Assistenter redder sygeplejen

For to år siden afskaffede en stor medicinsk afdeling på Amtssygehuset i Herlev det gamle system, hvor en gruppeleder med ansvaret for 12-14 patienter susede rundt og fordelte opgaver, gik stuegang, blev hevet i og svarede på spørgsmål fra alle sider, koordinerede med lægerne, med hjemmeplejen osv.

I dag arbejder afdeling Js plejepersonale i mindre grupper, to af dem rene assistentgrupper. Begge grupper har et selvstændigt ansvar for deres patienter og er med i alt, hvad der angår den enkelte patient. Assistenterne tager sig af de stabile patienter, mens sygeplejerskerne går ind i de mere komplekse forløb.

Det er en arbejdsdeling, som social- og sundhedsassistent Hannah Rueløkke og sygeplejerske Helle Berg begge er glade for.

''Vi har den helhedspleje, man læser så meget om,''siger Hannah Rueløkke, der blev ansat som nyuddannet for knap halvandet år siden.

''Vi kommer meget mere ud til patienterne nu,''siger Helle Berg, der har været i afdelingen i ti år. Hun holder af den kaotiske og uforudsigelige hverdag i en medicinsk afdeling, men var alligevel tæt på at rejse for nogle år siden.

''At være gruppeleder var frygtelig stressende. Også fordi grupperne var så store. Vi sad på kontoret og skreg på at komme ud.

Nu har assistenterne overtaget meget af det administrative arbejde, og det er en større personlig tilfredsstillelse at være med i alle arbejdsopgaver.''

Så aldrig patienterne

Egentlig skulle der være en ligelig fordeling mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i afdelingen, men der er ubesatte stillinger på sygeplejerskesiden.

Når der mangler sygeplejersker, bruger afdelingen vikarer. Man ansætter ikke assistenter i stedet, og det var heller ikke sygeplejerskemangel, der gav stødet til, at ordningen blev indført.

''Vores social- og sundhedsassistenter var kede af, at de ikke fik lov til at bruge deres nye kompetencer, når de kom tilbage fra opskoling,'' siger afdelingssygeplejerske Charlotte Åkerstrøm.

''Samtidig klagede sygeplejerskerne over, at de kun sad på kontoret og dårligt nok så patienterne. Når lægen spurgte, om en patient havde været oppe og stå på benene, måtte sygeplejersken hen og spørge assistenten.''

Nu tager Hannah Rueløkke sig af alle opgaver hos nogle få patienter, personlig pleje, medicin, ilt, observationer, stuegang, kontakt til hjemmeplejen osv.

På Helle Bergs stuer ligger patienter med mere komplekse forløb. Det kan f.eks. dreje sig om en nyopdaget diabetiker, der har svært ved at læse og forstå en besked efter en tidligere apopleksi, og som nu skal lære at måle blodsukker, lægge sin kost om osv.

Eller overvågning af en bange KOL-patient, som ikke kan få vejret, og hvor der måske pludselig skal handles hurtigt. Den nye fordeling er ikke kun positiv for personalet, men også for patienterne, vurderer Charlotte Åkerstrøm.

''Vi giver et bedre tilbud, fordi vi udnytter begge gruppers kompetencer fuldt ud,'' siger Charlotte Åkerstrøm.

''Sygeplejersker er f.eks. geniale til at observere. Men det kunne vi ikke bruge dem til før, når de ikke var hos patienterne.''

Ro i afdelingen

Adskillige afdelinger melder om mere ro i afdelingen og bedre kontinuitet, når assistenterne overtager ansvaret for hele patientforløb.

På Silkeborg Centralsygehus, parenkymkirurgisk afdeling, er der oprettet to korttidsstuer, som en social- og sundhedsassistent har det fulde ansvar for.

Her ligger f.eks. patienter til laparoskopi og ukomplicerede hernieoperationer, og efter oversygeplejerske Else Sechers opfattelse er det en fordel for patienterne.

''Det er jo de raske syge, som ikke altid blev så højt prioriteret tidligere. Nu er der kommet mere fokus på gruppen.''

I Silkeborg opstod ideen, lidt atypisk, fordi en assistent ikke længere kunne tåle det tunge arbejde efter mange år i afdelingen. Men når hun har fri, er det ikke længere en sygeplejerske, der tager over, det er en anden social- og sundhedsassistent.

''Vores assistenter er meget erfarne. De kender deres kompetence, ved, hvornår de skal tilkalde en sygeplejerske og er meget opsøgende. Det har været en fornøjelse,'' siger Else Secher.

Sygeplejerskemangel

Ellers går de samme begrundelser igen næsten alle steder, hvor social- og sundhedsassistenter får nye opgaver:

Selv om sygeplejerskemangelen hænger i baggrunden, er der først og fremmest kommet skred i tingene, fordi assistenterne eller sygeplejerskerne eller begge grupper var utilfredse med opgavefordelingen.

Den nye fordeling findes til gengæld i mange forskellige variationer. På afdeling J i Herlev bliver patienten flyttet fra en sygeplejerskestue til en assistentstue, når tilstanden er stabil. På Silkeborg Centralsygehus har social- og sundhedsassistenten ansvaret for et særskilt kortidsafsnit.

På Amager Hospital er ortopædkirurgisk afdeling delt op i to afsnit, et akut afsnit, hvor der både er sygeplejersker og andre plejegrupper og et afsnit, hvor der ligger planlagte patienter med ukomplicerede forløb og stabile patienter, der er overflyttet fra det akutte afsnit.

Det ikke-akutte afsnit er udelukkende bemandet med assistenter, og et antal sygeplejerskestillinger er konverteret til assistentstillinger i forbindelse med omlægningen. Også her er der ubesatte sygeplejerskestillinger, og sygeplejerskemangelen lå i baghovedet hos oversygeplejerske Helle Tvedeskov, da omlægningen blev gennemført.

''Men det vigtigste var, at alle faggrupper kunne være tilfredse med deres arbejdsopgaver. Ellers får man ikke et godt samarbejde,'' siger hun.

Svært at slippe ansvar

Afdelingerne har gjort et grundigt forarbejde med at se på opgaverne, og hvilke kvalifikationer de krævede. De har også givet assistenterne ekstra uddannelse. På Herlev har assistenterne f.eks. været igennem fem dages lægemiddelkursus og tre en halv dags teori om andre kliniske emner.

''Men sygeplejerskerne skal helst ikke opleve, at det kun er assistenterne, afdelingen satser på,'' siger afdelingssygeplejerske Charlotte Åkerstrøm. "Man skal huske samtidig at skabe udvikling for sygeplejerskerne."

Det tager tid at ændre indgroede traditioner, og i starten var der en vis lægeskepsis. Det handlede ikke om assistenternes kvalifikationer, men mere om det praktiske med at skulle gå stuegang med flere forskellige på samme dag.

''Det har også taget tid for sygeplejerskerne at vænne sig til, at de ikke længere har ansvaret for assistenternes arbejde,'' tilføjer Charlotte Åkerstrøm.

''Det sad i dem, at de var ansvarlige, selv om assistenten sagde: Jeg kan godt.''

Læs også artiklen ''Nye opgaver til social- og sundhedsassistenter".