Sygeplejersken
Organisering af postoperativ smertebehandling
Allerede i 1950'erne blev et tværfagligt samarbejde mellem kirurgi og anæstesi påpeget som en løsningsmodel for at forbedre den postoperative smertebehandling, men først i 1985 blev de første akutte smerteenheder etableret i USA og Europa (7).
Sygeplejersken 2003 nr. 7, s. 18
Af:
Lissi Gaarn-Larsen, afdelingssygeplejerske,
Mads Werner, overlæge
Formålet med enhederne var gennem et tæt samarbejde mellem sygeplejersker og læger at indføre faste plejeplaner, medicinske retningslinjer og overvågningsrutiner for smertebehandlingen samt at indføre de specialiserede behandlingsmetoder på de kirurgiske plejeafdelinger.
Den akutte smerteenhed skulle ved daglige stuegange tilse patienter med epidural analgesi og PCA samt patienter med specielle postoperative smerteproblemer, men derudover også have en superviserende og opsøgende funktion på sengeafdelingerne. Kvalitetssikring med dokumentation af smertebehandlingens kvalitet samt vurdering og implementering af nye behandlingsmetoder var oplagte funktioner for enheden.
Der blev tidligt fra en lang række centrale sundhedsmyndigheder, faglige organisationer samt Joint Commission on Accreditation of Healthcare Organizations (JCAHO) (8) bakket op om de akutte smerteenheder og givet retningslinjer for den organisatoriske opbygning af smertebehandlingen. Opgørelser fra Storbritannien viser, at antallet af hospitaler med akutte smerteenheder steg fra et par pct. i 1990 til halvtreds pct. i 1999, hvilket i absolutte tal svarer til, at der i dag findes 180 akutte smerteenheder dér (7). I Storbritannien og Australien er en akut smerteenhed desuden en forudsætning for, at en afdeling kan opnå godkendelse som anæstesiologisk uddannelsessted.
I Danmark blev en akut smerteservice første gang foreslået indført 1994. Den Akutte Smerteenhed i H:S Hvidovre blev efter gennemførelsen af et initialt kvalitetssikringsprojekt 1992-1994 - i samarbejde med Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling - fast etableret i 1997 og bemandet med en heltidsansat sygeplejerske og en overlæge.
En nylig opgørelse viser, at der i dag findes 22 formaliserede akutte smerteenheder i Danmark (9). Der er afsat specialiserede sygeplejerskeressourcer på 15 af 61 danske sygehuse, hvor der i gennemsnit ved hver enhed er afsat 22 timer pr. uge til det akutte smertearbejde. Se boks 2 for en skitsering af organisatoriske modeller for den akutte smertesygeplejerskes funktion.