Resuméer af international forskning

Patienters reaktion på aflyst hjerteoperation

Ivarsson B, Kimblad PO, Sjöberg T, Larsson S. Patient reactions to cancelled or postponed heart operations. Journal of Nursing Management 2002;10:75-81.

Det formodes, at aflysning eller udskudte elektive operationer påvirker patienterne ud over det tidspunkt, hvor de får beskeden. I denne undersøgelse var målet at undersøge frekvensen og årsagen til, at operation blev aflyst eller udskudt, og hvordan det påvirkede patienterne.

I undersøgelsen indgik 74 patienter, som havde fået en hjerteoperation aflyst eller udskudt. 93 patienter, der var opereret som planlagt, fungerede som kontrolgruppe. Patienternes sindsstemning er registreret i gennemsnit fire uger efter udskrivelsen ved hjælp af et selvudviklet spørgeskema.

Af de aflyste patienter reagerede 61 pct. negativt på ændring i operationsplanerne, især hvis grunden relaterede sig til noget organisatorisk. Det var hovedsagelig kvinder (23 pct.), der efter udskrivelsen var præget af kliniske tegn på depression som følge af aflysning eller udskydelse af operationen. Patienterne havde også præcise ønsker til, hvordan og af hvem de ønskede at blive informeret om ændringer i operationsplanerne.

Meget få undersøgelser viser, hvordan en udsættelse eller aflysning af en planlagt operation påvirker patienterne, og om påvirkningen varer mere end timer efter ændringen. Denne undersøgelse peger på, at påvirkningen er længerevarende. Især hjertepatienter skal hurtigt i gang med fysisk optræning, og det vanskeliggøres, hvis patienten udviser kliniske tegn på depression.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Kvinders sociale rolle efter operation

Plach SK, Heidrich SM. Social role quality, physical health, and psychological well-being in women after heart surgery. Res Nurs Health 2002;25:189-202.

Målet med al hjertebehandling er, at patienterne vender tilbage til en for dem selv tilfredsstillende rolle i samfundet. Behandlingen går ikke kun ud på at fjerne symptomer. Det er relevant at se på, hvordan det går hjertepatienter efter overstået operation og især kvinder, da deres hjertesygdom ofte er længere fremskredet, inden de opereres, og deres alder er højere. Udfyldelse af social rolle efter operationen har betydning for, hvordan den enkelte tilpasser sig dagliglivet.

Formålet med undersøgelsen var at se på sammenhængen mellem kvaliteten i den sociale rolle og fysisk og psykisk helbred efter hjerteoperation. 157 kvinder med en gennemsnitsalder på 65 år havde fået foretaget bypass-, hjerteklap- eller septumoperation. Undersøgelsen blev gennemført efter udskrivelsen ved hjælp af spørgeskemaer, og der blev scoret inden for rollefunktion, fysisk og psykisk helbred, herunder depression og angst. 82 pct. svarede.

Resultaterne viste, at hvis rollefunktionen blev angivet som dårlig, var der flere fysiske og psykiske problemer. Dårligt helbredsmæssigt resultat af operationen var ikke relateret til alder, men til øvrige helbredsmæssige problemer.

Undersøgelsen peger på, at det ikke er nok udelukkende at fokusere på patienternes fysiske problemer efter en operation. Desværre mangler der meget forskning om, hvordan den sociale rollefunktion kan styrkes, men en måde er måske systematisk at inddrage den nærmeste pårørende som en aktiv part. Resultaterne kan anvendes ved rehabilitering og i primær sektor.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Livet som permanent kateterbærer  

Wide MK. Urine flowing: A phenomenological study of living with a urinary catheter. Res Nurs Health 2002;25:14-24.

Ifølge denne amerikanske undersøgelse benytter 4 pct. af hjemmeplejens klienter permanent urinkateter i gennemsnitlig 3-4 år. Med stigende ældrebefolkning må det formodes, at der også vil blive flere kroniske kateterbrugere. Udgangspunktet for undersøgelsen var spørgsmålet: ''Hvordan er det at leve med permanent urinkateter?'' Spørgsmålet er relevant for personale, der skal hjælpe mennesker at leve med et permanent urinkateter.

Der er foretaget 14 interviews af voksne fra 35-95 år, som havde haft permanent urinkateter i gennemsnit fem år, fra seks måneder til 18 år. Interviewene er analyseret efter metoder, som er beskrevet af Merleau-Ponty og van Manen. Interviewpersonerne opfatter det, som om de konstant skal leve med ''rindende vand,'' den metafor, der oftest er anvendt. De er konstant opmærksomme på urinflow, mulige lugtgener, overfyldning af posen, afklemning af kateter eller slange eller lyde fra kateterposen, når de bevæger sig. De opfatter katetret som en del af deres krop, hvorimod det lader til, at personalet udelukkende opfatter katetret som en ting.

Undersøgelsen er den første af sin karakter. Artiklen har en god litteraturgennemgang, som vil være relevant for sygeplejersker i primærsektor og på urologiske ambulatorier og for praktiserende læger.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. 

Side 25

Fædres oplevelse af graviditetsbekræftelse

Draper J. ''It's the first scientific evidence'': men's experience of pregnancy confirmation. J Adv Nurs 2002;39:563-70.

Artiklen er en beskrivende fortælling om, hvordan den blivende far har det, når han får at vide, at hans kone/kæreste er gravid. Artiklen bygger på en etnografisk undersøgelse af 18 britiske førstegangsfædres og tidligere fædres oplevelser. Mændene blev interviewede to gange under graviditeten og en gang kort tid efter fødslen. Her redegøres kun for resultaterne fra det første interview.

Fædrene ønskede at være involverede i graviditeten, men følte sig ofte lidt langt fra den, ''et skridt bagud.'' De havde brug for tydelige beviser på, at der virkelig var en graviditet i gang. En positiv graviditetstest kunne være afgørende for, om de følte sig ''gravide.'' Mændene fortalte levende om deres engagement ved testen. Nogle købte den på apoteket, andre deltog i hele proceduren. For førstegangsfædre var den positive graviditetstest afgørende, de oplevede, at de fik et videnskabeligt medicinsk-teknisk svar. For erfarne fædre var testen af mindre betydning, de vidste af erfaring at den blivende moder kunne føle graviditeten på sin krop, og de troede meget på hendes kropslige viden. Gennemgående havde kvindens gravide krop stor betydning for, om faren følte sig involveret i det kommende barn. Der tales om betydningen af kropsformidlende øjeblikke, og forfatteren diskuterer medicinsk, kropslig og autoritær viden.

Af Elisabeth O. C. Hall, lektor, ph.d., Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Beslutninger om præmature børns liv og død 

Brinchmann BS, Førde R, Nordtvedt P. What matters to the Parents? A qualitative study of parents' experiences with life- and death decisions concerning their premature infants. Nurs Ethics 2002;9(4):388- 404.

Forældre mener ikke, at de skal have sidste ord i beslutninger, der handler om liv eller død for deres præmature og eller kritisk syge spædbørn på hospitalets neonatalafdeling, viser denne beskrivende undersøgelse. Et sådant ansvar ville lægge en for stor byrde på forældrene, der ikke besidder den nødvendige sundhedsfaglige viden og professionelle erfaring, når beslutningerne skal tages. Forældrenes deltagelse i beslutningerne vil kunne føre til en stærk skyldfølelse.

Mellem 1997 og 2000 blev der foretaget 20 kvalitative interviews med 35 forældre til 26 børn på en neonatalafdeling. 10 af børnene døde, 16 var i live i hele interviewperioden. Analysen foregik kontinuerligt og parallelt med interviewprocessen. Ved brug af grounded theory fremstod seks kategorier: 1. Ubeslutsomhed og usikkerhed (ambivalens). 2. Information og kommunikation. 3. Deltager, men ikke beslutningstager. 4. Virker involveret. 5. Forældrenes barn. 6. Individuelle overvejelser.

Resultaterne peger på, at forældre skal være velinformerede og lyttes til gennem hele beslutningsprocessen. Forældrenes primære bekymring var, hvordan sygeplejersker og læger kommunikerede med forældre, som var midt i en krise, og hvordan en række alvorlige informationer ville blive givet i den situation.

Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i Idéhistorie, cand.cur.

Swabs eller tandbørstning 

Pearson LS, Hutton JL. A controlled trial to compare the ability of foam swabs and toothbrushes to remove dental plaque. J Adv Nurs 2002;39:480-9.

I denne kontrollerede undersøgelse ses på, om der er en forskel på, hvor effektivt swabs eller tandbørste kan fjerne plak fra tænder, og hvor stor en eventuel forskel er. 34 forsøgspersoner blev delt i to grupper og fulgtes i to uger. Deres tænder blev undersøgt for plak før tandbørstning. Dernæst børstede gruppe 1 tænder og blev undersøgt for plak, hvorefter de ordnede munden med swabs og blev undersøgt igen. Ugen efter foretog de mundhygiejne med swabs først og tandbørstning bagefter. Gruppe 2 foretog samme procedure, men i omvendt rækkefølge. På den måde kom hver patient til at fungere som sin egen kontrolperson, og forskellige børsteteknikker kunne udelukkes som fejlkilde.

Resultaterne viste, at tandbørstning er 50-75 pct. bedre til at fjerne plak end swaps afhængigt af, hvor på tænderne plakkerne sidder. Det verificerer tidligere fund i en mindre undersøgelse og understreger vigtigheden af, at tandbørstning opøves under grunduddannelsen og praktiseres hos patienterne.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d. 

Side 26 

Rehabilitering i kvindeligt perspektiv  

Kvigne K, Kirkevold M. A Feminist perspective on stroke rehabilitation: the relevance of de Beauvoirs theory. Nursing Philosophy 2002;(3):79-89.

Traditionelt har kvindekroppen været udsat for fremmedgørelse og undertrykkelse, og det har ført til et kvindeliv i usynlighed. Det ændrede syn på kvinder gennem det sidste århundrede har haft en vigtig indflydelse på kvinders liv og utvivlsomt på kvindens rolle som patient. Indtil nu har kønsforskelle kun fået ringe opmærksomhed ved udformning af sundhedstilbud. Det, mener forfatterne, er af betydning, når det sættes i forbindelse med rehabilitering efter et slagtilfælde hos ældre kvinder.

Et stort antal ældre kvinder rammes af slagtilfælde. Ifølge Wyller et al ser det ud, som om kvinder rammes hårdere af slagtilfælde, end mænd gør. Kvinder opnår lavere testscore i motorik, kognitive og ADL funktioner både i den akutte fase og målt et år efter. Forskellen mellem mænd og kvinder i udbytte af rehabilitering kan forklares med, at træningsfaciliteterne især er rettet mod mandlige behov.

Med de Beauvoirs feministteori fastholdes, at den enkeltes krop fundamentalt virker ind på skabelsen af personen i en livslang proces.

I artiklen diskuteres, hvordan de Beauvoirs teori kan kaste nyt lys på hidtidige erfaringer med rehabilitering af ældre kvinder og vise til nye veje i rehabiliteringsprocessen.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i idéhistorie, cand.cur.

Natsygeplejerskens temporære landskab 

Brown RB, Brook I. The temporal landscape of night nursing. J Adv Nurs 2002;39:384-90.

Når forfatterne her taler om natsygeplejens temporære landskab, er formålet at tegne et billede af natsygepleje ud fra en idé om, at tid kan udtrykkes som et landskab med særlige karakteristika, f.eks. horisont, afgrænsninger og intervaller.

Resultaterne fra et etnografisk feltarbejde med deltagelse af 18 erfarne natsygeplejersker præsenteres tæt på data, dvs. at sygeplejerskernes fortællinger eller forfatternes observationer udgør kernen i resultatdelen.

Artiklen er interessant af to grunde. For det første sætter den teoretiske tidsramme natsygeplejen i et nyt perspektiv. Forfatterne, som er administrativt uddannede teoretikere, ser med nye øjne på, hvordan sygeplejersken håndterer og udfylder sin tid i nattevagten. Set i det perspektiv fremstår flere forhold irrationelle og infleksible, bl.a. det ofte brugte begreb ''kontinuitet i sygeplejen.'' For det andet giver artiklens diskussionsafsnit utallige eksempler på sygeplejens kulturelle indforståethed. Set med den udenforståendes øjne har arbejde dag, aften og nat sin særlige tidsmæssige betydning i denne kultur,. Artiklen tilbyder derfor både et interessant teoretisk tidsperspektiv og en empirisk udlægning af natsygeplejerskens arbejde. Et anderledes og måske kontroversielt bidrag i forståelsen af sygeplejepraksis, en forståelse som kan være af betydning i uddannelse, ledelse og klinisk praksis.

Af Elisabeth O. C. Hall, lektor, ph.d, Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Familier til børn, der ikke udvikles normalt  

Thomlinson EH. The lived experience of families of children who are failing to thrive. J Adv Nurs 2002;39:537-45.

Et barn, der ikke vokser og udvikler sig normalt og derfor er i konstant dårlig trivsel, fylder meget i en families tilværelse. Der investeres tid, energi og penge for at finde en årsag til barnets tilstand.

Forfatteren har interviewet 21 familiemedlemmer fra 12 familier og analyseret data efter Colaizzis fænomenologiske metode og fundet en mosaik af oplevelser hos familiemedlemmerne. Der var oplevelser af angst og frygt, af hjælpeløshed og isolation, af ikke at blive hørt eller respekteret, men også modsatte oplevelser af at blive hjulpet og lyttet til og at blive modtaget værdigt og med respekt. Forældrene følte, at de var eksperterne, som vidste, hvad der skulle gøres, og de gjorde alt, hvad der stod i deres magt for, at barnet skulle begynde at trives. Samtidig levede forældrene i konstant frygt for barnets liv og for, hvad venner og naboer syntes, og de kunne være bange for, hvad de professionelle ville sige. Frygten fik dem til at isolere sig med skyldfølelser, og de ønskede ikke, at deres barn blev sammenlignet med andre.

Undersøgelsen er en af de første, som beskriver disse familiers oplevelser i tematiseret form, illustreret af fyldige og sigende beskrivelser og ledsaget af en tydelig figur. Det fremgår, at sundhedspersonale nøje skal overveje, hvad de siger til pårørende. Personalets ord gør dybt indtryk, og negative bemærkninger kan skabe unødvendige skyldfølelser hos i forvejen belastede forældre.

Af Elisabeth O. C. Hall, lektor, ph.d., Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.