Boganmeldelser

Fra overlevelse til overskud

Lis Lyngbjerg Steffensen

Ledelse uden stress

- Redskaber fra stresseksperter og ledelsesudviklere til håndtering af stress
København: Børsens Forlag 2002
455 kr., 265 sider.

Hvis en virksomhed er præget af stress, er en handleplan nødvendig. Lis Lyngbjerg Steffensen giver konkrete råd om og anvisninger på, hvordan man håndterer og beskytter det moderne arbejdslivs mest hårdtarbejdende, kreative og selvstændige medarbejdere og bevarer en sund arbejdsplads og engagerede medarbejdere. Det handler om at vende arbejdslivet fra at handle om overlevelse til at være et arbejdsliv præget af overskud.

''Ledere er i farezonen, når det gælder stress og udbrændthed. Det er især krydspres, manglende social støtte, manglende rutine og uddannelse i faget ledelse, der kan være en risikofaktor, når det gælder stress,'' skriver Lis Lyngbjerg Steffensen, der har samlet råd om stresshåndtering fra flere stressforskere og ledelsesudviklere.  

Stress opstår ved misforhold mellem krav og ressourcer fra forskellige dele af tilværelsen f.eks. i arbejdsliv eller familieliv. Stress kan i et vist omfang hjælpe, så man kan yde en ekstra indsats i en periode. Men stress kan også have negative konsekvenser f.eks. svind af hjerneceller, posttraumatisk stressyndrom og pludselig arbejdsbetinget død.

Stress og manglende overblik har direkte konsekvenser for medarbejdere, fordi overblikket, roen og dermed fornuftige beslutninger i høj grad forsvinder, hvis lederne er stressede. En stresset leder kan ikke lave langtidsplanlægning, udstikke klare mål til medarbejderne eller give de nødvendige informationer. Ledere skal lære at blive bedre til at lede, og ledelse kræver menneskelig erfaring og indsigt. Svenske undersøgelser viser, at lederens uddannelse har direkte indflydelse på medarbejdernes stressniveau.

I 1980'erne og 1990'erne skulle man være motiveret, engageret, forandringsparat og parat til personlig udvikling. I fremtiden vil medarbejdere og ledere blive mødt med ønsket om at være modne, selvstændige, motiverede, engagerede, initiativrige og entusiastiske.

Målet er at få glade og motiverede medarbejdere til at udføre et bedre arbejde, og de fleste ledere er bevidste om, at et godt arbejdsklima er at foretrække både økonomisk og menneskeligt.

Medansvar, indflydelse og selvstændigt arbejde mindsker risikoen for stress og giver mere arbejdsglæde. Medaljens bagside er, at øget opmærksomhed på den enkelte medarbejder betyder, at konflikter på arbejdspladsen i højere grad karakteriseres som individuelle problemer, som medarbejderne selv har ansvar for at løse.

Der er også sket et skift i de værdier, man udnævner ledere ud fra i dag. Tidligere blev en leder udnævnt pga. sin erfaring, og fordi vedkommende havde været i virksomheden i mange år. Men erfaring kan også påkalde sig mistænksomhed.

En forandringsparat leder uden den store erfaring vil være tilbøjelig til at gennemføre flere forandringer, end medarbejderne og måske lederen selv kan holde til. En leder uden erfaring vil ofte være usikker på sig selv og sin rolle som leder. Begge dele øger stressniveauet i en organisation.

For at undgå stress skal der altid være en periode af ro og stabilitet efter forandringer. Forandringer skal implementeres, og ledere og medarbejdere skal nå at blive fortrolige med forandringerne, så de efterhånden bliver en del af dagligdagen. Kroppen vil være i konstant alarmberedskab, hvis forandringerne kommer for hurtigt.

Har lederen en kort lunte, er irritabel eller mangler overskud til at løse konflikter, smitter det af nedad i organisationen. En ledelse, der bevidst benytter sig af overskud som grundlag for arbejdet, kan godt tillade sig at bede medarbejderne om at yde en ekstra indsats. Er medarbejderne i forvejen presset til det yderste, får ledelsen ikke noget ud af at bede om ekstra motivation, engagement eller arbejdsindsats.

Af Bente Everdahl, sygeplejerske, MPA. 

Sygepleje i primær sundhedssektor

Mona Hansen, Elvi Weinreich (Red.) 

Sygepleje i primær sundhedssektor

København: Munksgaard Danmark 2002
298 kr, 264 sider

Hjemmeplejen udfordres i dag af to modsatrettede kræfter. Den fremherskende, hvor økonomisk og bureaukratisk rationalitet kommer til udtryk. En markedsorienteret servicetankegang, der eksemplificeres ved f.eks. ''Fælles Sprog,'' BUM-modellen, servicedeklarationer og objektive målekriterier. Modsætningen hertil er den sygeplejefaglige ansvarsrationalitet, hvor situationsorienteret arbejdstilrettelæggelse og menneskelige relationer med omsorg og ansvar for den svage er styrende.

Bogen tager denne udfordring op og fører læseren gennem hjemmeplejens historie, samtidig med at der fremsættes kritiske og kvalificerede perspektiver på udviklingstendenserne. F.eks. påpeger Marianne Mahler i kapitlet ''Fælles sprog og etik:'' ''Måske er det en kvalifikation hos den, der modtager kommunal hjælp, at man enten er autoritetstro, så man oprigtigt tror, at det her er for ens eget bedste; eller veluddannet, så man har sprog, argumenter og viden om, hvordan man kan træde i karakter?''

Konkrete lovbundne områder sættes i fokus bl.a. i relation til forebyggende hjemmebesøg, sindslidende og terminal plejeorlov. Plejens kvalitet på plejehjem eksemplificeret ved ''RAI'' og ''The multidimensional model of Quality in Nursing Home'' uddybes af Kiddy El Kholy, der videregiver en model for plejehjem med god pleje og omsorg.

En let tilgængelig model, som burde inspirere enhver kvalitetsansvarlig på plejehjem.

Yderligere medtages en række områder, som traditionelt har været vigtige arbejdsområder i hjemmesygeplejen f.eks. medicingivning, pleje af patienter med ulcus cruris og urininkontinens. Generelt lykkes det forfatterne at medinddrage såvel personlige erfaringer og patientcases som den teoretiske baggrund med henvisning til sygeplejeteorier og evidens på området. Dermed gives et kvalitetsmæssigt løft, så bogen med rette kan leve op til det tiltænkte. Det er en tidssvarende lærebog for sygeplejestuderende og sygeplejersker ansat i kommuner. Sygepleje i lægekonsultationer mv. omtales ikke, så bogens titel skal tages med et vist forbehold.

Af Susanne Meldgaard, uddannelseskonsulent, MPH. Frederiksborg Amts Sygeplejeskole, Kursusafdelingen.

Kun på web - har ikke været trykt 

Miljørettet helsevern

Ragnfrid Eline Kogstad

Miljørettet helsevern

Folkehelse, forebygging og samfunn
Oslo: Fagbokforlaget 2002
303 sider, 379 nkr.

Det norske begreb ”miljørettet helsevern” inkluderer fysiske, kemiske, biologiske, sociale og samfundsmæssige miljøfaktorer i det lokale forebyggelsesarbejde. Men der er tendens til, at den forvaltning, de konkrete opgaver er forankret i, dominerer helhedssynet, og forfatteren savner generelt den samfundsmæssige dimension på trods af, at der er lovgivet inden for området i Norge tilbage til 1984. 

Forfatterens formål er derfor at fremhæve strukturelle samfundsmæssige betingelser for sundhed, dvs. betingelser uden for det enkelte individs biologiske, genetiske og moralske forudsætninger. Det er befriende med et sådant formål for en lærebog i en tid, hvor sygdom er godt på vej til at blive individualiseret med begrebet livsstilssygdomme, og specialisering gør det tiltagende vanskeligt at bevare et helhedssyn

.
Bogen omfatter et historisk rids over sundhedslove, sygdoms- og problemforståelser, lokal forebyggelse, organisering af offentlig forvaltning, velfærdsstaten og grundlag for politiske beslutninger. Ragnfrid Krogstad lægger vægt på samfundsmæssig forståelse og en kritisk indfaldsvinkel og kommer langt rundt i forhold til mulige kommunale indsatsområder – børn, unge, ældre osv., og hun stiller spørgsmål ved mange selvfølgeligheder, f.eks. om professionernes roller. Krogstad gør også meget ud af at dokumentere uligheder i sundhed i forhold til både et socialt aspekt og køn.
Udgangspunktet er Norsk lovgivning. Der henvises til og beskrives utrolig meget lovgivning. En del af lovgivningen ligner den danske, men den kan ikke overføres direkte. Det bør ikke forstyrre hovedformålet med bogen, der kan betragtes som et eksempel på overvejelser og forudsætninger for lokalt forebyggelsesarbejde.

Af Lone Petersen, sygeplejelærer, cand.pæd.soc., Sygepleje- og Radiografskolen, Københavns Amt. 

Når ægteskabet ophører

Anna Husum

Skilsmisse, børn og nye parforhold

 København: Gyldendal 2002
112 sider, 199 kr.

Christine Byriel

Poltikens bog om skilsmisse

Børn, jura og det nye liv
København: Politikens Forlag 2002
192 sider, 199 kr.

Forleden stod jeg foran en af reolerne i boghandlen. Hele tre ny udgivne bøger om skilsmisse stod som blikfang. Alle tre bøger skrevet af kvinder. To af dem fra kvinde til kvinde, om jeg så må sige, den tredje af en parterapeut og socialrådgiver.
Anna Husums bog tilhører den første kategori. Hun skriver: "Den bog jeg har skrevet, er den bog jeg gerne ville have læst, da jeg stod foran en skilsmisse". Bogen giver en fornemmelse af at være i selskab med en god veninde, som er kommet godt igennem sin egen skilsmisse, og som øser ud af sine erfaringer.

Tonen er let og humoristisk, krydret med sproglige finurligheder, som gør den let læst. Mændene får nogle hak i tuden: "Mange mænd laver frygtelig ballade ved en skilsmisse, for derefter at være slemt tilfredse med et minimum af samvær med barnet efterfølgende". Der manes dog til besindighed mht. aktiv krigsførelse: "Vil du dit barns bedste, må du indstille dig på at gøre det arbejde, der ligger i at etablere en fornuftig alliance med dit barns far, som involverer ham i barnets liv og færden og accept af, at han har sin måde". Et andet råd er at huske at fortælle sine børn, at man har haft det rart, imens de har været hos deres far, så de kan nyde samværet med god samvittighed, uden at skulle tænke på, om mor nu føler sig ensom.

Anna Husum er ingen klynkemoster-veninde, budskabet er: det er hårdt at blive skilt, ja, men "det bedste man kan gøre, er at acceptere tingene som de er, rette ryggen og se at komme videre".

Politikens bog om skilsmisser er skrevet af socialrådgiver og parterapeut Christine Byriel og det juridiske afsnit af advokat Anne Broksøe. Det behandler emnet grundigt og fagligt, så grundigt, at det kræver en del ihærdighed at komme igennem bogen fra ende til anden. Jeg savner en detaljeret indholdsfortegnelse, som giver overblik, og så man kan søge det emne, som har aktuel interesse.

Første halvdel af bogen har overskrifterne "Overvejelser og følelser", sidste halvdel "Handling og det nye liv". Sidste halvdel er klart den mest engagerende, fyldt med konkrete eksempler og forslag til, hvordan man håndterer de mange vanskelige situationer, som opstår undervejs i skilsmissens bov og kølvand. Hvordan får man eksempelvis fortalt sine børn, at man skal skilles? Hvordan kan man forvente, at de reagerer, og hvordan er det så hensigtsmæssigt at respondere? Hvordan er skilsmissen set fra barnets vinkel? Hvilke tab og hvilken belastning udsættes barnet for, når forældrene bekriger og modarbejder hinanden? Hvordan hjælper man mest skånsomt sit barn igennem. Indkøring i samværsordning er beskrevet konkret, detaljeret og med stor indføling i barnets situation. Til det nye liv hører kapitlet om livet i stedfamilien på godt og ondt. Faldgruberne er beskrevet. En af dem er forventningerne. "Urealistisk forventning: Vores børn er lige så lykkelige som vi. Realistisk forventning: Vores børn er forvirrede, vrede og kede af det. De har ikke valgt den nye familie".

Anna Husums bog, kan være en støtte og hjælp i bearbejdningen af skilsmissen, hvis man er kvinde vel at mærke. Christine By riel har skrevet en håndbog, en slags skilsmissens hvem, hvad, hvor.

Af  Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum

Holdbare videnskabelige argumenter

Nils Gilje, Harald Grimen

Samfundsvidenskabernes forudsætninger

- Indføring i samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi
København: Hans Reitzels Forlag 2002
333 sider, 350 kr.

Sygeplejersker og sygepleje diskuteres ofte fra samfundsvidenskabelige positioner, som kan være svære at gennemskue for en uindviet læser. "Samfundsvidenskabens forudsætninger" er en velkvalificeret introduktion til samfundsvidenskabernes videnskabsteoretiske fundament og en perlerække af grundlæggende problemfelter og teoretiske skyttegravskrige. Det lyder meget filosofisk og abstrakt, men forfatterne giver mange eksempler og behandle stoffet meget konkret og erfaringsnært.

Bogen er en introduktion til de grundlæggende antagelser, der gør samfundsvidenskaberne mulige. Der tages udgangspunkt i nogle almene videnskabsteoretiske antagelser om, hvordan argumenter bygges op. Disse eksemplificeres og gives en samfundsvidenskabelig vinkel bl.a. ved hjælp af historien om Semmelweis' problemer med at argumentere for sine antagelser om ligstof som årsagen til barselsfeber og en analyse af Durkheims argumentation for, at selvmord ikke er et individuelt fænomen, men et samfundsmæssigt.

Afsnittet om argumenter danner grundlag for en diskussion af, hvad der skal til for at skabe holdbare videnskabelige argumenter bl.a. med henvisning til Poppers og Kuhns teorier, og hvordan disse typer af argumenter kan bruges til at forklare og forstå sociale fænomener på forskellige måder. Dette føres videre i en præsentation af samfundsvidenskabernes aktør strukturproblem ved at demonstrere, hvordan præmisserne for argumentationen kan tage udgangspunkt i en forklaring af enkelte individer eller af samfundet, og hvordan der er næsten uoverstigelige vanskeligheder med at gøre begge dele samtidigt. De afsluttende kapitler handler om måden, videnskabsfolkenes samfund fungerer på, og hvordan deres personlige karakteristika, værdier og ambitioner mm. influerer på deres arbejde og fund.

Det nøgterne og ligefremme sprog gør stoffet forståeligt og ganske overbevisende. Man sidder uvægerligt tilbage med en fornemmelse af, at stoffet nødvendigvis skal forstås som beskrevet. Min eneste anke i forhold til bogen er: Forfatterne præsenterer ikke deres egen position, som ifølge deres egne teser influerer på deres valg af bogens indhold. En sådan afklaring er særlig væsentlig for læsere, der er nye på området, og som søger at få overblik.

Af Niels Buus, sygeplejerske, ph.d. stipendiat. Udviklingsinitiativet for sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt. 

Samfund og sygdom

Lars Iversen, Tage Søndergård Kristensen, Bjørn Evald Holstein, Pernille Due
Medicinsk sociologi
- Samfund, sundhed og sygdom
København: Munksgaard Danmark 2002
368 sider, ill. 348 kr.

"Medicinsk sociologi" handler om forholdet mellem samfund og sygdom og om, hvordan Danmark er placeret i forhold til andre lande, og hvorfor væksten i middellevetid er langsommere end i sammenlignelige lande. Grafiske modeller synliggør budskaberne, og der henvises til teori og empirisk forskning.

Der er social ulighed i helbred og dermed også i sociale relationer, som påvirkes af helbredet og omvendt. I kapitlerne om arbejde og helbred, marginalisering og udstødning af arbejdsmarkedet beskrives, hvordan øgede krav til kvalifikationer påvirker os, og begreber som fleksibilitet og det rummelige arbejdsmarked analyseres og sammenholdes med statistikker og lovkrav.

Det er en helbredsmæssig fordel at have arbejde, men det er også belastende. Udbrændthed, stress og skifteholdsarbejde påvirker livskvalitet og dødelighed negativt. At arbejde med mennesker påvirker os følelsesmæssigt, og der er særlige kendetegn ved det. De langsigtede konsekvenser af at være udsat for høje følelsesmæssige krav i arbejdet er dog ikke ordentlig undersøgt. "Medicinsk sociologi" beskæftiger sig desuden med livsstil og helbred, teorier om livsstil og med kønsforskel i sygelighed og dødelighed. Sociale forandringsprocesser gør det muligt at leve sundere. En svaghed ved det sundhedsfremmende arbejde er bl.a., at en del af det har bygget mere på gode hensigter end på viden og erfaring.

Et historisk kapitel om sundhed, sygdom og dødelighed med citater om tidligere tiders god latin er meget morsomt. "Medicinsk sociologi" er spændende og svær at lægge fra sig. Den er teoretisk velfunderet og relevant for alle faggrupper i social og sundhedsvæsenet.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.