Faglig kommentar: De skyldige

Det var fru Kohll, der lukkede op og bød sygeplejersken velkommen. Sygeplejersken havde i forvejen fået bekræftet, at hun og hendes mand gerne ville have et opsøgende, forebyggende hjemmebesøg. ''Min mand sidder inde i stuen. Han døjer noget med at gå omkring,'' sagde fru Kohll lidt undskyldende. Det kom ikke som nogen overraskelse for sygeplejersken, da hun så hr. Kohll sidde foroverbøjet i stolen ved vinduet. Den krummede ryg, det grå rynkede ansigt og den støjende vejrtrækning gjorde diagnosen let at stille. Kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL. Cigaretstumperne i det store askebæger fuldendte billedet.

Sygeplejersken havde dårligt nået at sætte sig, før hr. Kohll selv fortalte, at han havde rygerlunger. Sygeplejersken begyndte at spørge om medicin og at forklare, hvad der fandtes af hjælpemidler. Spray, inhalatorer, ilt, Hudsons maske. Hr. Kohll havde ingen af delene. ''Hvem er din læge,'' spurgte sygeplejersken. Det kunne hr. Kohll ikke huske, der var vist kommet en ny.

Sygeplejersken undrede sig. Hvorfor var en så hårdt medtaget patient med KOL ikke i behandling? ''Det er jo rygerlunger,'' gentog hr. Kohll. ''Det er min egen skyld. Jeg har pulset siden min konfirmation og har aldrig gjort noget alvorligt for at holde op. Jeg kan jo lide det og kan heller ikke undvære røgen. Så mig gider de såmænd ikke at røre ved. Jeg må ligge, som jeg selv har redt.''

Ingen havde afvist at behandle hr. Kohll. Han tog det fulde ansvar for sin elendighed. Følte skyld og accepterede konsekvenserne.

Diagnosen rygerlunger er almindelig brugt i sundhedsvæsenet og er kendt af lægmand. Hensigten med at bruge dansk hverdagssprog til en diagnose er at konfrontere patienterne med årsagen til en sygdom, så de selv har mulighed for at gribe ind og forebygge forværring. Det er folkeoplysning, som har virket og må anses som medvirkende til, at holdningen til røg og rygere har ændret sig. Hensigten er god nok, men også folkeoplysning har bivirkninger. Frygt for at skulle udsætte sig for moraliseren, hvis man søger hjælp. I yderste konsekvens at afholde sig fra at søge professionel hjælp som i hr. Kohlls tilfælde.

''Har hun røget meget,'' lyder det første spørgsmål, hvis man fortæller, at en bekendt har fået lungekræft. Og hvis en person, der altid har levet magert, røgfrit og aktivt motionerende, bliver syg, lyder det ''Hvor er det uretfærdigt.''

En sygdomsopfattelse, hvor livsstil og personligt ansvar dominerer, og hvor man kan genfinde elementer fra hjemsøgelsesmodellen. Skyld. Straf. Retfærdighed. Skam. Nu er det ikke mere Gud, man forsynder sig imod, men samfundet. Synderen ligger samfundet til byrde, fordi han ikke lever efter de skriftkloges forskrifter. Det er den virkelige synd.

''Rygerlunger. Det ved jeg alt om,'' sagde Knutt, da han og Kristian mødtes over hækken og udvekslede nyt. ''Jeg kan ikke holde tempoet mere og må holde mange pauser i løbet af dagen. Klokken otte om aftenen er jeg færdig og går i seng. Min læge kalder det rygerlunger og siger, at jeg er svært medtaget.''

Knutt har aldrig røget, men der er masser af støv, hvor han arbejder, og i øvrigt har han tænkt sig at fortsætte, fordi han kan lide sit arbejde. Knutt høster megen beundring for sin indstilling.