

Når Sygeplejerskens projekt tager udgangspunkt i Krim-krigen, skyldes det, at netop den krig udløser et gennembrud for sygeplejen. Her er det første gang i historien, at et stort antal kvinder i organiseret form bliver involveret i plejen af de syge og sårede soldater. Engelske, franske og russiske kvinder og senere kvinder fra kongeriget Sardinien sendes nu af sted til krigsskuepladsen for at yde en professionel sygeplejeindsats. Krim-krigen kan med rette siges at være forløberen for de senere verdenskrige. Her blev der afprøvet nye våben og udkæmpet voldsomme slag med frygtelige menneskelige lidelser til følge.

Omkring én million mennesker omkom. Set i sammenhæng med befolkningstallene dengang er der tale om enorme tab af menneskeliv. Men netop her, under de værst tænkelige sanitære forhold, får sygeplejerskerne med Florence Nightingale i spidsen inspiration til udviklingen af den moderne sygepleje, understreger Peter Skeel Hjorth:

”Krim-krigen har sin store betydning i sygeplejehistorien. Her tog den sin første rigtige begyndelse. Siden har en hærskare af kvinder løftet professionen op til det, den er i dag. Langt hen ad vejen er der belæg for, at de efterfølgende sundhedsreformer har sammenhæng med bedre hygiejne, bedre kost og bedre pleje, områder, som netop sygeplejerskerne blev bannerførere for, og som skulle være med til at øge den gennemsnitlige levealder til det dobbelte.”

Litteratur

1. Florence Nightingale. Avenging Angel. London: Constable; 1998.